-
Kender du de dage..
– hvor man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?
Nåmen, sådan en dag har jeg haft!
Hvis jeg slår en sekser, må jeg så ikke rykke direkte til fredag?
-
Familien fra Winthers Plantage
Så længe man holder sig inde i bilen kan man komme forbavsende tæt på skovens dyr.
På vej mod Skallerevlerne sidst på eftermiddagen i går krydsede herren herover, sammen med sin familie, Winthers Allé.
Lige foran Poloen.
Ingen panik.
De gik blot stille og roligt.
Jeg havde kameraet liggende på forsædet, rullede vinduet forsigtigt ned og så stillede de pænt op til fotografering.
Mandagen startede i forrygende vejr med blæst og sne. På det tidspunkt ville jeg havde nægtet at tro, at jeg kl. 14 ville sidde i solskin og drømme om strandtur og vind i håret.
Er det ikke snart fyraften…
-
Søndags langsommelighed og fransk æbletærte
I have reached maximum people exposure level.
Must go regulate.Pokker stå i det at sove halvdelen af søndagen væk, når solen skinner – men lørdagens selskabelighed var ikke sådan at slippe og det var midt nat før jeg brød op og igen satte kursen mod Hals. Det var som sædvanlig en tosset hyggelig aften/nat fyldt med ord og dejlig latter.
Søndag er næsten forårsagtig og havde jeg været tidligt oppe, havde der hængt nyvasket sengetøj i haven og de to franske og jeg havde været på tur til Vesterhavet.
Det når vi så desværre ikke!
Istedet blev det en søndag i nattøj. Eneste tegn på aktivitet har været en tur i mosen, lidt tøjvask og så har der været en Tarte Tatin i ovnen, som skal forsøde eftermiddagskaffen hos de gamle.
-
Je suis Dronning
Prinsgemalen har på hollandsk tv igen luftet sin utilfredshed med ‘kun’ at være Prinsgemal.
Jeg tænker, at det er en smule patetisk og meget uklædeligt for så privilegeret et menneske at hyle op om ligestilling. Margrethe lignede da også en, der mest af alt havde lyst til at slå ham med scepteret. Hun havde i hvert fald helt klart set den mediestorm, der nu igen har rejst sig efter det interview.
I mit lille rige herinde hersker også total enevælde. Jeg deler, sletter og tilføjer lige præcis det, jeg har lyst til.
Det falder uden tvivl nogen for brystet. Man må meget gerne være uenig med mig… men når man tillægger mig holdninger eller kun vil provokationen – så reagerer jeg og anbefaler, at man tuner ind på Ekstra Bladets ‘Nationen’, hvor den slags er i høj kurs.
Fortsat god lørdag (:
-
Flade batterier men ingen slinger i valsen
Uge 8 har været ualmindelig sej, at komme gennem. Vi har kun været nogle ganske få på job og vi har løbet stærkt. Meget stærkt.
Så snart det ringer ud til weekend i morgen, hiver jeg stikket. Batterierne skal til opladning, inden lørdag aften byder på masser af herlig selskabelighed.
Ninjaens batterier er også flade. Turen hjem i morgen går omkring Bastholm efter noget mere gigtmedicin.
Vi skal ud og hun skal med… uden smerter i albuen.
Efter vi har justeret dosen af epilepsimedicinen går det ellers rigtig fint. Ingen slinger i valsen og fuld kontrol over alle fire ben. Hun drikker temmelig meget vand og den lille bivirkning vender jeg med Dr. Dyr i morgen også.
Hun skal have den medicin, der er nødvendig for at holde anfaldende væk… men heller ikke mere.
Hvis ikke vi ses… så god weekend!
-
I lååååve Peter Frødin
Jeg søgte efter en bestemt video på YouTube og stødte ganske tilfældigt på ‘Her er dit liv’ med Peter Frødin. Har du en time i overskud og trænger til at grine, så se den…
Jeg er en lille smule forelsket i skæve og skøre Peter – og smiler fra øre til øre.
-
Med forbehold for ændringer
I går gik vi på stranden i solskin…. i dag tissede regnen ned uden for kontorvinduet og turen i mosen blev en kold og våd fornøjelse. Det ville være dejligt snart at se nogle tegn på forår.
Jeg har planlagt mine sidste feriedage. Det bliver, i lighed med sidste år, forlængelse og forsødelse af weekenderne i marts og april.
Sidste år fik jeg nej til at afholde min restferie samlet i forbindelse med påsken og havde derfor i stedet ‘mandagsfri‘ i de to forårsmåneder. Det endte med at være så stort et hit, at jeg valgte også at bruge en uges ferie på at holde fri om mandagen i juli, efterfulgt af 14 dages sommerferie.
Jeg tænker, at jeg gentager successen i år.
Både forår og sommer.
-
Forget shit and move on
– sådan står der på en plakat, jeg fik af Poden for et par år siden.
Og det er det, jeg gør.
De dårlige oplevelser i livet har været med til, at forme mig til det menneske jeg er – men de skal ikke præge mit liv og er pakket langt væk i små kasser.
I aftes fik en enkelt og ganske uskyldig besked en af kasserne til at springe op. Det var den med misbrug, svigt, bedrag og løgne.
Den er der kun ganske få mennesker, der kender hele indholdet af. Jeg har set tårer i en voksen mands øjne da den blev åbnet, så det gør jeg ikke gerne.
Det, der skulle have været en god og lang nats søvn og givet overskud til at klare onsdagen, blev nu i stedet en lang og søvnløs nat med tankemylder. Og ørepine.
Jeg hanker op i mig selv og gør som Langer siger: Put on your sunday best – and fake a smile!
-
Turbo tempo
Tirsdag startede ved ørelægen og sluttede på Skallerevlerne.
Indimellem løb jeg stærkt.
Vi er kun to på job – og selvom Jesper og jeg nemt kunne enes om, at det selvfølgelig var eliten, der var tilbage, havde vi mere end svært ved at følge med. Dagen blev en endeløs række af brandslukninger og hovedet summede da jeg gik hjem.
Heldigvis ved jeg præcis, hvordan jeg gearer ned og efter en times tid sammen med de to franske ved stranden er arbejdsdagen og travlheden lykkelig glemt.
Ørepinen er sværere at glemme. Den har stået på siden weekendens start. Endnu en infektion og endnu en snak om operation. Jeg har udsat den i årevis og så snart jeg igen er smertefri udsætter jeg beslutningen igen. Jeg er en kylling – jeg ved det! Men al den der snak om at løsne øret og så i lokal bedøvelse tiltaler mig ikke.
Der tørnes tidligt ind – tænker, at onsdagen bliver lige så hektisk og en god nattesøvn giver unægtelig langt mere overskud til at sende et smil, selv til de besværlige kunder.
-
Håb midt i håbløsheden
Jeg kørte til aften til Aalborg for at deltage i manifestationen: Aalborg for mangfoldighed, som var arrangeret af Enhedslisten.
Jeg kunne ikke gøre andet.
Havde stort behov for at udtrykke min vrede og foragt over det skete og min medfølelse med de mennesker, der har mistet.
Gammel Torv blev i løbet af en halv time proppet med mennesker. Af alle slags.
Det var en stærk følelse af fællesskab og en usagt enighed om at den her krænkelse af vores demokrati og ytringfrihed er helt uacceptabel.