• Et øjeblik...

    Vippedag

    Den der venter på noget godt, venter ikke forgæves… er det ikke noget i den retning man siger?

    Jeg håbede det var sådan.

    Længe.

    Nu ved jeg sq ikke rigtigt, om ikke ventetiden netop ér forgæves!

    Resignationen har overmandet mig.

    For en stund.

    IMG_3044

    Heldigvis er der også masser at glæde sig over på sådan en onsdag

    • Min pensionsopsparing nærmer sig de 3 millioner og jeg kan se frem til en seniortilværelse uden økonomiske hovedpiner
    • Jeg fryder mig fortsat over mine benzin regninger, som er væsentligt mindre end da jeg havde Poloen
    • Jeg har ikke hørt et ord om Polen i dag
    • Der er deller og stuvet hvidkål i køleren

    IMG_3060

    Og så blev arbejdsdagen afløst af en tur ved stranden med Lillebror.

    Happy Days Always.

    Næsten

    IMG_3092

  • Et øjeblik...

    Overload

    Jeg hørte til morgen i radioen, at den menneskelige hjerne på en hel almindelig dag, behandler informationer, der svarer til 74Gb data. Det er en pæn slat.

    De sidste dage er jeg nu ret sikker på, at jeg er laaangt over en 1Tb.

    Hvis jeg troede, at jeg skulle have en stille efterårsferie på kontoret, så tog jeg nemlig alvorligt fejl. Arbejdet vælter ind og da vi også forsøger at samle trådene omkring vores nye Polen lokation (fordi ingen andre gør), så er hver stump at min energi brugt inden klokken ringer ud.

    På positiv siden så gør den ekstra travlhed, at jeg kan lægge de ting, jeg ellers tumler med lidt på standby.

    Og det er velkomment.

    Velkommen efter sådan en dag er også turen i skoven, den nemme mad og at kunne lægge benene op i sofaen og lave absolut INGENTING andet end lade sig underholde af hvad fjernsynet nu måtte vise.

  • Et øjeblik...

    Det er lige om hjørnet

    gaveUanset om vi synes om det eller ej, så nærmer vi os.

    Julen.

    Netto har julevarer på hylden, i går fortalte Poden, at hun er i gang med at prissætte alle Matas julegaveæsker og til morgen skulle vi vælge firmajulegaven.

    Der er ikke meget at juble over i år… men i det mindste er den ikke sparet væk, som mange af pessimisterne have forudset. Ikke i år i det mindste.

    Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg elsker december med ALT den fører med sig. Den giver et dejligt afbræk i den daglige trummerum og jeg synes, at jeg oplever at folk bare er mildere i december.

    Maden. Samværet. Hyggen. Duftene. Gaverne. Lysene.

    Jeg elsker det hele.

    Og så har jeg jo også fødselsdag omtrent halvvejs. Igen i år drager Poden og jeg nord på og fejrer dagen med lussekatte og juleshopping i det svenske.

    Jeg glæder mig… det er lige om hjørnet!

  • Et øjeblik...

    Kladder

    Det er ikke fordi jeg ikke skriver her er stille. Faktisk har jeg flere indlæg liggende klar i maskinhuset, men de omhandler meget personlige ting, involverer andre og jeg er derfor meget i tvivl om jeg kan tillade mig at publicere dem.

    Og er man i tvivl skal man lade være. Tænker jeg.

    Til eksempel var det meget genkendeligt – på den triste måde – at se de to udsendelser ”Forbandede fulde forældre” på DR1 – men det indlæg involverer både min datter og hendes far og det synes jeg faktisk ikke, at jeg kan tillade mig.

    Det er ikke første gang jeg sidder med sådanne overvejelser. Tidligere har jeg brændt fingrene fordi jeg har været for ærlig og er kommet for tæt på… men på den anden side, så gider jeg ikke, at det ender med, at jeg kun fortæller om hvor Lillebror og jeg har gået tur eller hvad jeg har fået at spise eller hvordan vejret har været i Hals.

    Det er da så inderligt uinteressant… også for mig selv!

    Her sidder jeg så nu… fyldt med kladder og manglende mod til at trykke på publicer.

  • Et øjeblik...

    Eftersøgning

    Endnu en ung mand er forsvundet i Aalborg efter en tur i Jomfru Ane Gade og endnu engang intensiveres eftersøgningen omkring havnen og fjorden.

    Missing people‘ mødes på firmaets parkeringsplads og spredes rundt i området, og i dag satte man dykkere i vandet lige uden for vores vinduer.

    Alt sammen uden resultat.

    IMG_2931

    I 2009 forsvandt den kun 16 årige Casper og efter en uges tid med intensiv eftersøgning dukkede hans lig op i dokken, som skiller firmaets to bygninger. En rigtig grim oplevelse.

    Jeg er ikke den bekymrede mor, men jeg har alligevel tudet de unge menneskers øre fulde af advarsler mod at gå ned på havnen, når de går i byen. Heldigvis er Poden i en gruppe af unge mennesker, som har fulgtes ad i mange år og som evner at passe på hinanden.

    Jeg ville sådan ønske, at den unge mand de leder efter, havde været i samme situation og havde fulgtes med nogen.

    Man kan næsten håbe på, at han har valgt selv at forsvinde for en stund – men det er vist desværre nok ikke særligt sandsynligt.

  • Et øjeblik...

    Smil eller dø

    P havde bestilt bord – ikke bare et tilfældigt bord – men det bedste tomands bord på Flying Vespa.

    Selvfølgelig havde han det… ellers havde det været ligegyldigt.

    Sådan er han!

    Vi er i Frederikshavn. Aftenen byder på Niels Skousen koncert, men først skal maverne fornøjes. Og det blev de.

    Gode lange stænger, sprøde grøntsagsstave & naan og dip af hummus – tzatziki – hvid bønne-dip – tomatchutney – basilikumpesto – aioli.

    Black Angus US Ribeye, rødvinssauce, hvidløgssmør & aioli. Tre slags salater. Trippelstegte fritter med rosmarin/citronsalt.

    IMG_9995Vi var blandt de yngste til koncerten men taget i betragtning at kunstneren på scenen har rundet de 70, så var det vel et eller andet sted meget naturligt.

    Første sæt af koncerten var lidt stille, med numre hovedsagelig fra det nyeste album, Smil eller dø. Det sætter altid en dæmper på publikum for de kommer for at høre alle de kendte.

    De kom i andet sæt og det endte med at være en rigtig fin koncert oplevelse.

    Det var en rigtig dejlig aften med masser af snak og latter (min!!!).

  • Et øjeblik...

    Man har en plan indtil man lægger en ny..

    Jeg fik en uimodståelig trang til at holde fredagsfri… og som altid i min verden er der ikke langt fra tanke til handling.

    Chefen fik en forespørgsel og jeg et positivt svar!

    Så nu sidder jeg her i bløde bukser med kaffe i koppen og nyder, at jeg ikke behøver at hænge mig i uret og bliver torsdagen til fredag før jeg går i seng, gør det ikke noget.

    I aftes dimsede jeg fodboldbilleder, i dag var det dyrehandleren, der havde brug for hjælp.

    Fredag er fridag… også i privaten 🙂

    IMG_2824

  • Et øjeblik...

    Røde og hvide striber

    Jeg har været travlt optaget af at dimse fodboldbilleder af en ganske særlig ung mand.

    Han kunne ikke være tilstede da der blev taget holdbillede og det blev så mit lod, at fotografere ham og forsøge at få ham til at falde naturligt ind på det allerede eksisterende gruppebillede.

    Jeg skal hilse og sige, at det ikke er nemt. Farver, lys og proportioner skal passe for at det ikke ser grotesk og påklistret ud.

    Vi tog også en række nye profilbilleder og det var næsten lige så svært… far og onkel var ikke helt enige om hvilken baggrund, der var bedst. Til sidst enedes de dog om et taget i den blå hal – og det var også et af dem, jeg på forhånd havde markeret, som et af de bedste.

    Det glæder mig, når nogen kan bruge min hjælp 🙂

  • Et øjeblik...

    Blodmåne

    Først da jeg gik med Lillebror til morgen og kiggede op mod himlen kom jeg i tanke om fænomenet ‘blodmåne’.

    Kl. 05:15 da vi gik ud i morgenen var formørkelsen total og på en helt klar himmel var den et spektakulært syn.

    280915
    Neglet på tv2.dk

    Det kræver forberedelse, at tage den type billeder, så jeg nøjedes med at nyde synet og stjæle et foto på nettet.

    På onsdag har jeg en fotoopgave for den lokale fodboldklub. En af deres kommende stjernespillere var syg, da der skulle tages gruppefoto og nu er jeg så blevet spurgt, om jeg kan fotografere og efterfølgende ‘PhotoShoppe’ ham ind på billedet.

    Det er ikke nogen nem opgave. Lys og skygge skal helst matche for at få det til at se naturligt ud.

    Jeg kan gøre mit bedste… mere kan man vel ikke forlange.

  • Et øjeblik...

    Langlørdag

    Det var en eller anden skovl (!!!), der havde sat mit vækkeur til at ringe klokken 5.

    Jeg kunne selvfølgelig blot have vendt mig om på den anden side, men jeg var meget i tvivl om, hvorvidt det nu også var lørdag og jeg blev nødt til at stå op og tjekke.

    Kan man så sove bagefter?

    NEEEEJ!

    Inden klokken var 10 havde jeg tømt snavsetøjskurven, støvsuget og vasket gulv, været i bad og var klar til at erobre verden.

    IMG_2870

    Vi nappede en tur vest på, til Ejstrup strand, som vi som altid havde helt for os selv. Det blev til små to timers travetur og det må have taget al energien ud af fra pelsdyret for nu 6 timer senere sover han endnu kun afbrudt af fodringstid 🙂

    IMG_2861