-
Endnu et arbejdsår
I dag er det 34 år siden jeg satte benene på arbejdsmarkedet for første gang. Det rigtige arbejdsmarked… det med løn, fagforening, pensionsordning og så’n!
Før 16. februar 1981, hvor jeg var rasende ung, havde det været noget med på frivillig basis at plukke appelsiner, bage brød til hæren og lave mad til 500 i et folkekøkken i Israel.
Siden er der faldet mange appelsiner ned i min turban, og det er tilfældigheder, der har skabt mit arbejdsliv fra edb-operatør i en maskinstue på tre-holds-skift, til grafisk designer i et inhouse reklamebureau og for nuværende som teknisk konsulent hos en af Danmarks store it-virksomheder.
Jeg har aldrig stået i arbejdsløshedskøen og har været glad for både mine job og mine kolleger – men havde jeg haft muligheden for at vælge om, tænker jeg alligevel, at jeg var havnet et helt andet sted.
-
Søndagsbilleder og nedtælling
Jeg føler mig handicappet uden Canon over skulderen… for mig er det nærmest, som at mangle en legemsdel.
Det er et sølle alternativ, at hive iPhonen op af lommen – men hvis alt går vel og jeg ikke bliver ramt af dyre og uventede regninger, så kan jeg lægge Tamron i indkøbskurven om 50 dage og atter iføre mig mit tredie øje.
Nedtællingen er begyndt.
iPhone fotos Canon eller ej… til stranden kom vi.
Der var lavvandet og hvis ikke jeg havde haft et uheld med noget vand og nogle bukser kunne vi ha’ nået helt ud til tvillingefyret. Men våde bukser og bidende kulde er ikke nogen god kombi. Mine knæ var nærmest blå da vi endelig nåede tilbage til bilen.
Resten af søndagen blev spenderet hos mine forældre og et lille visit hos min søster for at hilse på hendes lille nye hundehvalp, Esther.
-
På sådan en søndag morgen
Det fylder mig med vrede og afsky, at nogen kommer til MIT land og tillader sig angribe vores demokrati og ytringsfrihed.
Fanatisme og ekstremisme er noget af det eneste, der for alvor skræmmer mig – men det må aldrig blive frygten for religiøse galninge, der skal bestemme hvad vi skal sige, skrive, tegne, tro og mene!
Aldrig!
-
Aktiv formiddag
Fra morgenstunden havde jeg chaufførkasketten på og siden har jeg nået en strandtur med begge hunde, givet dem deres årlige citronbad og efterfølgende travet 5 km med Lillebror med Mads og Monopolet i ørene.
Jeg har støvsuget og vasket gulv, været i bad og nu synes jeg egentlig godt, at jeg kan tillade mig, at sætte mig i sofaen med kaffen og lade mig fordybe i en film anbefalet mig af Filosoffen; La vie d’Adèle
-
Negerkongen længe leve..
Negerboller, Lille Sorte Sambo, Pyrus… hele min kulturelle opvækst er snart udvisket i den politiske korrektheds navn.
Jeg får lyst til at stille mig på rådhuspladsen og råbe neger.
-
Lille fredag
I uge 7 og 8 er firmaet og dermed en stor del af min kundekreds taget på vinterferie.
Det betyder tiltrængt stilhed på jobbet. En stilhed som har gjort, at jeg endelig har nået bunden af de endeløse bunker. Det er en kortvarig glæde, jeg ved det godt… for snart hober opgaverne sig op igen, men derfor kan man vel godt nyde øjeblikket.
For et år siden kunne man sidde i sandet på stranden… Udover tilfredsstillelsen ved at føle, at jeg er med rent arbejdsmæssigt gjorde jeg også et nyt rart bekendtskab i formiddag. Det blev til en lang snak, som fik tiden til at stryge af sted… på den hyggelige og underlige måde (:
Næste weekend skal jeg være sammen med en flok mennesker, som langtfra kan betegnes som nye bekendtskaber. En flok nabounger fra Vejgaard, der som voksne har fundet hinanden på Facebook.
For et par år siden havde vi vores første reunion og selvom vi har været sammen adskillige gange siden, er vi langtfra løbet tom for ord.
Vi skal mødes på næste lørdag til hyggelig sammenkomst i Gudumholm og igen den 20. marts, hvor vi skal på Café Frederiksberg og høre Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’. Gasolin hærgede kasettebåndoptagerne i værelserne på Jyttevej og jeg tænker, at det bliver en herlig tur ned af Memory Lane.
Først venter dog en weekend, som skal nydes i mit eget behagelige selskab (:
-
Det er stadig koldt derude
Det er meget muligt, at tirsdagen lignede en forårsdag mens jeg sad inde på kontorstolen – men ude i mosen var der bestemt ikke meget forår.
Jeg lod mig snyde og var taget afsted uden hue og vanter.
Afgjort en fejl.
Arabella er fortsat usikker på benene og derfor tager vi bare en lille 2 km tur rundt i mosen. På ruten er der masser af plads til at Lillebror kan spæne rundt, mens jeg lister stille afsted med den gamle ved min side.
Handle every situation like a dog; if you cant eat it or hump it, then piss on it an walk away! Jeg havde tænkt mig, at Lillebror og jeg efterfølgende ville trave en tur alene, men det gik i vasken fordi jeg måtte tilbringe en del tid på Hals Autoværksted.
Som jeg fortalte i går havde jeg mistet begge gummiophæng på udstødningen og måtte derfor omkring et værksted.
Selve ophængene kostede 15 kr. stykket… og så tog de ellers 390 kr. for at sætte dem på. Så er det dæleme også betalt.
Jeg tror, at jeg skal omkring T-Hansen, så jeg altid har et par stykker liggende. Jeg er sikker på, at jeg sagtens selv kan sætte dem på. Eller også kan Podens kæreste, som har en gammel Golf han går og roder med.
-
Nedjustering og uheld, der sjældent kommer alene
Som jeg nævnte i går har den gamle desværre fået nogle motoriske bivirkninger af epilepsimedicinen. Hun har en del problemer med at styre sine ben og det giver udslag i en spøjs gang og problemer med at komme op fra liggende stilling.Efter en samtale med Dr. Dyr er doseringen fra i dag nedsat med 25% og så skulle der forhåbentlig være bedring at spore i løbet af en uges tid.
Det er som om uheldene vedbliver at ramle ned over hovedet på mig.
Først var der en kæmpe elregning og smeltende sne på loftet, næst gik mit lækre objektiv i stykker, som så blev efterfulgt at en syg hund og en stor dyrlægeregning.
Så kom de her bivirkninger af medicinen og i dag gik udstødningsophænget på Poloen for Gud ved hvilken gang.
Jeg fik det bundet op og kørte fra motorvejen ved Kvikcenteret… kun for at konstatere, at jeg havde glemt min pung.
SÅK!
Det lykkedes mig at liste til Hals med udstødningen hængende faretruende langt ned mod vejen og heldigvis kunne værkstedet heroppe hjælpe mig. Efter jeg havde hentet min pung (:
Man siger, at et uheld ikke kommer alene. Det tror jeg på og nu synes jeg rent faktisk, at jeg har taget min del.
For i år.
Capice!
-
Den her næse..
-
er Lillebrors og ganske unik… hunde kan nemlig identificeres på deres næseaftryk på samme måde, som mennesker kan identificeres på fingeraftryk.
- og indtrykkende herfra, optager cirka en tredjedel af hans hjernekapacitet (det tror jeg på).
- har ca. 200 millioner lugtceller, mens mennesker kun har omkring 5-6 millioner.
-
har en lugtesans, som i mæt tilstand er ca. 800.000 gange bedre end menneskets. I sulten tilstand forbedres det med en faktor 3 altså 2.400.000 gange bedre end menneskets, Det er et stort tal, som man har svært ved at fatte. Det svarer til, at man f. eks. tog 1/100 del af en teskefuld med karry og smed det ned i en 50 meter olympisk svømmebassin og rørte godt rundt og så tager et glas vand og går ud til hunden, der så vil kunne fortælle os, at det lugtede af karry. Ret imponerende.
-
er i stand til at skelne mere end 2000 dufte… på en gang.
… og så trænger den iøvrigt til at blive smurt i vaseline (:
-
-
Søndagskickstarter
Glæden over at den gamle igen var let til bens varede desværre kun ganske kort. En af bivirkningerne ved epilepsimedicinen er nemlig ataxi, som i hendes tilfælde giver udslag i, at hun har problemer med at styre bagbenene. Ligger hun på det glatte stuegulv har hun store problemer med at komme op og stå.
Jeg kan læse i produktresumeet, at det er en almindelig bivirkning:
I forbindelse med behandlingens start kan der forekomme ataxi, døsighed, slaphed og svimmelhed, men disse virkninger er som regel forbigående og forsvinder hos de fleste, men ikke alle, patienter ved fortsat behandling.
Jeg tager den lige med Doktor Dyr i morgen tidlig. Måske skal doseringen justeres eller også kan han måske sige, hvor længe ‘forbigående’ er.
“skrid fra min ø…” Søndagmorgen startede ved Skallerevlerne. I solskin og bidende kulde.
Det lave vand bestod af ‘slush ice’ og samlede en bræmme af is langs hele stranden.
En dejlig morgen og en kickstarter til en søndag fyldt med fornøjelser.
