-
Ud i det blå
Jeg tror, at jeg skal indrykke en annonce og søge en co. pilot med stedssans. Jeg kan tilbyde ophold i en nyere iGo med aircondition og en chauffør med en frisk fod på speederen. Garanti for høj sang og højt humør – og risiko for pludselige stop fordi der er dukket et eller andet op, som hun absolut skal stikke sit kamera i.
Var det noget?
Min egen stedsans er temmelig underudviklet. Jeg ved med sikkerhed vi har været vest på og spiste is ved Svinkløv Badehotel – men det er det eneste af dagens stop, jeg kan sætte præcist navn på.
Vi badede flere steder og først på vejen hjem kom jeg i tanke om sidste års forbud mod at lade sin hund bade ved strande med blåt flag. Jeg beklager meget, hvis vi i dag har ødelagt Vesterhavet.
Det er tydeligt, at ferien er slut for de flestes vedkommende. Vejret var helt vidunderligt og alligevel var der kun få mennesker, der havde fundet vej til stranden.
Torsdag klager vi bestemt ikke over…
-
Hviledag
De seneste dages aktiviteter har betydet overload på alle konti og i dag fortrak jeg aleneheden… eller det vil sige med selskab af den altid nærværende Felix.
Mens jeg gik derude i skoven legede jeg lidt med tanken om følge i Erikas fodspor og tage ud og tilbringe en nat eller to i shelter… ville jeg overhovedet turde være der efter mørkets frembrud? Endsige hele natten!
Jeg er fristet af et sted, der ligger tæt ved havet. Jeg bilder mig ind, at der er lysere ved stranden og at jeg ikke vil blive ædt op af myg. Jeg ved ikke om det passer. Der ligger et sted ikke så langt herfra og fortryder jeg, kan jeg vel altid køre hjem.
Jeg leger videre med tanken mens jeg finder underlag og låner sovepose…
-
På gensyn
Jeg tilbragte eftermiddagen på fjorden i Jens lille båd… jeg med kamera og Jens ved roret.
Jeg fik taget en millionmilliard billeder… ingen fristelser rokkede ved mine planer for i dag.
Sejl så tæt på Mir som du tør“, provokerede jeg… og vi kom så nær, at jeg kunne se matroserne i øjnene og det føltes som om jeg blot kunne række hånden frem og røre.
Mir var det sidste sejlskib jeg så i denne omgang.
Regnen begyndte så småt at falde og det var på tide at finde land.
Det har været et storslået arrangement.
På alle måder.
-
Men har en plan indtil..
Smilet sad klistret fast i ansigtet da jeg kørte hjem fra Aalborg i nat.
Det var en dejlig aften selvom den fik et noget andet indhold end planlagt. Jeg var på plads foran Utzon scenen og TV2 stod klar til at gå på, da mobilen bippede med en fristelse, jeg ikke kunne modstå.
Sorten Muld spillede i Roots Club… en pudsig blanding af nordisk middelalder og techno. Interessant og en helt anderledes musikalsk oplevelse end den jeg havde fået ved at være blevet stående ved Utzon.
Det var nu ikke musikken, der fristede… men det er en helt anden historie.
Lad mig nøjes med at citere Pilgaard om Leth:
Hold kæft du er mærkelig… og det mener jeg på den kærligste måde 🙂
-
Sommerish
Solskin, morgen i bløde bukser, hyggelig småsnak på messenger, kaffe, fotografering i højbedet, ferie, strandtur, pulled pork og coleslaw, TV2 koncert på havnen i aften, festfyrværkeri…
– det er da okay for den første feriemandag, hvis du spørger mig!
-
I drømme er alt muligt
Nætterne er fulde af drømme, som på den ene eller den anden måde afspejler ting, der foregår i underbevidstheden. Drømme giver os informationer om nogle følelsesmæssige tilstande i krop og sind, som kan være svære at få adgang til i dagsbevidstheden. Sådan siger de, der tror på den slags.
I nat drømte jeg om P.
Vi gik hånd i hånd en sommernat ved stranden, snakkede kunst og arkitektur. Kyssede for første gang. Han var i shorts og havde pæne knæ (trods påstand om det modsatte). Morgenen efter havde han linet alle sine malerier/billeder op på mit stuegulv. Dem ville han gerne, om jeg ville sende retur til ham.
Og så gik han. Uden forklaring og uden at se sig tilbage.
At han også efterlod en lille sprællende pige på max. et par år, som oven i købet havde skidt i bukserne, havde han åbenbart glemt.
Drømme er en underlig størrelse og i virkeligheden efterlod han ikke andet end undren.
I’d forget about you in a heartbeat if I had to.
Troede jeg…
-
Detaljer
Når jeg ikke lige skyder konkurrence billeder, så studerer jeg detaljer.
Jeg elsker de blankpolerede messingdetaljer, det slidte træværk, galionsfigurene, det fine tovværk og nyder at se hvor meget der er gjort ud af vedligeholdelse og orden på disse smukke sejlskibe.
Havde jeg været ung så havde jeg søgt om at få lov at sejle med.
-
Hurra – jeg vandt
Sidste skud inden jeg tog hjem i aftes.Sendt en halv time inden deadline.
Og så vandt jeg squ.
Præmien: Mastercard med 1000 kroner på fra Spar Nord.
Nice 🙂
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. -
Han er SÅ cool
Jeg ved godt, at man ikke ser en ‘Lillebror’ på ethvert gadehjørne – men at han ville tiltrække så meget opmærksomhed som han gjorde i aftes til Tall Ships Races, var jeg alligevel ikke forberedt på.
‘må man klappe din hund?’ – ‘hvilken race er han?’ – ‘hvad vejer han?’ – ‘hvor gammel her han?’
Spørgsmålene og hænderne der ville klappe var endeløse.
Folk glemte alt om både sejlskibe og Wafande, og han blev feteret udover det sædvanlige, klappet og aet, blev taget billeder af, både alene og med model.
Lillbror? Han tog det hele med ophøjet ro.
Han er SÅ cool.
-
Jeg tager det første fly, der peger på sydpå..
Gid det var så vel… men mindre kan vel også gøre det. Danmark er faktisk ret ok at holde ferie i, hvis ellers bare det holder tørt og solen kigger forbi.
Sommerens første dage kommer til at stå i sejlskibenes tegn.
Fredag aften kigger Lillebror, Canon og jeg forbi havnen for at se, hvor mange af skibene, der er ankommet – og så spiller Wafande på Utzon scenen… hans sommerlige reggaetoner er da perfekte at skyde sommerferien i gang med.
Helt sikkert er det også, at jeg er at finde på havnen den 3. august, når TV2 giver koncert og Tall Ships Races sluttes af med festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Jeg kan ikke helt beslutte om jeg gider trængslen på havnen eller om jeg skal bruge firmaets tagterrasse og se fyrværkeriet lidt fra oven. Men mon ikke udsigten fra 6. sal og den efterfølgende nemme adgang til bilen vinder? Jeg tror det.
Lige nu glæder jeg mig bare over, at der kun er ca. 6 timer til jeg træder ud af slusen til 17 dage uden vækkeurets insisterende kimen hver morgen, til langsommelige formiddage i bløde bukser, til strand- og loppeture, til tur ‘sydpå’ med Poden, til fødselsdag, til koncerter,
til S O M M E R F E R I E
