-
Vi tog vest på..
-
Klämdag
Jeg har et par svenske kolleger og den ene have jeg brug for at kontakte i dag. ‘Klämdag‘ stod der i hans kalender. Sådan kalder svenskerne åbenbart en hverdag, der er klemt inde mellem to helligdage, som den i dag.
Han var ikke den eneste, der havde valgt at tage en fridag i dag. Jeg var Palle alene på motorvejen til morgen og næsten Palle alene på kontoret. Vi var mødt tre op på et kontor, der normalt summer af mennesker og aktivitet.
Vi lukkede og slukkede lige efter frokost… der var ingen grund til at sidde der og glane, mens solen skinnede smukt udenfor.
Alene på stranden er vi ikke længere. De der skulle ha’ kørt på motorvejen og fyldt op på kontoret befandt sig i stedet i sommerhusene og ved stranden. Nogen af dem. En tur til stranden afslørede både børn i badedragter og voksne i shorts og bare tæer.
Jeg var iført både jakke og mine uundværlige gummistøvler og havde det på ingen måde for varmt… men hvem ved, måske er de på tidlig sommerferie og derfor insisterer på, at det er strandvejr!
Jeg har et par aftaler søndag – men indtil da står der ‘Lillebror och jag’ på min kalender (:
-
Himmelfart til et fantastisk sted
Poden og jeg drog sydpå gennem Grækenland, Tyrkiet, Iran, Dubai og til sidst Somalia, hvorefter vi vendte iGo’en og kørte nordpå igen.
Nå, helt så langt kom vi ikke.
I hvert fald ikke fysisk
Men vi gjorde med sanserne.
Vi kørte nemlig til Bazar Vest i udkanten af Aarhus.
Det var en sanseeksplosion af de store. Fremmede ansigter over alt, langskæggede mænd i baglokalerne og ved cafebordene i færd med at drikke te af bittesmå kopper, kvinder hyldet ind i stof og med småbørn i hånden, nips så aparte, at man mangler ord, frugt og grønt, som vi aldrig har set mage og krydderier med særprægede navne…
Det føltes fuldstændig, som havde vi parkeret iGo’en på et marked i et arabisk land.
Vi fyldte bilen med store modne mangoer, flotte søde jordbær, særegne tomater, krydderier, krydderurter, olivenolie og delikatesser til salaten, spiste rullekebab på Bazar Cafeen og sugede til os af fremmede indtryk.
Billederne er skudt fra hoften – i bogstaveligste forstand – vi befandt os helt klart på udebane og jeg havde ikke lyst til, at stikke kameraet for langt frem.
-
Der er snildt plads til en Lillebror
Posten bragte bud fra nabolandet mod syd med bagsæde overtræk til iGo, så Lillebror nu også kan komme med på tur.
Han var ikke helt tryg ved den nye situation, men ind kom han.
Det siger sig selv, at jeg er lidt øm over min fine nye bil og jeg skal snarest have fundet på noget smart til de 4 nakkestøtter, som befinder sig præcis i savlehøjde. Men bortset fra det, så sidder han så fint.
I morgen er fridag og det er Poden og jeg, der skal på tur.
Sydpå.
En smule i hvert fald!
-
iGo
Den holder ude i carporten og er helt min.
Til morgen var jeg ellers ved at tro, at min adressebeskyttelse ville spænde ben for at jeg kunne få den i dag. Toyota Thomas ringede. Han havde fået en henvendelse fra financieringsselskabet, hvor de spurgte til årsagen min adressebeskyttelse.
Den fik han og så ventede jeg helt til kl. 13.30 før jeg hørte noget igen. Heldigvis med beskeden: jeg har en bil klar til dig!
Der er rigtig mange knapper og rigtig mange lamper. Jeg fik forklaret det hele og begav mig ud i verden helt anderledes kørende end da jeg kom.
Jeg ved godt, at der nok ikke er mange, der vil betragte en Aygo som luksus – men efter i 5 år at have kørt i en Polo fra 91, så ér det den vildeste luksus.
ALT fungerer… uden piven, klævren og blinkende advarselslamper.
Fik jeg sagt, at jeg er vildt glad for min nye bil.
-
Klap dig selv på skulderen
Inde og ude. Oppe og nede.
Jeg har været stort set over alt med kost, spand, vand, sæbe og haveredskaber.
Der er vasket sengetøj og lagt rent på sengen. Snavsetøjskurven er tom og der er gjort rent i hele huset.
4 fyldte sække med haveaffald står klar til morgenens afhentning. Jeg forsøger fortsat, at få has på haveaffaldsbunken i bunden af haven. Havde jeg nu haft en trailer, havde det været nemt, men jeg er henvist til at putte i sække til afhentning. Det betyder også, at store grene skal saves eller klippes i mindre stykker, så det er et stort arbejde.
Poloen er gjort klar til aflevering. Den er vasket og støvsuget, så den er nogenlunde præsentabel. Det er en anelse vemodigt. Det er den første bil, jeg har ejet sådan helt alene og jeg har samlet masser af oplevelser sammen på de 120.000 km den har fragtet mig og hundene rundt.
Jeg er træt nu og har ondt i hele kroppen. Heldigvis har jeg nem mad og så snart Lillebror og jeg har været på aftentur, kan jeg lade roen sænke sig og lade mig synke ned i sofaen med en god film.
God søndag aften !
-
Nu med ny bil
Jeg har købt endnu en Euro Jackpot kupon. Puljen er steget til ubegribelige 570 millioner…
Det er ikke for at tage forskud på glæderne, at jeg har købt ny bil… havde det været det, var det sandsynligvis ikke Toyotas mindste model, der nu skal ud og holde i carporten.
Polen kunne ikke mere. Jeg kunne godt ha’ ofret de 7000-8000 kroner – men hvad så næste gang. Man er nødt til at sige stop på et tidspunkt med de der gamle biler og som jeg har nævnt tidligere har den præsteret over al forventning.
Jeg glæder mig helt vildt til den her lille nye fætter er klar til afhentning… om alt går vel, bliver det på mandag.
-
Pensionsoverblik
lånt på nordjyske.dk I januar i år skete der en større ændring i vores ansættelsesforhold i firmaet. Bl.a. blev indbetalingen til vores pension væsentligt forringet.
Økonomi er ikke blandt mine spidskompetencer og derfor havde jeg bestilt en møde med en pensionsrådgiver, så jeg kunne få en forklaring på hvad denne forringelse betød for mig. Og om jeg selv skulle sætte indbetalingen op? Eller?
Det viste sig, at have så lidt effekt på slutresultatet, at hun ikke ville anbefale yderligere indbetaling.
Faktisk havde hun sjældent set så fine tal og hvis jeg bliver på arbejdsmarkedet til jeg bliver 67, så vil jeg få udbetalt (væsentligt) mere end jeg får udbetalt i dag.
For at sætte tingene på spidsen lavede hun også en udregning på, hvis jeg gik som 60 årig. Ingen ko på isen her heller. Selvfølgelig mindre til rådighed, men absolut til at leve godt på.
Mine mange år på arbejdsmarkedet lønner sig og der er udsigt til, at jeg bliver en særdeles velbeslået ældre dame.
Eller ‘ung’ pensionist (:
-
X-play Air
Jeg vandt ikke de 475 millioner i fredagens EuroJackpot – men ikke desto mindre har jeg været ude og kigge på ny bil i dag.Da bankkontoen ikke blev øget med mere end en lotto gevinst på kr. 39, så er det Toyotas mindste model jeg har kig på.
Den koster beskedne kr. 99.995 og er alligevel udstyret med aircondition og andre fine sager.
ALT er en forbedring i forhold til Poloen. Også en Aygo.
Jeg har haft Poloen i 5 år og rundet 130.000 km i den… langt længere end jeg i min vildeste fantasi havde forstillet mig for de 15.000 kroner den kostede. Men nu er den er træt og jeg vil ikke ofre de penge, det koster at gøre den klar til endnu et syn.
Med en ny bil slipper jeg forhåbentligt for de bekymringer om dyre værkstedsregning, der ligger og lurer i hver en underlig lyd Poloen laver.
Nu skal jeg så lige beslutte, om jeg skal andet end kigge (:
-
Her er London..
Jeg kan huske, at jeg blev berørt, da jeg var ung og gik rundt i Aalborgs gader den 4. maj om aftenen og så, at der i de fleste lejligheder, var sat levende lys i vinduerne.
Det er desværre en lidt glemt tradition.
Måske synes man, at krigen ligger så langt tilbage, at den ikke er værd at huske … men ved at tænde lys på denne forårsaften i maj, er man med til at holde traditionen i hævd og huske os på, at frihed og demokrati ikke er selvfølgelige størrelser.
Det er derimod værdier, vi skal værne om og – om nødvendigt – kæmpe for.
Min far var 10 år da krigen begyndte og min mor et par år yngre. De har oplevet både krigsårene og efterkrigstiden.
Jeg er fascineret af historierne fra deres hverdag i henholdsvis Nørresundby og Frederikshavn – deres barndom har i høj grad været præget af den tid.
Min mor fortalte i går, at de dagen efter befrielsen havde løbet og leget ude på gaden. Der var kommet en tysk officer forbi og han havde spurgt (på dansk), “Er I glade nu?” og ungerne have råbt, “Jaaaa” i kor.
Jeg tænker, at han også har været glad. Han havde overlevet krigen og var på vej hjem.
Og tænd så lige lysene, ik’? (:
