Jeg er tjekket ud til 11 dage uden mødetid på kontoret.

På mandag arbejder jeg hjemme og derfra står den på påskeferie med fødselsdagsfejring, påskefrokost, langsomme morgener i nattøj og andre af den slags lyksaligheder, der hører sådan en lille ferie til.

Jeg kunne godt tænke mig, at vejret igen blev lidt stabilt, men sådan er April… den ved aldrig helt hvad den vil. Slud, sne og indimellem noget, der kan lugte lidt af sommer.

Lørdagen er startet tidligt, men langsomt. Bob ligger på skødet, mens jeg strikker, drikker morgenens første kop kaffe og lader op til dagens gøremål – rengøring og tøjvask. Lige om lidt.

Jeg er gået i et royalt mode og er dykket ned i både aktuelle og historiske fortællinger.

I Undervejs, som er Dronning Margrethes erindringer fra hun blev født i 1940 til hun i 1972 overtog tronen fra sin far, er forfatteren er trådt i baggrunden, og har formået at forvandle mange mange timers samtale til en lang romanfortælling. Det er Dronningens ord og det føles som er det hende selv, der fortæller om den lille pige på Amalienborg, den unge og nysgerrige prinsesse, tronfølgeren, og den nye monark.

Tidligere bøger jeg har læst om Dronningen har ikke været andet end endeløse opremsninger og citater fra andre bøger. Undervejs er en helt anderledes personlig beretning, en voksen kvindes ærlige og bramfrie fortælling om barndom og ungdom.

Absolut anbefalelsesværdig!

---

Sideløbende lytter jeg til podcasten Dronningeriget på DR.

Hvis man tror Danmarkshistorien tilhører mændende må man tro om. Der har været masser af fantastiske kvinder, der har været tæt på den royale magt gennem tiden. Dem møder du her. Værter på podcasten er Cecilie Nielsen og Emma Paaske som begge er historikere (lidt meget tøse-fnisen, men kan man se bort fra det, er det ret underholdende).

I Podcasten henvises til både youtube videoer fra Rigsarkivet og til DR programmer som jeg ser når de nævnes.

Særligt fascineret er jeg af trekantsdramaet Struensee, Caroline Mathilde og Christian den 7. Heldigvis er der en del materiale at kaste sig over, som fortæller om denne både lidenskabelige og triste affære, der ender med at Struensee bliver halshugget, parteret og ligdelene stillet til offentlig skue.

Kærlighed, begær og hor har i høj grad været en del af Danmarkshistorien, men sørme også en brutalitet, der viser, at vi har 1000 års historie som barbarer bag os.

Det er overskriften på det interview, som i går er publiseret på firmaets web OG Linkedin OG Facebook i forbindelse med firmaets 50 års jubilæum – skal vi ikke regne med at alle – også dem ude i de fjerneste hjørnekontorer – nu har set giraffen!?!

Et honorar ville vel efterhånden være på sin plads 🙂

Jeg er ikke fejlciteret, men det er vel alligevel en lidt kæk udtalelse. Efter 41 år på arbejdsmarkedet synes jeg efterhånden, at jeg har aftjent min værnpligt og betalt mit til den fælles kasse. At tænke på, at jeg skulle arbejde yderligere 10 år… det bliver nok alligevel et nej tak herfra.

Det er de samme gamle billeder, der ledsager artiklen som tidligere har været publiseret og det er så fint – der er ingen som helst grund til at sprede fotos af den aldrende medarbejder.

I fredags holdt jeg en fridag og i dag arbejder jeg på hjemmearbejdspladsen – det har skabt noget forvirring – for mig selv. Jeg troede, at det var tirsdag i dag og derfor har logget på et morgenmøde, hvor ingen andre end jeg deltog. Jeg prøver samme tid i morgen 🙄

SE vi har fundet en dinosaur i et hjørne…

Det er mig, der er dinosauren. I det mindste er det sådan, jeg føler mig efter al den fokus, der har været på min person den sidste måned.

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været på forsiden af vores intranet, Linkedin og Facebook – og nu er der så også skrevet en artikel, som på et eller andet tidspunkt bliver publiseret. Hvor ved jeg ikke helt, men sikkert internt i firmaet.

Det er et sammenkog af et interview, jeg havde med en fra kommunikationsafdelingen.

Alt sammen fordi jeg har været ansat længere end de fleste.

Skal vi så ikke aftale, at nu har alle set og hørt nok om dinoen?

Ellers er det så som så med fejringerne.

Aldrig så snart har vi fundet balancen i en ny hverdag med en ny manager, før firmaet igen bliver kastet ud i ændringer. Det bliver 9. managerskifte på 11 år, som jeg nu skal forholde mig til.

Udover at kaste medarbejderne op i luften har man også valgt at sælge en del af forretningen fra – og dermed også de kolleger, der er ansat i den del.

Det er kolleger, som jeg dagligt er i kontakt med, så det påvirker alligevel i høj min hverdag.

Jeg bliver så træt.

Træt blev jeg også af at se en landmåler bruge det meste af mandagens arbejdsdag på at måle området op hvor kommunen pønser på at byge en Rema 1000… altså lige her, hvor jeg bor. Jeg gik ellers og håbede på, at de havde så travlt med at rydde op i deres udbygningsaftaler, at de havde glemt det. Det tyder det ikke på. Spændende bliver det om jeg pludselig får en opsigelse og skal være ude inden tre måneder.

Jeg gider ikke tænke på noget af det… det er fredag, weekend og solen har tænkt sig at skinne.

God weekend til dig!

Min far var ikke vild med musik, så alt mit barndomshjem kunne svinge sig op til var at have en køkkenradio, hvor min mor hørte tidens toner, men kun den DR valgte at spille.

I 1974 fik vi nye naboer. De havde en knægt, som var en nogle år ældre end jeg. Der var lydt i byggeriet og Kim spillede musik, som endnu ikke var nået DR. Til min store fornøjelse.

Særligt vild var både min mor og jeg med Terry Jacks ‘Season i the Sun’ og når han satte den på kaldte jeg på hende og så lå vi på min seng med ørene trykket mod væggen og sang med.

Jeg kom i tanke om det da en lytter på P4 Nordjylland havde ønsket netop det nummer. Sjovt som musik kan vække den slags minder…