Hundene følger hver lille bevægelse, jeg laver.

Det er utilstedelig, at vi er langt oppe af formiddagen og de endnu kun har været i haven… synes de at tænke!

Ovenpå sover Poden. Hun var chauffør i går.

To Pinex og et par kopper kaffe senere er jeg faktisk ret frisk.

Når man skal hentes og køres til Hals er det begrænset, hvor sent man kan tillade sig det bliver. Men hvor er det dejligt, at hun gider.

Musikken var god og selskabet fremragende.

Måske skulle jeg rejse mig. Fjerne resterne af aftenens fest og kaste mig ud i lørdagen.

Senere i dag rejser jeg en tur tilbage til en tid, hvor værelserne på Jyttevej havde orange vægge, hvor der var popplakater på væggene og hvor Gasolin hærgede kassebåndoptagerne.

Sammen med mine barndomsvenner fra samme gade, skal jeg tilbringe fredag aften/nat på Café Frederiksberg.

Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’ spiller… det bli’r en fest og jeg glæder mig!

(jeg ved godt, at Joanna ikke er med Gasolin – men det er min yndlings og det lugter da lidt af…)

Hvis du undrede dig.

Alle ordene bruges et andet sted.

Underligt det ene øjeblik at prise sig lykkelig for friheden – og det næste øjeblik opdage, at nogen har været her.

Det havde jeg ikke set komme.

Ninjaen tog ‘mandagsslapper’ meget bogstaveligt. Det er mig en gåde, at hun kan sove i de positioner hun indtager. Behøver jeg at sige, at hun også snorker som en voksenmand !?!

Mandagen endte med at blive fuld af  I N G E N T I N G  og det var præcis hvad, jeg havde behov for.

Jeg vaskede en smule tøj, for at kunne sætte blot en smule aktivitet på dagens cv – og ellers nød jeg bare, at mærke solen varme på næsen, mens jeg drak kaffen i døråbningen til haven, dimsede lidt billeder, lækker sov og så 1. etape af Paris-Nice.

Og så er jeg forresten klar til at lægge arm med resten af ugen.