-
Det kender jeg godt..
-
Endnu en frisk tur
I lørdagens Mads & Monopolet blev der talt rigtig meget om at gå Caminoen… iflg. Mads Christensen var det universal midlet mod alverdens problemer (for sjov altså).
Jeg kunne sagtens se mig selv gå Caminoen sammen med P… han er fandens godt selskab og jeg ville elske at trave derudad en måneds tid, mens vi fik vendt verdensituationen, både den store og den lille.
Caminoen var det ikke denne søndag eftermiddag, men derimod Store Økssø rundt… endnu en frisk tur i slud, regn og sjap.
Weekenden er ikke slut endnu… min er nemlig forlænget med mandag, som den også er de næste mange mandage.
Det gider jeg godt.
Det hele.
-
Man skal ikke nøle..
Første koncert på Peter Bådsmand i Løkken løb fra os… da vi endelig besluttede at tage af sted, var der udsolgt.
Det er hvad der sker, når man nøler!
Jeg HAR sikret mig billetter til ekstra koncerten. Det bliver med en anden ledsager, men jeg havde besluttet, at jeg ville se/høre Allan Olsen i år. Uanset.
Jeg har en meget bred musik smag. Min aktuelle spilleliste indeholder så forskellige kunstnere som Bob Dylan, Villagers, The Weekend, Isam B, Kygo, Savage Rose, Mâitre Gims, Black Dylan, Hozier, Chet Faker, S!vas og altså også Allan Olsen.
Allan Olsen blev introduceret sidste år af en ordnørd. Som nordjyde kendte jeg ham selvfølgelig, men havde aldrig givet mig tid til at lytte. Jeg tog på sommerlangfarter i iGoen (hvor jeg lytter bedst) med Spotify tunet ind på Allan Olsen. Sangene rummer på samme tid humor, alvor og melankoli – og jeg blev både berørt og fanget i hans univers af fine fortællinger.
Det er storytelling på den store klinge og jeg glæder mig vildt til den her aften i Løkken
-
Den hvasse pen
Det blev en travl første arbejdsdag. Efter tre dages fravær var opgavemængden, ganske som forventet, vokset mig helt op over hovedet. Jeg kommer til at kæmpe længe, før jeg har indhentet det forsømte.
Hjemme ventede endnu en opgave.
Jeg havde indvilget i at læse korrektur og lave layout på en eksamensopgave, som skal afleveres i morgen.
10 sider… piece of cake.
Jeg blev klogere.
Lix tallet er højt og tungen skulle virkelig holdes lige i munden. Heldigvis forventedes det ikke også, at jeg forstod indholdet (:
Jeg håber, at jeg har bidraget til at løfte opgaven… bare lidt.
-
Nu synes jeg, at det er nok
Selv om man ikke er et mindre barn kan man altså godt rage noget til sig, der kan diagnosticeres som falsk strubehoste… kunne lægen konstatere!
Det er ikke første gang, at jeg som voksen har en børnesygdom – da jeg var midt i 30’erne fik jeg ‘lussingesyge‘, som også kaldes den femte børnesygdom.
Hosten er heldigvis stærkt på retur. Feberen er forlængst forduftet. Øjnene kan igen tåle lys. Stemmen er stadig påvirket, men dog hørbar.
Jeg tror på, at jeg er på toppen i morgen.
-
Status Quo
Billedet her er stort set det samme som lørdag.
Jeg ligger på sofaen i en nærmest mørkelagt stue og har kun kunnet se weekendens smukke vejr gennem persiennerne. Mine øjne tåler simpelthen ikke dagens lys… de løber i vand, jeg nyser, hoster og snotten løber… det vil nærmest ingen ende tage.
Jeg har måtte melde mig syg på jobbet i dag… hvornår det sidst er sket, husker jeg ikke.
Dagene er gået med at se en masse Netflix, jeg har hjulpet P med noget layout på hans eksamensopgave, jeg har sovet en del… og ikke ret meget andet.
Poden og kæresten kom i går og tog Lillebror med. Han synes helt klart jeg er temmelig kedelig, så han nød at komme ud på en længere tur end hvad jeg har kunnet byde på.
Også for mig er det ved at være temmelig kedeligt, så skal vi ikke aftale, at jeg er helt frisk i morgen?
-
Host
Dyne, te og Netflix… det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at skulle tilbringe lørdagen, men det er ikke desto mindre sådan den har været.
Jeg har nappet et par Panodiler, et bad og synes nu, at jeg er kommet så meget til hægterne, at jeg kan komme en lille tur ud med Lillebror.
Han er ikke sådan en, der løber på væggene fordi han ikke kommer ud gå 10 kilometer, men derfor har jeg det alligevel bedst med, at han kommer ud af haven.
Jeg har selv godt af det og jeg bli’r såmænd ikke hverken mere eller mindre syg af at gå en tur.
-
Det gider jeg bare ikke bruge min weekend på
Det begyndte allerede i går med hoste og her til morgen vågnede jeg så op og var temmelig småsløj.
På grund af vinterferien er vi kun to tilbage på jobbet, så det var bare op på hesten… og to panodiler, adskillige Halls og en kop kaffe senere, føles det da også som om jeg overlever dagen. Trods alt.
Fredag er heldigvis en kort arbejdsdag. Jeg stempler ud allerede kl. 13 til et tiltrængt frisørbesøg – og til en forlænget weekend, som jeg absolut ikke havde planer om skulle tilbringes med at være syg.
Måske er jeg nødt til at revidere de forventninger og i stedet sætte Netflix, te og dyner på programmet.
Øv altså!
-
Og de gik og de gik
Fire dage tilbage af februar og 34 km fra det mål jeg havde sat mig. Der har været sløje dage ind imellem, hvor jeg kun har gået 3 kilometer og det er så det, jeg skal have indhentet nu.
I dag er det blevet til 9,3 km, så det er ikke umuligt at komme i mål på 4 dage.
Vi travede turen helt ud til ‘Salt og Peber’ (fyrtårnene ved indsejlingen til Limfjorden) og kunne konstatere, at de eneste hvaler, der var strandet på den strækning var Lillebror og jeg (:
-
Jeg lytter, læser og lærer..
Livet kan anskues på mange måder.
Nogle har konsekvent nej hatten på, armene over kors og fokuserer udelukkende på det negative (jeg kender personligt et par stykker).
Jeg foretrækker, at møde verden med åbne og positive øjne, springe ud på ukendt grund og glæde mig over det, jeg kan lære af det – enten det nu ender godt eller skidt.
Jeg lytter, læser og lærer. En del om film, filosofi og om ikke at ‘nøjes’. Meget om fodbold, musik og menneskelige relationer.
Som Liselotte skrev for nylig: Eventyr starter med, at man siger ja.
Det tror jeg på.
