-
Et magisk vinterkys
Smilet sidder stadig fast efter en helt igennem fantastisk tur i Trekantskoven.
Eventyrligt smukt og hvidt og stille og blødt og uberørt og koldt og klart – og med fornemmelsen fra jeg var barn og var den første, der betrådte den jomfruelige sne.
Magisk.
Intet mindre.
Ingen billeder er i stand til at gengive smukheden og den stemning jeg følte ved at gå her omgivet af stille blødhed.
Det ser ud til at kulden fortsætter og sneen bliver liggende weekenden over, men det bliver aldrig smukkere end på denne første dag.
-
Taget med bukserne nede..
Jeg var total uforberedt på den halve meter sne, der lå i min indkørsel til morgen. Havde nogen nævnt noget om sne?
Måske kom det også bag på andre, for der er fortsat ikke ryddet veje herude i vandkantsdanmark og vi har altså fået en del i Hals.
Efter morgentraveturen med Lillebror var jeg ikke sen til at tjekke min kalender for fysiske møder, konstatere at den var tom og derefter udnævne torsdagen til hjemmearbejdsdag i bløde bukser og morgenhår.
Havde jeg været forberedt kunne jeg ha’ sovet 1½ time længere, men pyt. Det lønner sig i den sidste ende… jeg har siddet på pinden siden kl. 6 og har derfor snart fri (:
Frokostpausen blev brugt til at skovle iGo og indkørsel fri – og snart skal vi ud i Hals Winterwonderland til fryd og fornøjelse for alle på matriklen 🙂
-
Reddet af en travetur.. og et kram
‘Nogen’ havde glemt, at vandstanden var for opadgående og en stor del af dagens travetur på Nordmandshage foregik med våde bukser til et godt stykke over knæet.
Og jo, det var pisse koldt.
Våde bukser eller ej… traveturen var helt nødvendig for mig på det, der blev endnu en moody onsdag.
Den startede ellers godt, onsdagen… med et varmt kram af ham, der skulle låne bilen. Jeg blev måske en anelse betænkelig ved udlånet da han truede med, at fik han under 7 til dagens eksamen, ville jeg kunne samle ham op i dokken om en uge. Han forsikrede dog, at han nok skulle aflevere nøglerne til iGo inden (:
Sidst på formiddagen tikkede resultatet ind: et meget overbevisende 12 tal. Jeg tvivlede ikke et et sekund. Han er knivskarp og gør ingenting halvt!
Herefter gik onsdagen ned af bakke. Organisationsændringen i starten af 2015 har kørt mig længere og længere ud på et sidespor – fagligt – i forhold til de kolleger, jeg sidder på kontor med og dagligt har et tæt samarbejde med.
Det frustrerer mig – især fordi jeg fornemmer, at grunden ligger begravet i samarbejdet mellem de to chefer. Eller det manglende samarbejde.
De blåfrosne knæ, traveturen og endnu et kram gjorde det af med frustrationerne og jeg er klar til at lægge arm med resten af ugen…
-
En god selfie er forever!
Jeg læste et sted, at hvis man skærer hovedet af en gymnasie pige, bliver hun ved med at tage selfies i yderligere 3 minutter 😉
Jeg tror på det!
-
Udlåns iGo.. incl. hund og dankort
I dag blev iGo, mit dankort og min hund afhentet af Poden og i morgen tidlig bliver samme iGo – dog uden hund og dankort – afleveret til P, som skal til eksamen på Uni.
Den står bare ubenyttet hen i firmaets P-kælder hele dagen og kan de have glæde af den, så er det helt fint med mig.
Poden hentede mig på jobbet og havde hun ikke gjort opmærksom på, at Lillebror sad bagi, havde jeg ikke opdaget det, før jeg var kommet hjem til et tomt hus.
Usynlig kan man ikke just beskrive ham som og alligevel er det minimalt, hvad man lægger mærke til ham, når vi bare er os to.
Af samme grund – måske – er han begyndt at gøre opmærksom på, når han vil ud og ind af terrassedøren.
Tidligere har han bare stået og stirret på døren, uden det har givet det ønskede resultat. Nu får den lige en high-five… som om han banker på ruden. Kun en enkelt gang for at gøre opmærksom på sin eksistens.
Han er alligevel nok ikke så dum, som jeg har ham mistænkt for (:
-
Zimmer frei..
Da Poden flyttede fra sin kæreste sidste år kom hun og hentede den seng, jeg havde stående i gæsteværelset… ja altså, det var hendes, så hun var selvfølgelig i sin gode ret (:Værelset har stået tomt siden og – desværre – udviklet sig til et sted, jeg bare satte de ting, jeg ikke ellers vidste, hvor jeg skulle gøre af.
I december fik jeg endelig købt en madras, så Poden havde et sted at sove i julen og i aftes dukkede hun så op sammen med kæresten og en trailerfuld IKEA kasser.
Madrassen har nu fået selskab af et sengestel med 4 store gode skuffer – og efter en større oprydning er gæsteværelset igen beboeligt.
Sådan kan man også bruge en fredag aften.
-
Nu med sne..
Jeg elsker sne.
Vi elsker sne.
Tør man håbe på, at den bliver liggende weekenden over?
-
Bare fordi jeg ku’
Der er ikke faldet så meget sne, at det på nogen måde havde været uforsvarligt at køre på job til morgen… men nu havde jeg indstillet mig på, at sove lidt længere og tilbringe dagen i bløde bukser og morgenhår… så her sidder jeg, ikke af nødvendighed, men bare fordi jeg ku’.
Jeg har fået en del fra hånden – opgaver som kræver ro og fordybelse – og på den måde kan en hjemmearbejdsdag være langt mere produktiv end en dag på kontoret, hvor telefonen ringer og kunderne går ind og ud af kontoret i en lind strøm.
Kantinen her på matriklen er så ikke være at skrive noget om – men i stedet kan jeg tage det varme tøj på og tilbringe frokostpausen med en travetur i skoven med Lillebror. Et okay alternativ, hvis du spørger mig.
God snevejrs fredag til dig!
-
Mens vi venter på sneen
Vi har rygende travlt på jobbet men alligevel skulkede jeg en halv time og nåede hjem til en helt igennem vidunderlig travetur i Trekantskoven.
Jeg trives i den klare frostluft og selv om kulden bed i kinderne, så steg onsdagshumøret for hvert skridt jeg tog.
De lover, at vi får sne i Nordjylland natten mellem torsdag og fredag. Jeg håber, at vejrguderne holder deres løfte og giver os en ordentlig dyne.
Chefen er informeret om, at jeg muligvis napper hjemmearbejdsdag på fredag, hvilket betyder jeg kan sove lidt længere og tilbringe arbejdsdagen i bløde bukser. Det gider jeg godt. Men kun hvis varslerne holder stik og vejene er ufarbare.
De lange åbne stræk, der er mellem Hals og Aalborg fyger meget let til og kan hurtigt gøre køreturen temmelig besværlig. Ikke at vinterkørsel generer mig, men når jeg nu har muligheden for at slippe er det trods alt at foretrække.
-
Vinterkys
Endelig er verden frossen.
Endelig lover de sne.
Klar luft, røde kinder og rene poter.
Det vinterkys har været længe ventet.
