-
Forget shit and move on..
Jeg har haft optur i ugen, der er gået – optur over at over at økonomi, privatsfære og helbred har vist sig fra sin bedste side.
Opturen og glæden er skrøbelig – det ved jeg af bitter erfaring – og det viste sig med al tydelighed i dag, hvor nogen absolut skulle stikke en pind i hjulet og efterlade mig med en kedelig æv fornemmelse.
…
Jeg må i stedet finde glæde i, at den første lange weekend ud af fem venter lige forude og at der er håb om, at sommeren endelig er på vej.
Jeg begynder dog at tvivle på, at der bliver skinny dipping ved Borgmestermolen for mit vedkommende i år.
Midsommer, siger kalenderen… og jeg har fortsat vinterjakke på, når jeg lufter Lillebror tidligt om morgenen!
Selvom de lover sommer fra i næste uge, så når vandet næppe, at få en temperatur hvor det bliver andet end det kolde gys.
J gi’r Hansen-fyraftens-is.. jeg siger, ja tak 🙂
-
I dag regner det..
Det gjorde det ikke i weekenden og den er nydt udendørs. Vi har suget til os af solens gavmilde varme og indimellem de praktiske opgaver og kampen mod skvalderkålen, har vi nydt kaffen liggende på et tæppe i haven eller travende i vandkanten på Nordmandshage.
Jeg har behændigt undgået, at få havens vilde hæk med i billedet og derfor ser der da helt velfriseret ud foran mit lille hus efter søndagens ihærdige indsats.
Naboen har ikke klippet sin side af hækken, så jeg har endnu ikke følt mig presset til at finde hækkeklipperen frem. Det er ikke fordi den er ret lang, men i og med grunden skråner ned mod carporten, er hækken temmelig høj i den ene ende. Det er noget med op og ned af stiger – og derfor ikke et projekt, jeg kaster mig over med specielt stor lyst.
Min den røde blev ret klejn i forhold til den flok røde vi stødte på ude ved genbrugspladsen i Hou. Overvældet var han også, men nysgerrigheden, dén var gensidig.
Han fandt i øvrigt anledning til at gø i weekenden. Ikke bare blev fyren, der slog græs inde ved naboen forskrækket – han gjorde også selv. Når man kun lader sin røst lyde et par gange om året, kan man åbenbart godt blive bange for sin egen skygge… Lillebror kan i hvert fald… han kom stormende ind til mig og så ud som om nogen var efter ham.
Jeg har aldrig påstået, at han er klog…har jeg?
-
Endelig noget, der mindede om en sommerdag
Der var varmt nok til en tur ved stranden til aften blot iført hættetrøje. Det er første gang i år. Og vi nød det.
Det mildere vejr har også betydet, at der er gang i havens planter. Højbedene bugner med krydderurter, jordbær og blomster. Jeg kan ikke helt huske, hvad disse hvide skønheder hedder, men smukke er de.
Aktivitesniveauet var højt i formiddag. Første time af Mads og Monopolet foregik i sofaen, men så tog pokker ved mig, og med Albæk, Heick og Kopernikus i ørene i fik jeg slået græs, trimmet kanter og sat lampe op i skuret.
Eftermiddagen blev tilbragt hos de gamle. Selv om jeg udmærket ved, at vi IKKE skal diskutere politik, så fik min far mig alligevel provokeret. Vi ligger milevidt fra hinanden politisk og han kan få mig helt op i det røde felt… jeg har kendt ham hele mit liv og jeg burde være klogere. Næste gang lader jeg mig ikke tirre 🙂
Søndag tegner smukt. Mellem 7 og 8 i morgen tidlig er vandstanden ved Hals lav og jeg regner med, at vi tager den store tur helt ud til tvillingefyret. Jeg trænger i den grad til at få rystet en travl uge af mig inden vi går i krig med den næste.
Vi er flyttet, men mangler at komme på plads, hvilket nok er den største opgave. Sidst i den kommende uge tror jeg vi er tilbage til noget, der ligner en dagligdag. Måske.
-
Ting jeg ikke forstår – episode 370
Hvordan kan en mand, som så åbenlyst har tabt valget alligevel være den, der skal stå i spidsen for en regering?
-
Har jeg noget mellem tænderne?
-
..
-
Genudsendelse.. endnu et år er gået
Der oplevelser i livet man aldrig helt lægger bag sig og som man altid vil have med i bagagen. Oplevelser som indimellem dukker op og fylder et øjeblik med tænksomhed.
I dag er en af de dage.
Det er
3 4 5 67 år siden jeg røg på hospitalet med blå blink efter en konsulation i Vodskov Lægehus.Blodpropper i venstre ben og begge lunger – og af den grund et voldsomt overbelastet hjerte.
Jeg ved ikke, om man på nogen måde kan forestille sig, hvor rædselsslagen man bli’r, når man pludselig og uden advarsel har en hvilepuls, der ligger et godt stykke over de 100 og som når 150 ved mindste bevægelse, hvor bange man bli’r, når man knap kan bevæge sig 13 trin op på 1. sal uden at være ved at besvime af mangel på ilt, hvor skræmt og lille man føler sig, når man bliver rullet ind på hospitalet fra en ambulance og bliver hastet ind til CT-scanninger, blodprøver, hjerteultralydsscanning og trombolyse.
Det forandrede min verden for altid.
På mange måder.
Og med tiden på mange måder til det bedre.
De første år efter havde jeg det svært. Jeg var bange. Isolerede mig. Dagene var fyldt med søvnproblemer, koncentrationsbesvær, angst, indadventhed, hudløshed, grådlabilitet. Det kostede på mange konti, bl.a. vennelisten. Nogen fandt mig besværlig og underlig… jeg fejlede jo for pokker ingenting. Ikke noget der kunne ses i hvert fald.
Jeg fik en proffessionel samtalepartner, som gav mig gode værktøjer, som gav mig det gode humør tilbage og som lærte mig at turde leve igen.
Jeg har lært rigtig meget de sidste år.
Ikke mindst om mig selv.
Øjeblikket passerer og jeg kan lægge oplevelsen bag mig endnu et år.
-
Vil du ha’ en stänkar?
Onsdagens regnvejr hilses velkommen og indbyder til te, tæppe i sofaen, bløde bukser og svensk krimi på fjernsynet… endnu en af de nye med Beck og Gunvald Larsson.
Dovenskaben er tiltrængt oven på en dag, hvor vi er flyttet kontor endnu engang. Denne gang fra husets mindste til det måske største – og forhåbentlig lidt mere permanente.
I dag var det kontorpladserne og i morgen tidlig starter det store arbejde med at flytte ‘fabrik’ og lager.
Vi har to flyttefolk og en elektriker til rådighed hele dagen – men det forventes alligevel, at blive en dag, hvor det daglige arbejde, for alles vedkommende, bliver nedprioriteret og helt andre opgaver kommer til at præge dagen.
Jeg tænker, at morgendagen nok lægger yderligere pres på de i forvejen ømme rygstykker.
Men først ‘en stänkar’ (:
-
Mandagen kort..
- Lønsamtale med et (beskedent) plus
- Tour Manager start… sommerlegen kan begynde
- Nyrøgede makreller på dørtrinet
- En times mental opladning i mosen
- 2½ kg rabarber er kogt, smidt i fryseren og klar til grød
- Annonce afleveret til dyrehandleren
Det går jo meget godt… på nordjysk er det så godt som ‘nærmest lykkelig’.
-
Hvem sagde lille?
Efter et par mere eller mindre mislykkede (og dyre) forsøg med forskellige sædeovertræk, har vi nu fundet løsningen på ’66 kg Lillebror i Aygo’.
Siddepuden på bagædet er afmonteret og ryglænet er lagt ned, så det er helt plant. Det afmonterede sæde passede præcis i bagagerummet bag de nedfældede ryglæn og gør hele bunden plan.
Dyrehandleren hjalp med et bur, som passer perfekt ind og nu er alt der følger med Lillebror – sand, hår, savl, osv – under kontrollerede forhold. Og så sidder han heller ikke længere og ånder mig i nakken.
To lynlåse er hvad der holder buret oprejst og lynet ned har jeg pludselig en Aygo Van 🙂
Man har en plan indtil man lægger en ny og sådan gik det også for weekenden.
Den var stadig dejlig med familiefødselsdagsbrunch, weekend gæst og sommerlagersalg i Rold – men fik en kant af noget alvorligt, som jeg ikke havde set komme.
Mere om det en anden gang.
Måske.