-
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Nyt årstal, nyt password, nyt Visakort nummer, ny afdelingsbetegnelse… altsammen på én og samme mandag!
Gæt lige hvor mange gange jeg har tastet mit gamle password og skrevet 2015?
M A N G E !
Udover forvirringen med tal og koder var denne første arbejdsdag i år egentlig ganske okay.
Flere har været fraværende siden medio december, så der var masser af nyheder omkring kaffe- og frokostbordet i vores lille brogede flok. Vi er meget forskellige og lever meget forskellige liv, men det er nu engang dét, der gør os spændende – også for hinanden – hvilket tydeligt afspejles i diskussionerne over kaffekoppen.
Jeg kigger længselsfuldt ud mod lyset. Lige om lidt stempler jeg ud og er jeg heldig, kan Lillebror og jeg nå en god tur derude inden januarmørket sænker sig.
Mandag var okay!
Hverdag er okay!
-
Chill faktor minus 25.. mindst
Note til mig selv: undlad læbepomade ved ophold på steder med sandstorm!
Vi skulle jo derud – polar kulde eller ej – selvfølgelig skulle vi det.
Vinden kom fra øst og det gjorde, at Vesterhavet så ganske fredeligt ud. Men tro mig… vinden var vild, sandet føg om ørene på os og kulden bed i kinder og lår.
Vi fik travet dagens 10.000 skridt og var kolde helt ind i knoglerne da vi igen nåede bilen… glade for, at det ikke stadig er Poloen vi kører i. Den havde kun temmelig begrænset varme, mens iGoen trods alt kan levere en behageligt opvarmet kabine på relativ kort tid.
I morgen er det atter hverdag med lange udsigter til næste ferie. Lige nu har jeg svært ved at finde lysten men jeg ved, at så snart jeg sidder på min pind omgivet af muntre kolleger og spændende opgaver, så er det ikke så slemt endda.
-
Årets første
Postkassen sidder atter på sin pæl og der er ryddet op efter nattens løjer… lidt barberskum og et par vildfarne raketter var alt der var landet på min matrikel.
Da vi kørte til stranden kunne jeg se, at det er en fordel, at have huset liggende tilbagetrukket fra vejen. Der var mange af naboerne, der var stået op til en større opgave med at pudse vinduer, men mit hus havde de sprunget over.
Godt for mig… der stod nemlig ikke lige ‘rengøring’ på min to-do liste i dag.
Der står i det hele taget ikke rigtig noget på dagens liste… strandtur… ellers er det med næsen i en god bog.
Kattegat er færdig med at vise tænder og det er en mild og fin 1. januar, som oveni købet giver lidt kig til solen.
Mange har tilsyneladende holdt nytår i sommerhusene… i hvert fald var der flere mennesker på ‘vores’ strand end vi brød os om.
I weekenden lover de kulde og sol… vesterhavsvejr 🙂
-
Nytårsforsætter.. ikke her!
Ligesom tilbageblik og refleksioner over året der er gået, er nytårsforsætter ikke noget jeg gør mig i.Det giver ikke rigtig mening for mig.
Hvis noget skal ændres, hvorfor så vente til en bestemt dato. På den anden side kan jeg godt forstå, at årsskiftet kan være en motivationsfaktor.
Jeg har også ting, der skal være anderledes fremover.
Ikke nødvendigvis fra i dag.
Men så fra i morgen.
Eller overmorgen.
At det falder sammen med årsskiftet er blot tilfældigt.
Man kan ikke bestemme hvad man kommer til at føle, men man er selv ansvarlig for de handlinger man vælger på den følelsesmæssige baggrund…
Det er det ansvar, jeg har tænkt at påtage mig. Jeg har brugt alt for meget energi, alt for længe på (…) uden at få nogen som helst respons og det orker jeg simpelthen ikke længere.
Punktum.
-
Godt nytår
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Traditionen tro bruger jeg ikke krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Det begynder typisk smukt og nyt – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2015.
Hvis du spørger mine omgivelser var der helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Jeg håber, at 2016 bringer noget godt med sig. Til mig. Og til dig.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Morgenrøde
Årets sidste morgen skulle rigtig blære sig.
Lillebror og jeg traskede af sted til bageren i den smukkeste solopgang… men også i en blæst så stærk, at mågerne ikke kunne lande og få glæde af den store bunke fiskeaffald, der var efterladt til dem på kajen.
Vinden kommer fra øst og i dag behøver vi ikke køre langt for at se havet vise tænder. Den ellers så blide østkyst kan skam også.
Lillebror er heldigvis Mr. Cool himself og lader sig ikke påvirker af skud eller fyrværkeri men derfor er det alligevel rart, at komme en tur til stranden så kan kan bliver krudtet af og nøjes med haven i aften.
-
En lovende start på året
Må jeg henvende mig igen efter nytår – med henblik på en evt. date?
En så høflige forespørgsel nænner jeg da ikke at afvise (:
Det er ikke nogen hemmelighed at 2015 har været temmelig meget op ad bakke på den front.
Måske er der en lillebitte chance for, at 2016 kunne blive interessant.
-
Lidt statistik
140.000 besøgende fra 87 lande i 2015 – det er da egentlig meget godt for sådan en ordinær nordjysk kvinde, som finder glæde i at dele sin hverdag.
-
Juleboksestævne 2016
Poden og jeg var til det årlige juleboksestævne i aftes.
Det var i år flyttet til Studenterhuset og rent stemningmæssigt var det et stort plus. Men for ‘fotografen’ var det ad H til. Actionbilleder og sovekammerbelysning… det er dæleme ikke nogen god kombi og de billeder jeg fik med hjem var stærkt præget af det faktum.
ØV… men det kan jeg nu engang ikke gøre noget ved.
Der var desværre indløbet tre afbud så kvaliteten/kvantiteten af kampende var til at tage at føle på. Der var dog et par enkelte kampe, hvor der virkelig blev gået til den og responsen fra publikum udeblev heller ikke.
Tilbage står at sortere i alle billederne og udvælge de få, jeg vil være bekendt at vise frem.
-
El Camino på dansk
Man kan sige meget og bruge store fagter.
Man kan også sige det så roligt og eftertænksomt, så man lytter og tænker.
Anders Agger hører til sidstnævnte. Han er sådan en jeg uden videre ville betro mine inderste hemmeligheder, alene fordi han er så tryg og tillidsvækkende.
I sommer var han en på tre dages vandring på hærvejen sammen med Thomas Helmig. For at tale, vandre og sige ingenting. Det kom der den fineste tv udsendelse ud af, som blev sendt på DR i aftes og som gav mig vildt meget lyst til hanke op i Lillebror, pakke iGoen og følge i deres fodspor.
I selskab med en med samme sære lyst… eller bare mutters alene.
