• Et øjeblik...

    Det første afskedsshow

    Til min fødselsdag fik jeg en billet til Heino Hansens første afskedsshow på Skråen i Nordkraft og i aftes skulle gaven indløses. Med unummererede pladser skulle vi være vågne for ikke at havne bagerst i salen, så vi spiste inde i Nordkraft og kunne holde øje med køen.

    En halv time inden dørene blev åbnet stod vi klar og var heldige at få pladser på første række.

    Det var show nr. 93 og Heino Hansens turne er slet ikke slut. Det var ikke at mærke på ham, at han har været i gang længe – og en time efter vi var trådt ud af Skråen, skulle gentage det samme igen.

    Det kan godt være, han er en kikset lille fyr fra Næstved. Men torsdag aften fik han – næsten – Berlingskes anmelder til at dø af grin

    skrev Berlingske i september … i aftes fik han en sal nordjyder til – næsten – det samme.

    +10
  • Et øjeblik...

    Det skulle jo ske …

    Onsdag blev af de aktive med frisør- og kontorbesøg fra morgenstunden – med makeup und alles. Det skulle jo ske én gang i denne uge.

    Jeg havde købt Penny Lanes fastelavnsboller med til mine kolleger – 4 forskellige slags, så vi kunne smage lidt forskelligt. De var dyre og ikke pengene værd, hvis du spørger mig. Der var ALT for meget glasur på og det var så sødt, at det overskyggede smagen af fyldet.

    Mine kageglade kolleger – ex-kolleger – spiste med stor fornøjelse, så helt spildt var det ikke.

    Hundene og jeg gik en lang tur i skoven med en afstikker henover klitterne og ned på stranden. Der var virkelig dejligt – næsten vindstille og masser af sol.

    Jeg elsker at gå ved vandet og havde jeg ikke to hunde, som mener at stranden er det store sushi-ta’-selv-bord, så kom jeg der dagligt, men jeg gider simpelthen ikke gå og skælde ud og pille alskens ting ud af deres mund.

    +14
  • Et øjeblik...

    Mandag uden flow-tv

    Jeg vil hellere se Diamantfamilien end Trumps indsættelse, men heller ikke det er rigtig en valgmulighed, så i dag har mit tv ikke været tændt. Jeg tager ellers gerne nyhederne fra morgenstunden.

    I stedet pakkede jeg hundene og bilen, og tog færgen sydpå til Lille Vildmose.

    Heller ikke på denne tur så jeg skyggen af elg, ulv eller kronvildt … jeg tror, at jeg skal satse på at komme lidt før solopgang. Jeg har en ide om at dyrene er mere aktive tidligt på dagen og da solen lige nu først står op 8:30ish burde det være muligt.

    Uanset er det det dejligt sted for fine naturoplevelser og igen fik hundene en på duftopleveren.

    Da jeg tog nedenstående billede er jeg sikker på, at jeg to gange hørte lyden fra et større dyr – uden dog at kunne se noget som helst. Alligevel skyndte jeg mig tilbage til bilen. Nok vil jeg gerne se de der elge – men helst lidt på afstand med mulighed for at fortrække.

    +18
  • Et øjeblik...

    Speed date med Frederik

    Kongen er en populær mand, hvis man skal vurdere det ud fra tilmeldingssiden til offentlig audiens.

    Jeg har længe holdt øje med siden på kongehuset.dk, men er blevet mødt af meddelselsen ‘ingen ledige pladser’.

    I aftes kom der nye datoer på og jeg sprang på den første og bedste dato.

    12. maj skal jeg så en tur til hovedstaden til en speeddate med Frederik.

    Jeg sveder allerede lidt nervøst.

    +25
  • Et øjeblik...

    Onsdag

    Besøg på kontoret, biftur med mureren og en bil der ikke gik gennem syn.

    Sådan blev onsdagen.

    Det var hyggeligt lige at kigge forbi kontoret og bliver opdateret på det sidste nye – og igen glæde mig over, at det ikke længere er min hovedpine.

    Vi var 3 i den store sal i Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy. ‘Baby Girl’ trækker ikke meget publikum til forestillingen kl. 11:45.

    Filmen ‘Babygirl’ er en erotisk thriller med Nicole Kidman, der modtog prisen som Bedste kvindelige skuespiller på filmfestivalen i Venedig for sin hovedrolle.

    En succesfuld direktør for et stort firma sætter sin karriere og familieliv på prøve, da hun indleder en affære med en meget yngre praktikant.

    Nicole Kidman spiller fremragende og det var heller ikke en uinteressant film, men nok en jeg hurtigt glemmer igen.

    Næste gang skal vi se ‘Pigen med nålen‘. Jeg kender i forvejen en del til historien om Dagmar Overby og jeg fornemmer ikke, at dét bliver en film jeg hurtigt glemmer.

    . . .

    På vej hjem kørte jeg omkring Vodskov og troede egentlig, at det var en formsag at få bilen synet. Det var det så ikke. Den skal omkring Rasmus i morgen og have en ny forbro – den var rustet i en grad de kunne banke hul i den. Øv.

    Jeg kan kun klandre mig selv – den er aldrig blevet undervognsbehandlet. Mest fordi jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle køre i den så længe og så gad jeg ikke ofre de kr. 5000. Det svier så til min egen r** nu.

    Begge synsmænd var enige om, at det er en rigtig fin lille bil og det ville være ærgerligt ikke at få det gjort – også selvom om den er 10 år gammel. Så det bliver den så nu. Når den har fået ny forbro og er gået gennem syn.

    +12
  • Et øjeblik...

    2025 mål

    Morgen i mosen og eftermiddag i skoven … mit mål for 2025 om at gøre hundene glade er startet godt.

    HVIS jeg kommer op i ordentlig tid i morgen tager vi en tur til havet – det store mod vest. Det er meget længe siden vi sidst har været der og med solskin i udsigt hele weekenden er det oplagt at bruge formiddagen der.

    Jeg har indkøbt en varm vind- og vandtæt kedeldragt og varme vandrestøvler til mit ‘arktiske eventyr’ og det må være det helt rigtige sted at teste det.

    I morges i mosen havde jeg en uldsweater på under dragten og det var næsten for varmt – i eftermiddag kun en t-shirt – det var tilpas til en gå tur i skoven, men helt sikkert ikke til hundeslædekørsel. Jeg kommer nok til at investere i noget uldundertøj også.

    Jeg elsker at være ude i al slags vejr, men det kræver den rette påklædning. Vores lille Solveig er også et udemenneske og selvfølgelig også klædt ordentlig på i Reima flyverdragt og varme støvler.

    Dragten jeg har købt til mig selv er i øvrigt magen til den Nanna har på – ikke helt en Harboøre Habit, men den lugter lidt derhenad 🙂

    +17
  • Et øjeblik...

    Nytårsdag

    Lige så festlig, farvestrålende og larmende nytårsaften er, lige så kedelig, grå og stille er 1. januar.

    Regnen siler ned og det ser ud til at blive ved hele dagen. Heldigvis var det tørvejr da jeg stod op, så hundene har fået en god langt tur i tørvejr.

    Fyrværkeri reagerer de overhovedet ikke på, men regn … nej fyfabian, dét skal de ikke ud i!

    Jeg har mad i køleskabet, kaffe, strikketøj, Lego og puslespil, så jeg klarer mig gennem selv den kedeligste dag.

    +28
  • Et øjeblik...,  Seniorlivet

    Skat, børne…. mor er skrumpet

    Det er en kendt sag, at man bliver mindre med alderen, men at det sådan sker hen over natten havde jeg ikke ventet 😉

    Det er vildt som ens hjerne kan bliver snydt, så jeg pludselig fremstår som en dværg.

    Billederne er fra Museum of Illusions, som vi besøgte i fredags. Det var min kollega Ann der havde stået for arrangementet. Det er ikke første gang hun står bag vores teamdage og hun er rigtig god til at finde de sjove ting.

    Det er til gengæld ikke nogen illusion, at man kommer til at se ret så tåbelig ud, når man lige har fået overrakt den Kongelig belønningsmedalje eller bliver udtaget til ‘kontrol’ midt i Grøften:)

    +21
  • Et øjeblik...

    62+1

    Der var en, der i går ønskede mig tillykke med fødselsdagen – og med mit nye job!

    Håber du nyder det og kan enes med chefen der.

    Det sidste kunne jeg kun svare ja til. Det er helt sikkert en af de bedste chefer, jeg har haft – og jobbet er helt uden den kontrol, de processer og dårlige beslutninger jeg meget længe har været en del af. Det er SKØNT.

    I dag har den stået på jule- og fødselsdagsbrunch hos min niece med sang og julemusikbanko – hvor jeg vandt hovedpræmien for fuld plade.

    Præmien var en skøn ny co-pilot som sidder glad ved min side og vinker uden at øffe om, at jeg bremser for meget, skifter for meget gear, køre for tæt på de forankørende og hvad jeg ellers har måttet høre for … hvor har han været hele mit liv.

    +23
  • Et øjeblik...

    Det’ sørme, det’ sandt, december

    Ikke bare er det Lucia dag – det er også min fødselsdag, hvor en årgang 62 bliver 62.

    I Norden mente man, at 13. december var den mørkeste nat – lussenatten – og herfra kommer den svenske tradition med Lucia lysene, som egentlig slet ikke har noget at gøre med den katolske helgen for de blinde, som hun oprindeligt var. Asser Amdisen fortalte hele historien om Lucia i Go’Morgen på TV2 her til morgen.

    I aften er jeg inviteret på middag hos de unge mennesker længere henne af Aalborgvej og i morgen er der jule-/fødselsdagsbrunch hos min niece. Sofie er ikke hjemme i julen pga. arbejde, så det er i morgen vi skal ønske hende glædelig jul.

    Indtil da skal jeg bare nyde dagen i nattøj og med kaffe og strik. Måske skal jeg pakke et par julegaver ind og kigge lidt på en julefrokost plan.

    +19