1. Hvordan var en arbejdsdag på et kontor inden computere eksisterede? Mødte man bare op til et tomt skrivebord med en telefon? Hvordan fik man mødeindkaldelser, hvordan fik man beskeder fra ens chef? Hvad gik dagen med?
2. Taylor Swift… sikken en hype! Den her boomer kan ikke nævne ét eneste nummer damen har lavet.
3. USA har ca 336 millioner indbyggere. Hvordan er det muligt, at man blandt så mange mange mennesker kun kan opstille en konfus oldning og en usympatisk klovn som præsidentkandidater? Nu har man så skiftet oldingen ud en begavet farvet kvinde… men den anden undrer stadig?!?

De første arbejdsdage efter ferien blev stille – både på kontoret og på motorvejen. Det er tydeligt at mærke, at der fortsat er mange, der holder ferie.

Mine søde kolleger havde gjort deres for at holde min opgavebunke nede – snart er opgaverne deres, så mine tre ugers ferie var en god øvelse.

Jeg har brugt de sidste par dage på at rydde op i skuffer og skabe.

Egne skuffer og skabe.

Min tid lakker mod enden og og de stille dage var oplagte til at gennemgå alt det, der har hobet sig op gennem årene.

Meget kunne kasseres, men jeg fyldte alligevel to bæreposer med ting som skulle med hjem.

146 dage i alt tilbage.

Min teamleder har luftet muligheden for at jeg kan stoppe før – evt. med tilkald. Når mine opgaver er overdraget er der ingen grund til, at jeg sidder og piller næse – så antallet af arbejdsdage er en smule uvist.

Sikkert er det, at jeg afholder det meste af resten af min ferie i december, så der bliver rigtig god tid til alle juleforberedelserne i år. Og til en dejlig tur til London med min yndlings pode.

Jeg have en plan om at hundene og jeg skulle på tur i dag, men efter en nat med kun nogle ganske få timers søvn besluttede jeg at udsætte den.

Jeg ved ikke, hvad der var efter mig, men kl. 3 lå jeg fortsat og roterede i sengen – og med en tidlig tid hos lægen var der ingen vej udenom at stå tidligt op.

Vi har tilbragt dagen i gårdhaven med strik, kaffe, fotografering og – for hundenes vedkommende – en ordentlig skraber.

Mens jeg sad under parasollen tikkede der et godt tilbud ind på det hotel, jeg har haft kik på til vores jule-London-tur. Det er helt nyt fra 2023, beliggende i Westminster og i gå afstand til Victoria Station – og nu er der reserveret et Deluxe twin værelse – fint skal det fandeme være!

Det er bestilt med mulighed for at afbestille helt op til dagen før ankomst, hvis der skulle komme noget i vejen.

Jeg har kun en enkelt gang bestilt hotel og flybilletter gennem Momondo, Trivago, hotel.com og hvad de nu hedder. Min oplevelse er, at man kan få et bedre og billigere hotelværelse ved at henvende sig direkte til hotellet – og det samme gælder flybilletterne.

Det bliver SAS/Norwegian via Kastrup eller KLM via Amsterdam. Det finder jeg ud af, når vi kommer lidt længere hen på året.

Fire dage med feber og absolut ingen appetit kan tage energien fra enhver.

Jeg har haft feber, en smule hovedpine og så har jeg sovet mange mange timer, både lørdag, søndag, mandag og tirsdag.

Først i dag onsdag er jeg igen feberfri og har været på kontoret.

Meget underligt forløb i øvrigt. Feberen har været eneste symptom. Jeg er ikke forkølet eller andet der kunne være årsag til feberen … mystisk.

Efter en dag på kontoret føler jeg mig som Mark Cavendish efter en tur op ad Col du Galibier.

Man bliver altså ret afkræftet efter sådan 4 febrile dage og der går endnu et par dage før energidepoterne er fyldt op igen.

Efter 11 år i hugormeland lykkedes det i fredags endelig at møde en – eller rettere to.

Det var Irma, der opdagede dem og jeg blev en smule skinger da hun kredsede nysgerrigt omkring dem. Havde hun allerede været i nærkontakt med en af dem?

De var langt mindre end jeg havde forventet – hovedet er kun på størrelse med en to-krone.

Et bid skulle dog være ganske ubehageligt – og for hundene potentielt farligt.

Det viste sig heldigvis, at vi alle slap uskadte fra mødet.