-
DDos
Vi blev ramt af et DDos angreb i dag og det lagde vores net ned et par timer.
Om det også er ‘virus’, der på mine private kommunikationslinier eller det bare er stilleleg for voksne, ved jeg ikke – men der er usædvanlig stille.
Stille bliver der også her på kanalen i en periode. Min pc er desværre defekt i chassiset og skal sendes til rep.
Min eneste mulighed for at opdatere er iPaden og det går også fint for ordenes vedkommen, men billeder..!
-
Op ad bakke
Trekantskoven dufter umiskendeligt af efterår.. skovbund, gran, modne brombær, lyng, de første svampe. Den tunge fugt forstærker duftindtrykket, hænger i tusindvis af spindelsvæv og gør skoven et helt andet sted end på en sommerdag med solglimt mellem træerne.
Arbejdsdagens travlhed og privatsfærens tankemylder kastes overbord for en stund.
Her er kun mig og min pelsklædte ven.
Og det er alt rigeligt.
Det er sådan lidt op ad bakke i øjeblikket. Det hele. Der er igen en masse uro på jobbet, som ligger lige så tungt som fugten i skoven og lægger en dæmper på mit ellers gode humør. Og i privatsfærden er der heller ikke meget medvind at hente.
Er det virkelig for meget at håbe på, at vinden vil blæse bare en lille smule min vej?
Jeg trænger. Til lykke. Til held. Til ro. Til at finde en havn med plads til mig.
-
Guilty pleasure
Jeg siger ikke nej til en opfordring til at komme og fotografere, når der er Tractor Pulling i Rærup. Slet ikke på en dejlig august aften som det var i går.
Jeg elsker de typer, som man møder til de her events både udøvere og publikum. Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.
Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.
Da skyggerne blev lange og køligheden mærkbar, vendte jeg snuden mod Hals. Det er ikke nogen sund sport, at være publikum til. Et bad var nødvendigt, for at få vasket udstødningslugten af hud og hår.
Hjemme ringede P … fra førersædet i en Corvette C6 … “kan du høre motoren?”
Boys will be boys – uanset alder 🙂
det skal ryge
det skal larme
det skal se u a no’e -
Venlighed er en trend..
Jeg har nydt den luxus at kunne rejse gennem fattigdom én masse
fra Ganges over Vesterbros slum
på min egen form for nas
fra Chieng Mai – over Bombay ’s forfald
til den fattigste tigger i Rom
var det eneste tilråb jeg fik
– hello friend where do you come from?Jeg tænder mit fjernsyn og genkender verden i brand
og siger til mig selv – gu’ har vi råd
til en hjælpende hånd
tabte fædre tabte mødre
tabte unger som skrøbeligt glas
kigger ind i varmen og be’r om en ledig plads
det er okay – med mig
og jeg ved det er okay med dig
hvem af os sku’ være dommer
værs’go og peg.Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.Jeg ser dem i Kastrup forpjuskede i umoderne tøj
klamt af koldsved
og med spinkle forhåbningers anstrøg
jeg ser plasticblomsten af Danmarks dumhed stå frem
skyklapperslips der siger – send hele bundtet hjem
horisont som en mink
tom som en Texacoplasticdunk
apropos benzin
glem alt om Lübeck og Berlin
hør hvad din dronning sir’
vi vil ikke ha’ molotovfjolser og mordbrændere her.Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.Et Danmark vi kan være bekendt
hvor ingen bliver eftersendt
så hold lav profil Hr. betjent. -
Dæleme smart
I eftermiddag var der ‘afdansningsbal’ i firmaets pc-klub. Den lukker og klubbens effekter blev udloddet blandt medlemmerne.
Udover de eksisterende effekter var klubbens rest kapital investeret i nyt grej, bl.a. 15 stk PS4, iPads, GoPro kamera, Microsoft Surface, SSD’er, diverse tablets, Bose højttalere og mange mange andre lækre ting.
Jeg blev udtrukket ret sent og alle de fedeste ting var taget. Jeg valgte en lille WD TV Live multimedie boks.
Den bliver jeg glad for.
Jeg har tidligere haft en gammel HP pc til at stå og snurre til at se film på. Den er nu erstattet af denne lille bitte lydløse boks, som kan stå i reolen og være næsten usynlig.
Opstillingen og tilslutningen var utroligt nem, også selvom brugsanvisningen var bortkommet.
Den æder alverdens filmformater, kan streame musik, vise fotos, er koblet op på det trådløse netværk og giver mig internettjenester, bla. netflix direkte på fjernsynet.Det blev ellers et afdansningsbal med forhindringer.
Mit under udtrækningen gik brandalarmen og før vi fik set os om, holdt brandvæsnet udenfor.
En del fulgte alarmens opfordring til at forlade bygningen.
Jeg nøjedes med at se om brandvæsnet gik i aktion.
Der gik det meste af en halv time før de fik slukket alarmen og vi kunne fortsætte udlodningen.
-
Kender du det?
Mit yndlings lørdagformiddagsprogram – Mads og Monopolet – får ofte dilemmaer, der går på; ‘min venindes mand er min veninde utro – skal jeg sige noget” eller “min veninde venter et barn med sin elsker, manden ved ikke noget, skal jeg sige det?”
Man får indimellem informationer, som man på ingen måde har ønsket og som man ikke ved, hvad man skal gøre med. Informationer, som kan have temmelige alvorlige konsekvenser for de implicerede mennesker.
Jeg fik sådan en information i tirsdags. Den berørte person gik i lykkelig uvidenhed.
Det ligger mig meget fjernt, at plapre ud med sådan noget – men det kunne jo lige så godt ha’ været den forkerte, der var blevet informeret.
Et menneske, som ingen aktier har i den del af mit liv, måtte lægge ører og skuldre til – og det lettede en del.
Nu er det så ude overalt.
Officielt.
Og jeg sidder stadig med den trælse smag i munden, at jeg vidste det… men også dét holder jeg for mig selv.
-
Lidt mildere stemt
Jeg har et mildest talt anstrengt forhold til Lars Lilholt og i særdeleshed til ‘Kald det kærlighed’.
Aversionen stammer tilbage fra min vilde ungdom.. en weekend i et sommerhus i Blokhus, alt for mange mennesker, alt for mange øl og alt alt alt for meget Lars Lilholt…
I aftes sad jeg og dimsede med noget kode og nogle billeder, mens ‘Toppen af poppen’ kørte i baggrunden. Lars Lilholt var hovedpersonen og alene synet af manden kunne normalt få mig til at skifte kanal. Jeg gjorde det dog ikke, og allerede da Stine Bremsen havde givet sin version af ‘Hvor går vi hen når vi går’, var jeg lidt mildere stemt.
Med ‘Kald det kærlighed’ i Mattias’ version er det faktisk lykkedes mig, at synes om det nummer igen.
Nogen vil sikkert kalde det blasfemi, men så er det fordi de ikke deltog i den weekend i Blokhus!!!
-
Jeg kender det godt..
-
Så længe det varede..
Vi stod op sammen med solen og blev belønnet med det smukkeste syn ved fjorden. Der var helt vindstile, tågen lå tungt inden ved kysten og solen malede verden gylden.
Det var kun Lillebror, jeg og en enkelt fisker på sin Puck Maxi, der var på havnen. Færgen lå stille og de eneste lyde kom fra fuglene på fjorden.
Det varer desværre alt for kort. Så snart solen er oppe over horisonten, bliver lyset skarpt og magien forsvinder.
Jeg fik nogle informationer i går, som havde samme effekt, som det skarpe lys. Ord der slukkede for drømmen og sendte mig tilbage til virkeligheden. De betyder, at jeg nok er nødt til, at skrue voldsomt ned for nogle drømme/ønsker/forventninger jeg havde – desværre. Den kamel skal jeg lige have slugt.
-
Et krøllet PS
Der er en lille sjov krølle på historien om skibsforliset ved Hals i 1948.
“Damperen, der reddede 220 mand fra Kjøbenhavn, er ved at synke på næsten samme sted som Kjøbenhavn gik ned. Antageligt ramt af en mine.”
Sådan skrev aviserne på forsiden den 27. november 1950.
‘Frigga’ have en besætning på 22 mand og det var for en stor dels vedkommende samme mandskab, som havde været med til at bjerge det store antal mennesker fra Kjøbenhavn. Frigga holdt sig flydende næsten et døgn efter eksplosionen og det lidt sjove er, at min far var den sidste, der havde radiokontakt med Frigga.
Han var på det tidspunkt telegrafist i søværnet og sad i Frederikshavn med kontakt til Friggas telegrafist. Min far fortæller, at det sidste der blev sagt var noget i retning af: Jeg må løbe… radiorummet er ved at blive oversvømmet.
Alle 22 mand blev i øvrigt reddet mens lasten af smør i 50 kg’s drittler drev i land og førte til noget nær et smøreventyr på østvendte kyststrækninger 🙂
