Nyt hår og nye briller stod der på dagens fredagsfridag.

Sidst garnet blev trimmet stod der september i kalenderen. I dag var det tid igen. Der er nok røget tiltrængte 8-10 cm og er alligevel stadig skulderlangt.

Desværre har jeg mistet mine næsten nye og meget dyre briller, og jeg måtte derfor igen omkring Profiloptik. Jeg medbragte et tidligere brugt Lindbergstel, som jeg håbede de kunne sætte nye glas i for i det mindste at spare de 4000-4700 sådan en smule metal koster.

Min fornemmelse var, at de selvfølgelig helst ville sælge mig helt nye briller, men da de hørte min historie kunne der sagtens sættes nye glas i. Glas i en anden facon så det føles som nye briller.

Jeg er glad.

Det er sjældent jeg kommer inde i Aalborg og der er altid sket noget nyt. Oplevelsen denne gang var bestemt ikke af den positive slags.

Jeg parkerer altid omkring Løkkegade – en lille smule uden for centrum og alligevel i super fin gå afstand til midtbyen. Ikke langt derfra begynder gågaden.

Jeg var noget rystet over at se hvor meget de sidste års krise har betydet for forretningerne. Der er tomme forretningslokaler over alt. Billederne er fra det lille stykke af gågaden, der hedder Nørregade. Hveranden butik er lukket og lokalerne står tomme. Frisør Hanne kunne fortælle, at det ser sådan ud i det meste af byen. Det er en trist udvikling.

Jeg drømte i nat at min ex-mand og jeg havde købt en stor campingvogn og vi var på tur ved den franske middelhavskyst. Da jeg skal børste tænder om aftenen er der et dyr, der stikker hovedet ind af et hul i badeværelsesvæggen – først troede jeg det var en stor skildpadde med nøgen hals, men på den anden side af væggen var der et skab og her sad ‘dyret’ – en papegøje, som sagde, at den hed Pilou Asbæk.

Jeg må fejle et eller andet for hvem drømmer dog om sin ex-mand?

Heldigvis var DMIs advarsel om snestorm stærkt overdrevet. Masser af regn og blæst indtil fredag kl. 13 – hvor jeg skulle møde på Aalborg Sygehus Nord til mammografiscreening – men ingen sne overhovedet.

På vej ud fra hospitalet måtte jeg følge en læge op i kantinen på 14. etage før turen igen gik ned med et enkelt afhentning på 13., hvor en far fra neonatal ville med ned for at ryge. Han virkede synligt berørt og jeg kunne heller ikke sig mig fri for lige at synke en klump ved synet af indgangen til intensiv.

Læsehesten er en af de forretninger de fleste Aalborgensere kender – den ligger i Reberbansgade ved siden af Sygehus Nord og det var nærliggende at kigge ind da jeg gik forbi.

Læsehesten åbnede i 1971. Dengang lå butikken på den anden side af gaden. I 80’erne flyttede forretningen over på den nuværende side af gaden. Den 300 kvm store forretning er fyldt til randen med spil, bøger, blade og film.

Jeg er ved at opbygge et lille mormorbibliotek og i dag fandt jeg par Jørgen Clevin ‘Jacob og Joachim’ børnebøger til en femmer stykket.

Det er bøger jeg husker fra både egen og Nannas barndom, som jeg leder efter. Jeg har stadig nogle af mine egne godt slidte børnebøger, hvorimod jeg desværre nok har solgt eller foræret de fleste af Nannas væk. Det er i hvert fald den foreløbige teori – måske dukker de op et sted når jeg engang skal flytte herfra.

Tidligt hjemme blev det en tur til stranden med hundene. Igen blev jeg mindet om hvorfor jeg ikke længere bruger stranden ret meget. På denne årstid må hundene løbe løs på stranden og det udnytter vi selvfølgelig. Irma blev optaget af at slikke på et eller andet og da jeg kom tættere på kunne jeg se det var en stor brandmand.

Dét skulle hun nok ikke ha’ gjort. Hun var tydeligt påvirket og kastede op. Jeg nåede, at få fat i dyrlægen inden lukketid, men jeg behøvede ikke være bekymret. Nok var det ubehagelig for hende, men ikke farligt.

I løbet af aftenen fik hun det meget bedre. Har hun lært noget? Næppe.

Solveig tog sin første juleaften i stiv arm.

Vågen og opmærksom på det meste omkring hende. Der var selvfølgelig mange gaver med hendes navn på… både sjove og praktiske.

Onsdag før jul fik jeg konstateret en slem omgang bronkitis og jeg havde håbet, at det ville være ovre inden jul.

Det var det så ikke.

Jeg var slet ikke frisk da vi nåede juleaften, men klarede mig gennem.

Nu to dage efter har jeg det bedre, men er fortsat ikke helt frisk.

I dag har jeg haft hele familien til julefrokost og klarede mig også gennem denne dag med de unge menneskers kæmpe hjælp med både mad, borddækning og oprydning.

De næste dage har jeg fri og skal bruge tiden på at blive rigtig rask, strikke, hygge med hundene – og så har ‘vi’ de absolut sidste to opgaver, der skal afleveres 2. januar inden ham P.H.Thomsen kan kalde sig Cand.mag. i anvendt filosofi med speciale i organisationskultur.

Det har taget sin tid at nå hertil, men der har været helt særlige omstændigheder, der har gjort at det har trukket ud – og når en ‘gammel’ mand/murer kaster sig ud i sådan et projekt, så tager ting den tid, ting tager – jeg synes stadig, at det er p**** sejt.

Jeg har været med hele vejen. Læst korrektur, designet figurer og lavet layout på samtlige afleveringer. Vi talte i telefon den anden dag og det kom bag på mig, hvor meget hjælp, det har været for ham. Jeg tror, at jeg herefter vil kaldes Master of fine layout 🙂

Minus 13 grader stod termometret på da jeg gik med hundene til morgen. Det var så koldt at kulden snappede i næsehårene og sprinklervæsken på iGo var frosset til is.

Måske er det en anelse for tidligt, at staten vil sælge de to isbrydere, der ligger i Hals – som man kan se i forgrunden er havnen ved at fryse til.

De små fugle fryser også. Og sulter. Jeg har nogle få fugle, som dagligt besøger min beskedne streetfood biks i gårdhaven. En flok solsorte, som bruger tid på at skændes om pladsen, en lille gruppe gråspurve som kaster om sig med maden, to musvitter, to blåmejser og en enkelt rødkælk.

Sidstnævnte hoppede lidt fortvivlet rundt på vandskålens is indtil en solsort hjalp med at prikke hul. De er glade for vandet, men det er lidt en udfordring at holde det isfrit.

Selv er jeg blevet ramt af en af vinterens irriterende gener… jeg hoster og hoster og hoster, så jeg har helt ondt i bronkierne. En helt tør hoste, som holder mig vågen om natten og slider på energien om dagen. Jeg er ved at blive sindssyg af at hoste.

Den frygt jeg har gået med siden marts 21 blev efter en pressemeddelelse fra Rema 1000 pludselig meget mindre.

I følge det materiale jeg modtog fra kommunen for mere end halvanden år siden skulle der ligge en dagligvarebutik (Rema 1000) lige her hvor jeg bor, men jeg forestiller mig ikke at Rema 1000 – som i følge pressemeddelelsen overtager Aldi i Hals – også vil bygge butik på modsatte hjørne, hvor jeg bor.

Det er ellers kun 14 dage siden nedenstående kunne læses på byens digitale opslagstavle:

Jeg har forgæves forsøgt at få oplyst, hvor manden har sine oplysninger fra. Jeg forestiller mig ikke, at Remas opkøb af Aldi er en hovsa-beslutning, der er sket hen over natten, så mon ikke bare hans oplysninger er rygter stampet op af jorden. Som så meget andet på den opslagstavle.

Planerne har haft mange konsekvenser for beboerne i området og jeg synes, at det er under al kritik, at Aalborg kommune i marts 21 udsender en folder til alle beboere i Hals og på intet tidspunkt i de seneste halvanden år følger op på projektet. Der er huse som er fraflyttet og ikke genudlejet netop pga. planerne, huse der ikke vedligeholdes og det har givet en urimelig usikkerhed hos os der er tilbage.

Om projektet helt er lukket ned aner jeg ikke, men jeg vælger at være optimistisk indtil vi hører mere – og så vil jeg se frem til at bo overfor Rema 1000, som jeg synes er en betydelig bedre butik end Aldi.