Jeg fik en bog med blanke sider, der skal følge mig de næste mange år.

Min bog til Solveig.

I den skal hun finde oplysninger som sine rødder, sine oldeforældre, om mit liv og om sin mors barndom og ungdom.

Hun skal læse om mine håb og drømme, erfaringer og gode råd, kærlighed og sorger og se verden som den var og er… set med mine øjne.

Hun skal have den til sin konfirmation, så jeg har god tid til at samle minder og billeder.

Skulle jeg nu blive lige så dement som min mor, kan hun tage den med på besøg som samtalebog 🙂

. . .

I formiddag gav vi haven i det lille røde hus en overhaling og fyldte haveaffaldscontaineren med ukrudt.

Udover morsdagsgaven havde jeg 3 kg. rabarber med hjem, som nu er renset, skåret i stykker og lagt i fryseren klar til brug, når jeg løber tør for den saft, som jeg lavede i går.

I torsdags bagte jeg rabarbermuffins, som jeg havde med på job fredag. De var tosset gode selvom jeg synes rabarbersmagen kunne have været kraftigere – OG – finishen kunne have været pænere.

Jeg ønsker mig et tyllesæt og sprøjteposer for smørcreme i en frysepose fungere altså bare ikke lige så godt.

. . .

Det har været den dejligste weekend i skønt selskab og fyldt med alt det jeg bedst kan li’. Flere af dem, tak!

Der blev dovnet det meste af formiddagen med strik, kaffe og tv. Så tog fanden ved mig. Tøjvask, rabarbersaftkogning, lugning på fortovet, rengøring og hundeluftning. Og indimellem mere strik og kaffe.

Prik Sweateren er færdig, vasket og tørret. Den er blevet noget så fin. Den ryger i mormorkassen og afventer, at Solveig bliver 3-4 år. Den er tyk og jeg er glad for, at jeg ikke blev fristet af at strikke den mindre, hvor jeg tænker, at den kunne blive lidt for klodset.

Af prik-resterne freestyler jeg en Nancy Sweater i en farvesammensætning, som falder lidt uden for de traditionelle norske.

Garnet er Sandnes Smart. I opskriften på priksweateren er der strikket i Knitting for Olive Merino og Mohair, men det kræver man har en del rester i begge kvaliteter – eller en pung fyldt med penge. Hvis der skal indkøbes garn til projektet løber det op i 1300 kr. for en sweater i str. 4 år. Temmelig meget i overkanten, hvis du spørger mig. Ved at bruge et alternativ får jeg til to trøjer i slidstærkt og maskinvaskbart norsk uld til en brøkdel af prisen.

I morgen står den på havearbejde henne i nr. 31. Nanna er ved at være noget besværet af sin tykke mave og jeg er indkaldt til som havehjælper.

Så er den weekend også brugt!

Jeg fik et opkald fra vores indkøber T sidst på fredagen. Han kom ikke akkurat med gode nyheder.

I starten af april havde han hjulpet mig med at tilskrive 20 mobiltelefoner til vores lager og nu lå der pludselig 22.

Jeg er ikke rutineret nok i lagerstyringssystemet til at kunne se, når der er den mindste afvigelse i de forskellige transaktioner.

Da vi tilskrev de 20 mobiltelefoner brugte vi transaktionskode 202. Systemet er sådan indrettet at den gemmer de sidste brugte og derfor er alt jeg har afskrevet – troede jeg havde afskrevet – siden 7/4 i stedet blevet tilskrevet lagret OG kunderne har oven i købet fået værdien af varen med.

Det er ikke sådan en fadæse man har lyst til at gå på weekend med 🤬

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave på mandag. Måske burde jeg også give kvajekage!

Vi er i et sommerhusområde og en onsdag eftermiddag er her ikke et øje andre end os. Og et par rådyr, som vi forstyrrede midt i maden.

Siden vi var her sidst er bøgen sprunget ud i Hals – bladene skal kunne dække en to-krone og det kan de nemt.

Jeg havde en ide om, at jeg ville fotografere grusvejen ned mod stranden en gang om ugen for at se udviklingen og så kom jeg fra det igen, men efter 2 uger er det helt tydeligt, hvor meget der er sket.

Jeg er på stadig udkig efter hugormen, som jeg fortsat ikke har set i naturen. Til venstre er et hede område, et rigtigt hugormeområde, årstiden er den rigtige så de burde ligge og sole sig rundt omkring. Det gør de bare ikke.

Jeg har mødt elge, en odder, en spækhugger og måske en ulv, som er ret sjældne i den nordjyske natur, men en hugorm har jeg skuette fået øje på.

Weekend. Det har været en af de dejligste af slagsen, i godt selskab, med god mad og dejlige oplevelser.

Højdepunktet var selvfølgelig kigget ind til den lille Solveig. Jeg er stadig helt høj af oplevelsen og har kigget på de mange billeder en millionmilliard gange.

De første snart 30 uger er gået lynhurtigt, men pludselig virker de sidste 10-11 stykker helt uoverskuelige. Så tæt på og alligevel så langt væk. Vigtigst er det selvfølgelig, at hun bliver bagt færdig, men finder hun på at komme bare en lille smule før terminen, vil jeg ikke brokke mig det mindste 🙂

Hundene har nydt solen i gården og i dag har vi gået tur i mosen med Nanna og Jack. Efter halvanden times leg er der fred i aften. Når de har spist går de til ro og så ser jeg dem næppe før i morgen tidlig.

Jeg blev færdig med Peacock cardiganen til mig selv. Den er strikket i sort merino og mohair og er blevet rigtig god. De mange vrangmasker og det sorte garn var anstrengelsen værd, meeeen det varer nok lidt inden jeg igen kaster mig over sådan et projekt.

Jeg fik brugt al den sorte mohair, som oprindeligt var tiltænkte Kelly Genseren og som har ligget urørt siden jeg opgav den. Restekurven indeholder den anden halvdel af samme kuldsejlede projekt – 13 nøgler Sandnes Peer Gynt – måske bliver en en Ankertrøje til mig selv. Måske.

Just tie knots, siger Lærke Bagger. Det er så fint, hvis projektet består af restegarner.

Når jeg bliver træt af knuder er det, når jeg er halvvejs i et 50 grams nøgler for 3. gang finder en knude.

Jeg opgav første nøgle da jeg nåede knude nr. to. I næste nøgle er jeg nu kommet til knude 3 🤬

Det er p**** irriterende og jeg har det sådan, at de nøgler med mere end en knude burde skydes ud af produktionen og sælges som 2. sortering.

Det er Permin Esther og jeg strikker på pind 2.5. Det er tyndt og et garnskifte er ret tydeligt, så jo færre skift jo bedre.

Det er sjældent at falde over så mange knuder i så lidt garn. Måske er det et tilfælde, men det får mig helt sikkert til at overveje, om jeg gider købe garn fra Permin igen.

Mine meget dygtige polske kolleger Maria og Michał har bygget en robot til mig, som løser en opgave, der har været en plage/tidsrøver i al den tid, jeg har været i teknisk afdeling.

Via Teams blev min manuelle proces optaget og kort efter var teamet fra Polen klar med en prototype, der kunne arbejde i testmiljø.

Onsdag kunne jeg læne mig tilbage og for første gange se den arbejde i produktionsmiljø.

Jeg er dybt imponeret over deres arbejde.

Den kører ikke fejlfrit endnu, men der bliver lavet små forbedringer/rettelser dagligt og inden længe bliver der kun ganske få ting, som jeg skal tjekke op på.

Begejstringen vil ingen ende tage – det frigiver tid til opgaver, der er langt mere interessante for mig og værdiskabende for firmaet.

Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Poden haft fødselsdag sammen med Dronningen… ikke den ringeste dag, for der flages alle steder… men den fredag aften i 94 synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag  og 5 timer oven i, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.

Det blev i stedet dagen før og i dag fejrer vi for 28. gang min skønne brunøjede pige.

Snart skal hun selv være mor.

Hun er netop gået ind i 3. trimester og alt går helt efter bogen. Den allerede meget livlige Solveig forventes i starten af juli. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig?