-
Juni og valg står for døren
Jeg har vasket jakker. Også vinterjakken. For selvom vi skriver 1. juni i morgen er den stadig på om morgenen, når pelsdyret skal luftes.
Der er skuette mange tegn på sommer.
Yr.no lover ganske vist 17 grader i Hals i næste weekend… men 17 grader, kan vel knap kaldes sommertemperaturer?
Nåmen det kommer vel på et tidspunkt og når den så kommer over 25 grader, så brokker jeg mig sandsynligvis over varmen.
Jeg er ikke nem at gøre tilfreds!
Udover jakkevask har jeg også tømt resten vasketøjskurven, gjort rent, slået græs og besøgt de gamle.
…
Megafon har sat mig stævne i aften… jeg skal se topmødet på TV 2 kl. 20.00 og bagefter vil de gerne vide, hvem af partilederne, der har klaret sig bedst.
Sådan kan man også tilbringe en søndag aften.
-
De skyder med skarpt
Militæret havde lukket stranden i dag… ikke at det ødelagde fornøjelsen for Lillebror og jeg. Vi holdt os selvfølgelig på den rigtige side af både loven og skiltene. Der blev holdt øje med os fra en vagtpost oppe i klitterne… men vi havde masser af plads at tumle på og havde ikke nødigt at krydse grænsen.
Vi kørte fra østkysten i silende regn, men et tjek på DMI tydede på, at der var opklaring vest på.
Og ganske rigtigt.
Blæsende og skyet, men med masser af hul til at solen kunne kigge igennem.
Vi tossede rundt et par timer inden iGoen igen satte kursen mod øst.
Turen hjemover gik gennem Vodskov og Hammerbakker. Jeg købte blomster hos La Fleur, aftensmad hos Netto og tog mig i, at savne mit gamle hood en smule.
Særligt det lille netværk jeg havde fået bygget op savner jeg… i Hals ved jeg end ikke, hvad naboen hedder.
Man bliver vildt træt af al den friske luft. Lillebror har spist er nu gået i koma. Jeg tænker, at min lørdag aften også bliver af de fredelige med lækker mad (take-away fra kantinen), rødvin og en god film.
-
Så kom det.. valget!
arkivbillede – men er heldigvis også snart overstået igen.
Valgkampen er så umådelig kedelig.
Det samme er valgplakaterne.
Det flytter intet hos mig, at jeg står op torsdag morgen og bliver mødt at Thyra Frank fjæs i lygtepælen udenfor.
Det er handlingerne mellem valgene, der viser hvilket stof politikerne og partierne er gjort af og ikke al deres valgflæsk.
Jeg hørte til morgen i radioen at det økonomisk er hip som hap, hvem der sidder på regeringsmagten – men der er partier, hvis menneskesyn jeg på ingen måde sympatiserer med, så det er bestemt ikke her, at jeg lægger min stemme.
…
Så snart der blev trykket på valgknappen gik firmaet i ‘valgberedskab‘. Det er i vores maskinrum resultaterne tikker ind og bliver behandlet inden de i løbet af aftenen ender som et færdigt valgresultat.
Et par at mine kolleger underviser i ‘digitalt valg’ ude i kommunerne og har været i gang længe, så på den måde går vi en spændende tid i møde.
-
Dagens fødselar
Min barndoms heltinde fylder 70 år.
Peter Freuchens Vej, ca. 1966 Som barn var jeg selv en slags Pippi… omend superkræfterne manglede og min far ikke var negerkonge.
Jeg var sådan en i overalls, jernbeslåede træsko og hul på knæene.
Jeg havde racerbane, gadens flotteste revolverbælte og dobbeltløbere med perlemorsskæfte
Jeg svømmede i vandpytter, spyttede på gaden og opførte mig i det hele taget på en måde, som de andres mødre sikkert mest syntes hørte drengene til.
Dengang var der ikke så mange piger, der fik lov til at være sådan.
Mine legekammerater (pigerne) og mine kusiner var sådan nogle med rene negle, nystrøgne kjoler og laksko.
Jeg tænker det er genkendelsen, der gør, at jeg holder så meget af Pippi.
-
Bonde og Bech
Inger indbød til miniblogtræf og kaffe i sommerresidensen i Sæby.
Byens mindste hus tror jeg – 64 kvm fordelt på to etager. Super hyggeligt og med fin lille gård… jeg blev helt forelsket og kunne sagtens bo der året rundt.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Familien Bonde er ikke helt almindelig og det blev en hyggelig eftermiddag fyldt med dejlig latter.
Vi har ikke mødt hinanden før, Inger og jeg, så det var sjovt at få sat både stemme og personlighed på kvinden bag ‘Sister Bonde‘.
Det er egentlig sådan lidt spøjst med de mennesker man møder i cyperspace. Det er mennesker, jeg føler mig forbundet med, mennesker som jeg på en eller anden måde tænker på som ‘venner’, selvom vi aldrig har mødt hinanden. Mennesker, hvis liv jeg har fulgt gennem flere år, og som jeg med tiden har fundet en form for fællesskab med, enten på bloggen, Facebook eller Instagram.
Men kan man overhovedet kalde mennesker, man aldrig har mødt, for venner? Giver det mening, at man bekymrer sig om mennesker eller glædes med dem, når man aldrig har givet hinanden et kram?
Faktum er at det gør man… både glædes og bekymres.
Og i dag fik jeg så også krammet Inger!
-
Karneval 2015
Jamen er det ikke Conchita Wurst… skulle hun ikke være i Østrig til aftenens finale i Melodi Grand Prix? (:
Der var noget for enhver smag; engle og dæmoner, ludere og lommetyve, nisser og nymfer, badedyr og brandmænd, gladiatorer og pølsesælgere, læger og giraffer.
Det Aalborgensiske Karneval løber af stablen på denne blæsende og kolde lørdag i maj. En maj dag så kold, at jeg nødigt ville optræde hele dagen med bare ben og arme og jeg tænker, at der bliver hevet mange forkølelser med hjem i kølvandet på den her fest.
Selvfølgelig mærkes blæsten ekstra meget på Limfjordsbroen og jeg så adskillige parykker og hovedbeklædninger ryge i fjorden, men alligevel. Sommer er det altså ikke.
Vejret lægger ikke den mindste dæmper på festlighederne og det er en fornøjelse, at være tilskuer til så meget fest og glæde – og for en ‘fotograf’, som har det meget svært med at fotografere mennesker, er det herligt at deltagerne, så snart jeg løfter kameraet, stiller op… faktisk er det svært at slippe for linselus (:
Når optoget er passeret ser det ud som om en bombe er sprunget på broen… men i løbet af ganske kort tid er der ryddet op, der åbnes for almindelig trafik og der er kun ganske få sport tilbage af festen.
God fest… pas godt på jer selv og hinanden!
-
Pinsestart
Pinsen er indledt med havearbejde. Det bliver hindbær, høstanemoner, stjerneskærm og ramsløg, der kommer til at fylde den tomme plads bagerst i haven.
Der er plantet, vandet og krydses nu fingre for, at planterne vokser og spreder sig og bedet bliver smukt.
Her kunne jeg godt supplere med en længere historie om indkøb af alt for mange ramsløg og en sur gimpe hos planteskolen, som ikke ville tage de overskydende planter retur. Men jeg vil nøjes med at fortælle, at jeg trods modvilligheden endte med at få en tilgodeseddel og at jeg, når den er brugt senere på sommeren, agter at lægge min handel et andet sted fremover.
Ellers er pinsen fyldt ud med fotografering og selskabelighed.
I morgen løber årets karneval af stablen og som altid, vil jeg være at finde midt på Limfjordsbroen i ført kamera – så husk at smile, hvis du ser mig 🙂
Og ha’ så en god pinse!
-
Smagen af barndom
Den sure, trevlede rabarber vækker et utal af sanselige barndomsminder.
Rabarbergrød hører til i top tre over yndlingsdesserter og med tanke på, hvor mange rabarber jeg har høstet de sidste par år, så kan det undre, hvorfor jeg ikke har kastet mig over grøden før nu. Jeg troede det var svært at lave… men der er jo faktisk ret enkelt.
Det eneste, der volder mig problemer er farven.
Så vidt min mor husker har hun altid brugt jævningpulver med farve i, men det har jeg ikke kunnet opdrive i Hals. Måske er det blevet forbudt. Hvem ved.
Så det er verdens blegeste rabarbergrød, der kommer ud af mine gryder men ikke desto mindre smager det så englene synger.
3 kg. er sat til kogning… jeg tænker, at jeg har rabarbergrød til et par dage (:
-
Havearbejde og undervognskontrol
Jeg er skide tilfreds med weekendens indsats i haven. ‘Kompost’ bunken er fjernet og afhentet af en god ven/nabo/kollega med trailer.
Nu har jeg så et bart hjørne, som der skal puttes noget i.
Jeg kunne dyrke kartofler, plante buske eller lave staudebed!?!
Det sidder jeg inde i sofaen og overvejer, mens jeg forsøger at komme ovenpå efter mandagens kontrol på gynækologisk.
De pil-roder-rager, som min makker udtrykker det, når nogen har fucked deres pc op… her er det bare i mine indre organer det foregår og det er både ubehageligt og smertefuldt.
Men også betryggende.
Det er kun en måned siden sidst, men ved den undersøgelse mente ‘Katrine’, at der var yderligere fortykkelse af slimhinden og ville derfor gerne se mig igen. Heldigvis så alt fredeligt ud ved gårsdagens kontrol, så der er ingen grund til bekymring.
Hun synes dog vi skal ses igen allerede om en måned… og så gør vi det. Når hun insisterer!
-
Poden søger elevplads..
