-
På hjørnet af Limfjorden og Kattegat
Hals er ikke nogen stor by. I følge Danmarks Statistik bor her 2483 personer fordelt på 1293 af hunkøn og 1190 af hankøn. 2/3 af dem er over 66 år og sidste år blev der kun født 11 nye halsboer.
Det lyder, i mine ører, temmelig bekymrende – for byen og ikke mindst for skolen – men det er en helt anden historie.
Når de store krystogtskibe lægger vejen ind og ud gennem Limfjorden er det da også nærmest hele byen, der er samlet på havnen.
Om 14 dage ankommer de store sejlskibe og jeg tænker, at det bliver et tilløbsstykke, som nok kan lægge husene i Hals øde.
Jeg har hyre på en båd til ‘Parade of Sail’, når de den 4. august igen sejler ud af Limfjorden… forhåbentlig for sejl og med mandskabet i riggen.
Denne dag er det klart en fordel at kunne transporteres til vands. I 2010 kørte Poden og jeg i kø 22 af 24 km mellem Vodskov og Hals – og havde jeg kortvarigt den tanke, at jeg kunne smutte til Aalborg og se starten på ‘Parade of Sail’ og derefter også nå dem i Hals, så har jeg revurderet efter at have læst dét indlæg.
Jeg glæder mig til at komme ud med kameraet, til koncerter på havnen i Aalborg, til mødet med fremmede søfolk, til festfyrværkeri, til det hele…
-
Fredagsfilmen: Far from the Madding Crowd
Danske Thomas Vinterberg har instrueret det britiske drama ‘Far from the Madding Crowd‘, som foregår i 1800-tallets England og følger den unge Bathsheba Everdene, spillet af Carey Mulligan, der flytter til en ny landsby efter at have arvet sin onkels gård.
Bathsheba er en handlekraftig og selvstændig ung kvinde, der ikke er bange for selv at drive gården og styre landbruget. Modspillet til tidens kønsroller skaber en del opmærksomhed omkring den smukke landejer, og snart er hun splittet mellem tre vidt forskellige bejlere – den jordnære fårehyrde Gabriel, den charmerende sergent Frank og sidst den ældre samt velhavende William Boldwood.
“The answer is obvious. Don’t make bad choices.”
-
Find en hund..
Sådan en sommeruge med mandagsfri stryger jo af sted. Det er allerede fredag, lang weekend igen og præcis 7 arbejdsdage til, at jeg for alvor holder sommerferie.
Der er stille på jobbet. Helt vildt stille faktisk. Der bliver ryddet op i bunker som jeg aldrig havde troet, at jeg ville nå til. Der er helt sikkert kunder, der er ikke opfatter det som noget positivt… en af bunkerne er nemlig, at få indkrævet udstyr fra forlængst fratrådte medarbejdere, hvilket kan være særdeles vanskeligt.
I dag skriver jeg med den hvasse pen og mon ikke, at det tvinger nogen ud af busken!
Der begynder, at komme planer i kalenderen, som skal fylde de 17 dage, som udgør min sommerferie. Eller fylde og fylde. Helst ikke, jo. Det er ferie – og der skal være rigelig med albuerum til at gøre præcis, hvad der falder mig ind, når jeg står op om morgenen.
Det eneste, der er helt sikkert er at kratluskeren herover er omfattet af planerne. Vi skal på ekspeditioner rundt i verden omkring os… måske skal der udforskes flere bygmarker, vi skal bade, gå med bare tæer i sandet, se på smukke gamle sejlskibe, til koncert, bryllup og fødselsdag, besøge nye landsdele, sove under åben himmel…
Det er lige om lidt.
-
We are saiiiiiling..
Der blev sluttet en ring da Magellan i dag vendte retur til Aalborg.
Siden sin jomfrurejse i 1985 har skibet haft et spændende liv med titler som Skandinaviens største krydstogtskib, krisecenter for orkanofre og hotelskib under vinter-ol i Sochi.
I dag 30 år efter vender skibet så tilbage til det sted, hvor det hele startede.
Det er bygget på Aalborg Værft – præcis her, hvor ‘mit’ firma i dag domicil, så det var ganske naturligt, at det var ved doken kanonlauget i dag havde taget opstilling.
Kanonerne er ladt og klar til at give passagerene og naboerne på doken en brat opvågning.
“Der skydes“… personligt stak jeg fingrene ørene, mens andre ikke slap deres mobiler (det er i øvrigt ham den pæne konsulent, der står lige der… pæææn, men lidt vel tynd efter min smag).
Nogle få vovede sig ud i blæsten, men jeg tænker, at de fleste valgte at hænge i vinduerne.
-
Af skade bliver man klog. Eller noget.
Efter en nat alene i haven er det som om Lillebror ikke skal nyde noget af at ligge ude… han vælger i stedet at ligge på måtten lige foran døren, medmindre jeg også opholder mig derude.
Tænk hvis hans matte også lærte af sine fejl. Det gør hun så ikke. BUM!
Jeg besluttede ret tidligt på dagen, at der ikke lå en hel arbejdsdag og ventede.
Parkeringspladsen omkring firmaet er gabende tom og mit kundegrundlag er meget beskedent. Det betyder tid til de opgaver, vi ikke når til hverdag – men alligevel har jeg svært ved at se, hvordan jeg skal udfylde arbejdsdagene inden jeg for alvor går på sommerferie.
Om 10 arbejdsdage… men hvem tæller?
I dag blev den dog 14 inden jeg lukkede butikken.
Hjemme ventede en hund, som havde haft besøg, været ved stranden og egentlig bare gerne ville have en morfar.
Det betyder at jeg skal sidde her, med fødderne oppe, kaffe i koppen og glæde mig til at Tour de France feltet når bunden af La Pierre-Saint-Martin.
Nice.
-
Han er så cool
Mandagens besøg i Aalborg blev langt mere en hunde-miljø-trænings-tur end en fototur.
Lillebror skulle gerne være sådan en hund, der kan tages med alle steder uden at blive stresset og laaaangt de fleste situationer tager han da også i stiv arm.
Han var pænt imponeret af larmen på havnens byggeplads, men observerede blot med interesse.
Gøende småhunde ignoreres fuldstændigt og vi kan passere dyr og mennesker uden han viser andet end almindelig nysgerrighed.
Når jeg stopper op, sætter mig på en bænk eller taler med nogen, sætter eller lægger han sig blot afventende.
Cirkus Dannebrogs elefant, som vi mødte i sidste uge kom FOR tæt på og han stak halen mellem benene… men hey… hvor ofte møde man også lige en elefant?
Vi har planlagt en tur med færgen med larm og gyngende grund – og i starten af august skal han med til Tall Ships Race og arte sig blandt 1000 vis af mennesker… i hvert fald i udkanten af den.
-
For meget og for lidt
Verden blev vendt over et par G&T’s… efter den tredie, i særdeleshed den verden, der består af hankønsvæsener; fædre, mænd, ex-mænd, kolleger, dates, chefer.
Konklusionen blev hurtigt: har det hjul eller testikler er det ensbetydende med bøvl 🙂
Mit indre vækkeur er sat til 04:45-04:50 uagtet at jeg har mandagsfri.
I dag var dét alt for tidligt og jeg insisterede på, at vende mig om på den anden side. Jeg sov et par timer mere inden jeg bevægede mig ud i den milde morgen på hundeluftetur.
Der ligger ingen planer for fridagen. Jeg er i de bløde bukser og i gang med min tredie kop kaffe. Der er ikke så meget vind i dag og den skarpe sol er gemt bag et let skylag… så overvejer om ikke jeg bør udnytte det perfekte fotovejr til en tur på havnen i Aalborg… eller ZOO… eller!
-
Søndagsslapper
Lillebror tog en søndagsslapper efter lørdagens megen selskabelighed og opmærksomhed.
Ikke mig.
Jeg har vasket tøj og gjort rent og slået græs og og og … jeg har det bedst med at starte en arbejdsuge med nogenlunde orden i baglandet.
Der kommer en gæst på terrassen i aften til reste rillette og rosé. Og måske en bette G&T. Det er heldigvis en gæst af den slags, hvor bløde bukser og et ansigt uden makeup nærmest er en selvfølgelighed.
-
På Skagen
Mors vaskeservice havde en leverance til Vejgaard tidligt lørdag morgen. Bilen var, udover vasketøj, pakket med hund og fotoudstyr.
Vi kørte nordover, men i stedet for at køre mod Hals fortsatte vi indtil vi næsten ikke kunne komme længere. Det er 100 år siden jeg har besøgt skagboen, men et par hyggelig samtaler i ugen der er gået resulterede i en aftale om at ses på toppen.
Det blev den dejligste dag med lækker frokost på terrassen og masser af latter.
Turen hjemad gik ad kystvejen. Vi havde god tid og stoppede bl.a. ved Voersaa hvor Lillebror badede ved havnen og vi gik tur ved Voerå.
Der ligger en klar aftale om, at der ikke igen skal gå så længe før vi skal ses. Vores ferier har sammenfald den første uge… måske finder vi på noget. Måske!
-
Lille stakkel
Jeg er altså lidt bange for at min pelsklædte ven har tilbragt det meste af natten udendørs.
Da jeg stod op til morgen var det uden at blive budt velkommen for enden af trappen og et kig rundt i huset afslørede ingen hund.
Han lå ude på terrassen!
Jeg er gået i seng og har åbenbart glemt at lukke havedøren (det er ikke første gang).
Hvornår han er gået derud og hvornår døren er smækket efter ham, er uvist.
Stakkel lille mand!