Just tie knots, siger Lærke Bagger. Det er så fint, hvis projektet består af restegarner.

Når jeg bliver træt af knuder er det, når jeg er halvvejs i et 50 grams nøgler for 3. gang finder en knude.

Jeg opgav første nøgle da jeg nåede knude nr. to. I næste nøgle er jeg nu kommet til knude 3 🤬

Det er p**** irriterende og jeg har det sådan, at de nøgler med mere end en knude burde skydes ud af produktionen og sælges som 2. sortering.

Det er Permin Esther og jeg strikker på pind 2.5. Det er tyndt og et garnskifte er ret tydeligt, så jo færre skift jo bedre.

Det er sjældent at falde over så mange knuder i så lidt garn. Måske er det et tilfælde, men det får mig helt sikkert til at overveje, om jeg gider købe garn fra Permin igen.

Mine meget dygtige polske kolleger Maria og Michał har bygget en robot til mig, som løser en opgave, der har været en plage/tidsrøver i al den tid, jeg har været i teknisk afdeling.

Via Teams blev min manuelle proces optaget og kort efter var teamet fra Polen klar med en prototype, der kunne arbejde i testmiljø.

Onsdag kunne jeg læne mig tilbage og for første gange se den arbejde i produktionsmiljø.

Jeg er dybt imponeret over deres arbejde.

Den kører ikke fejlfrit endnu, men der bliver lavet små forbedringer/rettelser dagligt og inden længe bliver der kun ganske få ting, som jeg skal tjekke op på.

Begejstringen vil ingen ende tage – det frigiver tid til opgaver, der er langt mere interessante for mig og værdiskabende for firmaet.

Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Poden haft fødselsdag sammen med Dronningen… ikke den ringeste dag, for der flages alle steder… men den fredag aften i 94 synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag  og 5 timer oven i, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.

Det blev i stedet dagen før og i dag fejrer vi for 28. gang min skønne brunøjede pige.

Snart skal hun selv være mor.

Hun er netop gået ind i 3. trimester og alt går helt efter bogen. Den allerede meget livlige Solveig forventes i starten af juli. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig?

Jeg er tjekket ud til 11 dage uden mødetid på kontoret.

På mandag arbejder jeg hjemme og derfra står den på påskeferie med fødselsdagsfejring, påskefrokost, langsomme morgener i nattøj og andre af den slags lyksaligheder, der hører sådan en lille ferie til.

Jeg kunne godt tænke mig, at vejret igen blev lidt stabilt, men sådan er April… den ved aldrig helt hvad den vil. Slud, sne og indimellem noget, der kan lugte lidt af sommer.

Lørdagen er startet tidligt, men langsomt. Bob ligger på skødet, mens jeg strikker, drikker morgenens første kop kaffe og lader op til dagens gøremål – rengøring og tøjvask. Lige om lidt.

Jeg er gået i et royalt mode og er dykket ned i både aktuelle og historiske fortællinger.

I Undervejs, som er Dronning Margrethes erindringer fra hun blev født i 1940 til hun i 1972 overtog tronen fra sin far, er forfatteren er trådt i baggrunden, og har formået at forvandle mange mange timers samtale til en lang romanfortælling. Det er Dronningens ord og det føles som er det hende selv, der fortæller om den lille pige på Amalienborg, den unge og nysgerrige prinsesse, tronfølgeren, og den nye monark.

Tidligere bøger jeg har læst om Dronningen har ikke været andet end endeløse opremsninger og citater fra andre bøger. Undervejs er en helt anderledes personlig beretning, en voksen kvindes ærlige og bramfrie fortælling om barndom og ungdom.

Absolut anbefalelsesværdig!

Sideløbende lytter jeg til podcasten Dronningeriget på DR.

Hvis man tror Danmarkshistorien tilhører mændende må man tro om. Der har været masser af fantastiske kvinder, der har været tæt på den royale magt gennem tiden. Dem møder du her. Værter på podcasten er Cecilie Nielsen og Emma Paaske som begge er historikere (lidt meget tøse-fnisen, men kan man se bort fra det, er det ret underholdende).

I Podcasten henvises til både youtube videoer fra Rigsarkivet og til DR programmer som jeg ser når de nævnes.

Særligt fascineret er jeg af trekantsdramaet Struensee, Caroline Mathilde og Christian den 7. Heldigvis er der en del materiale at kaste sig over, som fortæller om denne både lidenskabelige og triste affære, der ender med at Struensee bliver halshugget, parteret og ligdelene stillet til offentlig skue.

Kærlighed, begær og hor har i høj grad været en del af Danmarkshistorien, men sørme også en brutalitet, der viser, at vi har 1000 års historie som barbarer bag os.

Det er overskriften på det interview, som i går er publiseret på firmaets web OG Linkedin OG Facebook i forbindelse med firmaets 50 års jubilæum – skal vi ikke regne med at alle – også dem ude i de fjerneste hjørnekontorer – nu har set giraffen!?!

Et honorar ville vel efterhånden være på sin plads 🙂

Jeg er ikke fejlciteret, men det er vel alligevel en lidt kæk udtalelse. Efter 41 år på arbejdsmarkedet synes jeg efterhånden, at jeg har aftjent min værnpligt og betalt mit til den fælles kasse. At tænke på, at jeg skulle arbejde yderligere 10 år… det bliver nok alligevel et nej tak herfra.

Det er de samme gamle billeder, der ledsager artiklen som tidligere har været publiseret og det er så fint – der er ingen som helst grund til at sprede fotos af den aldrende medarbejder.

I fredags holdt jeg en fridag og i dag arbejder jeg på hjemmearbejdspladsen – det har skabt noget forvirring – for mig selv. Jeg troede, at det var tirsdag i dag og derfor har logget på et morgenmøde, hvor ingen andre end jeg deltog. Jeg prøver samme tid i morgen 🙄