Efter at have hørt dagens pressekonference med energiminister Dan Jørgensen og de dystre udsigter for vinterens energiforsyning er jeg ret tilfreds med at klædeskabet bugner med varm uld.

I forvejen er jeg en af dem, der har en strømprisapp og er blevet meget bevist om at fylde vaske-/og opvaskemaskine til randen og kun vaske når prisen er lav.

Det har tilsyneladende også gjort en forskel for mit elforbrug som i alle årets måneder er lavere end det var sidste år.

Jeg ved godt, at en kWh også er steget, men i og med de dyre apparater kun kører, når de er fyldte og strømmen er billigst håber jeg, at det også kommer til at gøre en forskel på min regning.

Jeg kommer helt sikkert til at gøre mere. Blandt andet har jeg en plan om, at mit skur skal ryddes her i weekenden og så bliver der sat tørresnore op derude, så tørretumbleren kan køre mindst muligt i vinteren.

Jeg har slukket for vandforsyningen til ‘isterningmaskinen’, så fryseren ikke skal bruge energi på at producere isterninger, jeg arbejder hjemme to dage om ugen – det sparer benzin, jeg slukker lyset efter mig og så har jeg tænkt mig at sænke rumtemperaturen i vinter og igen glæde mig over alt mit hjemmestrik 🙂

Lige pludselig var det september. Den første efterårsmåned. Jeg har længe kunnet se tegnene i naturen, men ellers føles det bare som skøn sensommer.

Ferien er blevet nydt med ture til stranden, langsommelighed, sene aftener, strik og god mad, men også med en masse praktisk hjælp til i morgen, hvor hele Solveigs familie er trommet sammen til en lille navngivningsfest i haven.

I ugen har jeg lavet rabarber/citronlemonade, strøget duge og hjulpet i haven. I dag har jeg bagt masser af cupcakes og været på landet efter en hel murerspand fyldt med blomster. Fem buketter á 20 kr. – det er rørende billigt.

På vejen passerede jeg flere vejboder, som fristede, men lige i dag var det altså blomster, der stod på indkøbssedlen.

I morgen skal kagerne pyntes med frosting. Flerfarvet frosting. Set på instagram. Jeg er ingen Mette Blomsterberg, så det er spændende om det bliver godt eller NOT 😬

Jeg var temmelig lettet da jeg kørte hjem fra job onsdag eftermiddag.

Der var udsigt til, at en temmelig ressourcetung opgave ville lande på mit bord.

I går blev der holdt et møde med medarbejderen opgaven skal overdrages fra og heldigvis forstod min manager godt, at man ikke kan lægge endnu en ugentlig ti timers opgave på mig. De ti timer ville desuden blive til mange flere i mine urutinerede hænder.

Nu har opgaven udsigt til at lande et helt andet sted og i en afdeling, som allerede har de fornødne kompetencer.

I går chattede jeg lidt med en tidligere polsk kollega. Lukasz og jeg har en fælles interesse i hunde og talt en del om dem, udvekslet billeder osv. Nu har manden været så heldig at havne i et firma, hvor man har en ‘dog friendly office‘ kultur. Jeg forestiller mig ikke, at der løber horder af vilde hunde rundt, så der er formodentlig aftalt nogle regler på området.

Sådan en arbejdsplads gad jeg godt arbejde på, men det er nok for sent for mig at lære polsk og flytte til Warsawa. I stedet har skabt mit eget ‘dog friendly office’ med to hjemmearbejdsdage om ugen og sovende hunde under skrivebordet. Det er vi flere, der nyder 🙂

Der blev hamret på kontordøren og udenfor stod en kvinde med et vildt udtryk i øjnene.

Elevatoren virkede ikke og hvad skulle de nu gøre, der var langt op på femte, der kunne komme rengøringspersonale, som ikke kunne kom op og og og…

Jeg kiggede uforstående på hende…

“Er du da ikke ansat ved (…)?” spurgte hun.

“Jo” svarede jeg, og fik et blik, der klart sagde: så-er-det-dit-fucking-ansvar-at-sørge-for-den-elevator-virker.

Nu er det sådan, at jeg blot er ansat i et af de firmaer, som lejer en del af bygningen og sidst jeg kiggede i min jobbeskrivelse stod der ikke elevatoransvarlig på den.

Hun var bestemt ikke tilfreds med min uvidenhed på området og da jeg henviste hende til receptionen takkede hun for hjælpen i en tone, som ikke lod noget tilbage at forstå…

Jeg talte efterfølgende med receptionen – hun var ikke blevet mindre ophidset på sin vej derop.

Hun må have haft en dårlig dag.

En virkelig dårlig dag.

Det er blevet sensommer i naturen. Grøftekanterne står med vissen ukrudt, lyngen blomstre og de lyse nætter er lagt bag os.

Det passer mig glimrende, at det går den vej. Noget sommermenneske er jeg nemlig ikke og skulle jeg rangere de 4 årstider ville sommeren komme på sidstepladsen.

Jeg glæder mig til igen at kunne være iklædt uld, at kunne gå i skov og mose uden at være generet af insekter og varme og at kunne tage en tur til stranden uden at skulle vade i badegæster.

Måske ligner jeg meget godt hundene på det punkt – når temperaturen kommer over 25 grader foretrækker de at ligge i skyggen og al aktivitet skal helst foregå tidligt morgen og sen aften.

Det gjorde den i dag – kom over 25 grader – vi kørte til stranden og hoppede i havet allesammen. Nogen med mere entusiasme end andre, men uanset var det godt at få kølet de fede kroppe 🙂