-
Lørdag ved hawet
Vi kom til stranden, men valgte den lokale i stedet for at køre til Vesterhavet.Regnbygerne pisker med jævne mellemrum ind over landsdelen og det ville være ærgerligt, at køre til den anden side af landet blot for at trave rundt i regnen.
Vi nåede Normanshage rundt uden at blive alt for våde.
Hjemme igen fjumsede hundene uroligt rundt. De opførte sig som om jeg glemte at fodre dem i går.
Men det gjorde jeg da ikke! Eller gjorde jeg?
Det er småt, men det er der (: Henne på køkkenbordet står smørret ‘i blød’ – der skal bages.
Også i dag.
Og denne gang husker jeg saltet.
-
This Christmas
Maria Carmen Kobbel giver mine øregange et kærligt morgenkys med en af mine julefavoritter: “This Christmas”, mens jeg drikker kaffe i morgenmørket og overvejer hvad jeg skal putte i dagen.
Jeg skal have de sidste to julegaver i hus og jeg skal have planlagt julefrokosten… men Vesterhavet trækker og viser dagen sig at blive med tørvejr tror jeg sidstnævnte vinder. Efter en travl arbejdsuge trænger både hundene og jeg til en ordentlig travetur.
-
Der er nogen, der siger det snart er jul
Det her uge har bestemt ikke været en optakt til juleferien, der har virket befordrende for julestemingen.
Den første uge af januar starter omkring 70-75 nye medarbejdere. De 55 af bestillingerne er kommet i denne uge. Vi har simpelthen ikke hverken tid, hænder eller udstyr nok. Tonen er negativ, træt og opgivende. Vi er allesammen frustreret og kede af, at vi ikke kan levere til tiden og give de nye medarbejdere en god start i firmaet.
Indtil videre holder jeg fast i mine to fridage i næste uge – men om de bliver inddraget ved jeg ikke. Nogen af mine kolleger er blevet bedt om at møde op trods planlagt julefridage.
Kantinen forsøgte ellers deres bedste at pynte på den manglende julestemning. De havde sørget for stort julemarked med alt hvad hjertet begærer at julelækkerier. Jeg har ryddet ud i fryseren og i morgen fyldes den med hjemmelavede sager til julefrokosten.
Dagen bød også uddeling af årets julegave.
Engang var det en begivenhed, der fandt sted i kantinen. Vi (uddelerne) var iklædt nissehuer og krydsede hver enkelt af på en liste… samtidig var der servering af gløgg og æbleskiver mens man hyggede sig og pakkede årets overraskelse ud.
I dag står vi i lange køer med en stregkode i hånden og henter en forudbestilt gave… og julen er på ingen måde synlig.
I morgen – når jeg stempler ud – skal den manglende julestemningen have et los i r****.
Der skal brage julemusik ud af højttalerne og dufte af jul fra køkkenet indtil den har indfundet sig.
-
Skal vi danse
Det var første gang siden julefrokosten, at han i dag var på kontoret.
Ham kunne jeg nemt blive glad for… hvis det ellers var passende.
Det er det ikke og jeg må nøjes stjålne blikke, generte smil og ellers glæde mig til næste dans.
-
Udfordret
Til min sidste 1:1 samtale med min chef, blev jeg bedt om at finde nogle ting, jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Noget der ville give mig udfordringer i hverdagen udover de opgaver, som jeg efterhånden kan klare på rutinen… han synes, at jeg skulle ud af komfort zonen.
Men hvorfor nu det?
Mit meget introverte væsen trives jo netop med rutinerne. Det kendte. Og hvorfor skal jeg ‘yde vold’ på mig selv for at passe i en verden, hvor jeg netop ikke er komfortabel?
Vel vil jeg ej!
Jeg har forlængst forliget mig med den side af mig og har ikke behov for at blive ‘kureret’ – jeg er nemlig præcis, som jeg skal være!
Jeg skal til samtale igen i morgen, og jeg ved, at han vil spørge ind til mine overvejelser. Jeg har bestemt ikke noget mod nye opgaver – slet ikke – men det er bare ikke nødvendigt at ‘opfinde’ udfordringer og det er hvad jeg har tænkt mig at sige.
Vi skal snart overtage en større opgave fra en anden afdeling og sammen med den øgede travlhed vi ellers oplever tænker jeg, at der er udfordringer nok for en stund.
-
Dagens kalenderblad
Muligvis er julen aflyst…
(der er hørt skud i Hals mose…)
-
Weekendens skyggeside
Efter en lang og lækker weekend med smuttur til Sverige, dejligt selskab, fødselsdag, sol, blå himmel og travetur ved stranden ramte mandagen mig, som en dør i hovedet.
En enkelt fredagsfridag og opgaverne har hobet sig op.
Inden vi nåede middag havde jeg lavet opgaver på udstyr til 19 nye medarbejdere, som starter i perioden 15/12 – 5/1. Vi ligger vandret i luften og ingen synes, at kunne se, hvad det gør ved os… og hvis de kan, så gør de i hvert fald ingenting ved det!
Om ganske få dage har jeg juleferie. Tiltrængt juleferie med plads til formiddage i nattøj, traveture Vesterhavet og lange aftener med kaffe, film og varme hunde ved fødderne… og jeg vil ikke skænke arbejde en eneste tanke!
-
.
-
En lille nisse rejste, en anden en har fødselsdag
Vi har ikke tidligere besøgt Göteborg på denne tid af året, så det var helt nyt at se byen klædt på til jul.
Særligt varehuset NK havde wauw effekt. NK er meget eksklusivt og ligger en del over vores budget, men derfor kan man jo godt kigge (:
Vi fik købt næsten alle julegaverne. Jeg mangler kun en enkelt – måske to – for at kunne sige, at jeg er klar til jul.
Vi var heldige med vejret. Vi havde tørvejr det meste af dagen og den meget omtalte storm ‘Alexander’ skulle vise sig at være en tøsedreng. Godt nok gyngede det, men ikke noget, der var ‘breaking news’ stof. Færgen var gabende tom på vejen hjem. Vi snakkede om, at der da vist var mere personale end passagerer, men om det var stormvarslet, der holdt folk væk, ved jeg ikke.
Nu er det jo så blevet Luciadag og dermed min fødselsdag. Læg lige mærke til at solen skinner smukt og himlen er blå (:
Jeg har hjembragt lussekatte, som vi skal have til eftermiddagskaffen og så skal jeg have pakket bunken af julegaver ind.
Glædelig Luciadag til dig.
-
En tur med forhindringer & fucking flinke mennesker
Da jeg torsdag startede Poloen i firmaets p-kælder tændte den ikke som vanligt kørelyset. Heller ikke et tryk på speederen tændte lyset og slukkede batteriadvarselslampen.
Jeg hentede Poden og vi kørte mod Hals. Jeg bildte mig ind, at vinduesviskerne kørte langsommere end de plejer men slog det hen. Det skulle jeg ikke ha’ gjort for da vi nåede min indkørsel havde vi end ikke strøm nok til at blinke.
Så var gode råd fa’me dyre. Jeg vidste, at Bent stod overfor at skulle rejse til Korea, men om han var rejst vidste jeg ikke, så han fik fluks et SOS.
Han ringede så snart han så min besked. Jeg forklarede ham situationen og med mobilen i den ene hånd og en lygte i den anden gik jeg ombord i motorrummet.
Ganske hurtigt fik vi konstateret at kileremmen/generatorremmen var røget.Nogle timer senere holdt jeg lygten og Bent skiftede rem, mens hans oplader pumpede fornyede kræfter i batteriet.
Den rem han havde kunnet få fat på var lidt for stor men det fungerede og kunne bringe os til Frederikshavn. Han var ikke helt tilfreds og derfor har han i dag skiftet til en i den rigtige størrelse, mens Poloen har stået på P-pladsen ved Stena Terminalen.
Var det værste sket og vi ikke selv havde kunnet køre havde også Inge budt ind med assistance. Hendes søn ville gerne stå op og køre os…
Arjmen er folk ikke bare fucking flinke?
Det er dem jeg omgiver mig med i hvert fald!
Lige nu er vi på vej ud i åben sø med en del bølgegang så fortsættelse følger i morgen…
