-
Rivegilde
I går havnede jeg – meget mod min vilje – til ‘rivegilde’ i Salling. Jeg dør en lille smule, når jeg får mig forvildet til udsalg, rivegilde, guldfeber og … – havde jeg vidst hvad de havde gang i, var jeg helt sikkert blevet hjemme.
Søndagen står på en anden type rivegilde… havearbejde 🙂
Kampen mod skvalderkålen er så småt indledt og i dag skal jeg havde ryddet bæstet i bunden af haven, hvor den vildtvoksende plante har lidt for stort råderum. Den skyder ind under hegnet og det er ikke voldsomt populært hos naboen.
Det er meget muligt at vi er nået ind i maj, men søndagmorgen var iskold og med knas i græsset. Lillebror tog en svømmetur i solopgangen og fandt en død fugl han synes var perfekt som morgenmad. Hans matte var af en anden mening og han måtte – modvilligt – aflevere fangsten.
-
Banjoguitar og fodtrommer
Tina Dickow – SPARK
-
475 mio
Det er rigtig rigtig rigtig mange penge og størrelsen på puljen i Euro Jackpot.
Jeg har smidt en kupon i kassen og sammen med mine to kolleger – som har gjort det samme – har vi de sidste dage drømt om alle de dejlige ting, vi skal foretage os når (ikke hvis) vi vinder pengene.Vi er helt enige om, at man nok ikke blive lykkeligere af at vinde så mange penge… men på den anden side er der sørme også mange mange ting, der bliver nemmere.
Jeg vil starte med at tage et krydstogt hele vejen rundt om jorden. Det tager +4 måneder og så kan jeg sidde der på en dæksstol og overveje hvad jeg skal bruge alle pengene på.
En udskiftning af Poloen skal klart overvejes. Eller i hvert fald en reparation. Sort selvfølgelig (:
Jeg kunne også spørge Ole om han vil sælge Æblehuset og så sætte et hold håndværker på, og få lavet alt tiptop i orden.
Eller jeg kunne bygge et hus i Lønstrup med udsigt over Vesterhavet.
Og så skulle jeg selvfølgelig have det fedeste fotoudstyr.
Og min familie skulle have store julegaver. Meget store.
Så er der nok 465 millioner tilbage…
-
Status quo
Intet nyt fra østkysten udover at bøgen også er sprunget ud her, skovbunden er levende af kravl, duften af gylle hænger over markerne, rapsen står fin og gul og mosen begynder at få det umiskendelige lysegrønne skær, der gør foråret så smukt.
I morgen er det både lille og store fredag… selvom den allerallersidste af årets feriedage er brugt, giver Store Bededag endnu en skøn forlænget weekend.
Fredag tager vi også hul på et nyt ferieår med 25 nye dage at tage af.
Sommerferiedagene ér plottet ind i kalenderen… men kun fordi det kræves af min arbejdsgiver. Jeg har det meget stramt med den slags, og min chef ved godt, at det er med forbehold for ændringer.
Jeg er langt bedre til løse planer og spontane indfald. Heller intet nyt under solen på den front (:
-
Nu med oliesuger og meget våd hund
Status efter tirsdagen…
Plæneklipperen har fået skiftet en eller anden ‘membran’ og er (efter jeg har bøvlet med at tømme olien med min nyindkøbte oliesuger) igen kørende.
Jeg har skiftet en forlygtepære på Poloen. Status på lygteføringen er herefter: kørelyset tænder nu kun positionslyset og én baglygte (her indsættes irriteret og undrende smily). Nu skal jeg igen huske, at tænde lyset og der er igen fare for, at jeg glemmer at slukke det (endnu en irriteret smily).
Det lykkedes ikke Lillebror, at fange aftensmaden selv. Han gav ellers sig selv to optimistiske forsøg. Samtidig sagde vi farvel til den den lækre bløde citronduftende pels og goddag til en meget våd hund.
-
Fem på en fridag
- Den defekte plæneklipper er afleveret til XL Byg til en garantireparation.
- Der hænger nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven. Selvfølgelig.
- Jeg har luftet hund og handlet i mit gamle hood.
- Fire blomster mere er hæklet og lagt til mit alternative Irene (der mangler fortsat 84)
- Lillebror gnasker kødben i haven og jeg antager, at han ikke længere er øm i munden efter fredagens operation.
Nå ja, og så overværede jeg også en af de lokale Vodskov-sutter gå amok i Netto og efterfølgende blive smidt på porten af en dame.
Senere lykkedes det mig, at få mig fedtet ind hos en af lodserne, så Canon og jeg nu har mulighed for, at komme med på lodsbåden til sommer, når de smukke sejlbåde i Tall Ships Race skal sejles i møde og gelejdes ind i Limfjorden. Dét glæder jeg mig til.
-
Dating.dk.. jeg kigger lige indenfor.. igen!
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har forsøgt mig udi det der netdating et par gange. Dog uden den store succes. Eller det vil sige, jeg har jo faktisk mødt 2-3 dejlige mænd – men af forskellige årsager er det løbet ud i sandet og ikke blevet til mere.
Skagboen, som var/er noget af en lækkermås, men som for det første bor for langt væk og som også viste sig, at være min average pervert (dem er der forøvrigt rigtig mange af derinde). Vi har stadig kontakt sådan on/off. Han er så befriende dårligt selskab og man ved præcis hvor man har ham… nemlig ingen steder!
Et par år efter prøvede jeg igen og her mødte jeg Lars Maskinmester. Han var godt nok sød, men fik kolde fødder og forsvandt som dug for solen lige så pludseligt, som han var dukket op. Det nagede mig længe, at han ikke havde n***** nok til at give mig en forklaring.
Så dukkede PHT op. Meget meget interessant bekendtskab. Sjov, skarp og anderledes. Han hyldede mine underligheder, men i sidste ende kunne han alligevel ikke rigtigt rumme dem/mig… og da han så også viste sig både at lyve på sin profil og desuden spille på flere heste, så forsvandt det interessante.
Jeg forsøger, at være helt ærlig i min profil. Både om min personlighed og mit udseende. Hvorfor skulle jeg skrive, at jeg er ‘almindelig af bygning‘ og ‘mild og sød‘, når jeg faktisk er buttet og kan være en skrap tante. Et møde med en potentiel date vil jo hurtigt afløre, hvis jeg f.eks.. har brugt et ti år gammelt billede…Jeg starter med et opremse, hvor skide besværligt et menneske jeg er, og til min store forundring havde jeg på de første 24 timer: 204 besøg, 20 interesserede og 3 breve i indbakken.
Der ikke er noget/nogen, der pirrer min nysgerrighed, men det er squ da meget godt gået af sådan en gammel krage alligevel.
BUF
NEDEREN
Jeg danser ud i virkeligheden og kigger måske ind igen næste år.
-
Nu skal det være..
Jeg opgav Irene allerede inden jul… jeg fik simpelthen ikke sidste omgang i opskriften til at makke ret. Og med tanke på, at der skulle hækles et utal af de blomster for at række til et tørklæde og jeg skulle bøvle så meget… det orkede jeg bare ikke.
Nu har jeg igen kastet mig over kassen med de små garnnøgler, men det bliver med alternative blomster og jeg tænker, at det kan blive næsten lige så fint.
-
Matas, MTB og Mette
Lørdagen er endt i sofahjørnet med kaffe og en god film, mens regnen tisser ned udenfor… men inden vi nåede hertil har vi været på tur i storbyen.
Oprindeligt fordi jeg havde nogle ærinder inden i byen – men pga. MBT Maraton i Aalborg var store dele af byen svært tilgængelig og så opgav jeg.
Poden blev hentet fra arbejde i Matas og derefter kørte jeg ned og parkerede ved firmaet og travede ind mod Nordkraft, for at se nogle mænd i cykelbukser (:
Jeg tror kun det var for mænd… eller det vil sige, jeg så kun mænd. Måske var der alligevel også kvinder med for nogen heppede på ‘Mette’ (:
Lillebror var med. Lillebror er snart med alle steder. Han er så nem og følger bare med. Han gør det til en fornøjelse at være hundeejer.
-
Megafon spørger
Jeg kan svare klart ‘nej’ og troede i min naivitet, at i hvert fald båndet mellem forældre og børn er så stærkt, at det næsten er ubrydeligt.
Men jeg talte med en for nylig, som ikke har haft kontakt med sin søn i et par år pga. nogle uoverenstemmelser i de valg sønnen har truffet. Jeg har en god ven, som i årevis ikke har set sine forældre. Når jeg hører Mads og Monopolet kan jeg forstå, at det ikke er ualmindeligt og siden Megafon nu spørger, er det tilsyneladende noget, der også er fokus på.
Det er squ da trist.
Selvfølgelig kan man komme dertil, hvor samværet med selv et nærtstående menneske, er så ødelæggende for en, at man for at overleve selv, er nødt til at slå hånden af dem – men så har vi også for længst passeret om ungen ikke gider færdiggøre sin uddannelse, har fået en tatovering i panden, mor og far ikke kan acceptere en ny partner eller far har fået en ny kæreste.
Jeg er da bestemt ikke altid enig med min forældre… langt fra faktisk og det er da heller ikke altid, at jeg billiger de valg min Pode træffer… men at det skulle kunne komme så vidt, at det medførte et direkte brud… der er altså langt. Meget langt.
At evne respekten for et medmenneske – trods uenigheder og forskelligheder – er for mig at se en af de vigtigste egenskaber man kan eje.
