-
Lidt har også ret..
Jeg har stor respekt for en, der kan lave en leverpostej…
Jeg tager det sq som et kompliment.. særligt fordi det kommer fra en mund, der ikke strør om sig med dem.
Jeg samlede P op på jobbet i Skørping efter jeg havde klaret et andet ærinde i nabolaget. Jeg fandt anledning til at prale lidt med mine kulinariske evner – nu der endelig var noget, der lykkedes for mig – og han var altså også lidt imponeret. Lidt.
Jeg var i god tid inden han havde fri kl. 15, og Lillebror og jeg fik tid til at gå en lang tur i skoven og besøge Buderup Ødekirke, som vi er kørt forbi adskillige gange – uden at kigge ind.
Kirken blev nedlagt i 1907 og har siden været brugt til forskellige udstillings- og koncertformål.
På kirkegården studsede jeg over inskriptionerne “Fred med dit støv” og “Herunder hviler støvet af…! Spøjse udtryk som jeg aldrig har set før på en gravsten. Jeg antog fejlagtigt, at det var et andet ord for aske, men en Googlesøgning viser, at udtrykket bruges om: hensmuldrende dele af døde organismer.
Julen er pakket i kasser og i morgen banker hverdagen atter på med vækkeur og – frygter jeg – en ordentlig bunke arbejde.
Men inden jeg kommer dertil skal søndag aften tilbringes i selskab med Agger, Helmig og 2. del af Downton Abbey julespecial, som sætter et uigenkaldeligt sidste punktum for denne skønne serie.
-
Et tilfældigt møde
Har du travlt? Skal vi drikke en kop kaffe?
Spørgsmålene kom fra en gammel kæreste, som jeg ikke havde set i noget nær 100 år.
Jeg havde lige været inde og blive klippet og var bare på vej hjem – og da jeg også havde droppet hjemløselooket i dagens anledning var svaret på de to spørgsmål
Nej! og Ja!
Vi stod lige udenfor Cafeministeriet – og i stedet for kaffe enedes vi om brunch.
Vi havde masser at snakke om – og kunne sagtens ha’ siddet der endnu, hvis ikke vi hver især havde andre planer.
Han bor ikke længere her i landet, så det kunne meget vel være sidste gang vi så hinanden. Det er ok.
Livet har været godt mod ham og inde bag den voksne mands ydre, kunne jeg sagtens se den smukke unge mand jeg kendte og som stadig har en plads i mit hjerte. Og jeg i hans… det var tydeligt.
Sådan fik Lillejuleaftens dag et helt andet indhold end jeg havde planlagt ♥
-
Breakin’ jul..
-
Stegte Grønne Tomater
Julefilmene blev droppet da jeg så at DR K i aftes viste Stegte Grønne Tomater.
En aften i 91 var en veninde og jeg på vej i biffen. Hvad vi skulle se husker jeg ikke og et tilfældigt møde med biografdirektøren ændrede i øvrigt også de planer. Han mente, at vi var på vej til et par timers kedsommelighed!!! og hvis vi i stedet ville gå ind og se Stegte Grønne Tomater, ville han gi’ billetten.
Det tilbud tog vi imod og filmen har siden hørt til en af mine absolutte yndlingsfilm.
Evelyn Couch er en husmor, der er kørt lidt fast i livet. Hun møder på et plejehjem den 83 årige enke Ninny. Enken fortæller hende om det usædvanlige venskab mellem to vidt forskellige piger, den rebelske Idgie og den forsigtige Ruth, der i 30’ernes Alabama sammen bestyrede cafeen Whistle Shop.
De fantastiske begivenheder udspiller sig for os, mens Ninny fortæller, og der opstår et varmt venskab mellem Evelyn og Ninny. Evelyn må gang på gang vende tilbage og høre mere om Idgie og Ruth, og samtidig fornemmer vi, hvordan venskabet og historien hjælper hende til at ændre hverdagens trummerum og leve livet.
Stegte Grønne Tomater er intet mindre end en lille filmperle om menneskers forhold til hinanden, om venskab, familie og loyalitet… og skuespillet er i verdensklasse og leveres blandt andre af Jessica Tandy, Cathy Bates og Mary-Louise Parker.
-
Mandag blev præcis som ønsket
Jeg brugte den på at
- lufte hund
- vaske sengetøj
- sylte løg
- lave lister
- trave et par timer ved Vesterhavet
- råbe RØV
- købe ind
- bade
- drikke kaffe
- pakke den sidste gave ind
- lave mad
Det der er tilbage af den, skal bruges i sofaen med en eller to af de rigtig gode julefilm… helt sikkert ikke film for ‘kultureliten‘, men den sidder heldigvis ikke i min sofa!
Desuden tænker jeg, at The Holiday eller Love Actually er, hvad der skal til for at løfte stemningen og give fornyet håb om, at der fortsat findes varme og kærlighed derude.
-
En bytter
Sidste fredag købte jeg en Audio Pro T9 til mig selv, som lydmæssigt levede helt op til mine forventninger.
Desværre var den defekt helt fra starten, slukkede umotiveret eller tabte Bluetooth forbindelsen. Allerede søndag havde jeg kontakt med Audio Pro, men ingen af deres løsningsforslag virkede.
City Syd er et mareridt for mig, men der var ingen vej udenom en tur i Elgiganten, hvor den er købt.
Elgiganten er heller ikke et sted jeg ret gerne kommer, men de gjorde min aversion mod de der kæmpebutikker til skamme… jeg blev mødt med lutter smil og super service både i servicecentret, hos ekspedienten og i kassen – trods juletravlhed! Hatten af for dem.
Kort tid efter gik jeg hjem med en ny højttaler under armen, som indtil videre spiller helt uden problemer.
Og så er der forresten dømt juleferie og bløde bukser 🙂
-
Fem, jeg har det stramt med
- Inger Støjberg
- Pedanteri
- Gadesælgere & facere
- Man bun (Billed Google… det gør ikke noget godt for nogen mænd. Overhovedet)
- Regnearksledelse
– og hvad sker der lige med ham Donald Trump – er det kun mig, der er skræmt ved tanken om hans kandidatur til jobbet som USAs præsident?
-
Ho ho ho det er snart juleferie
Det kan godt knibe lidt, at finde fornøjelsen ved at være hundeejer på sådan en mørk og våd december eftermiddag.Klokken er kun godt 4 og vi går i buldermørke i hundeskoven. Lillebror fornemmer vist, at det er lidt farligt med mørket for han holder sig tæt på mig på hele turen.
Trods regn og mørke gør det godt at lægge en travl arbejdsdag bag sig. Ugens to fridage straffes med en opgaveliste så lang, at det næsten er uoverskueligt, selvom min studentermedhjælper havde været på job tirsdag og taget det hun kunne.
Det forhindrer ikke, at jeg nyder mine fridage både de to sidste og de tre, der venter i næste uge. Slet ikke. Det er ikke mig, der har valgt, at jeg er helt alene på min plads.
Hjemme igen pakkes firmajulegaven ud. Jeg ved godt, at man skal være glad for overhovedet at få noget meeen i sammenligning med de tidligere mange mange år, så er den dæleme snoldet. Når vi så oven i købet har hørt på vandrørene, at man forsøgte at afbestille den… mon ikke vi skal indstille os på, at det var den sidste julegave overhovedet?
Jeg hjembragte også alt godt fra vores fantastiske kantine… rullepølse, sylte, rødbeder, mayonnaise, remoulade, sennep, sild, forskellige slags mandler og en lækker konfektrulle – alt sammen hjemmelavet og klar til at sætte på julefrokostbordet.
-
Hvad mobilen gemte af billeder..
Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en anelse utilpasse.
Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂
Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.
Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…
Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.
Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂
Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.
-
Jeg er klar..
Her dufter af nybagte boller, bordet er dækket og lige bortset fra, at jeg fortsat er i nattøj er jeg klar til dagens gæstebud.
Det er helt traditionelt med varm cacao med flødeskum, boller med smør og lagkage.
Hvis Podens tømmermænd tillader det, tager vi ind og spiser i byen i aften… ellers er der jo altid biksemad 🙂
