-
Stille stille
Mosen er forbavsende fattig på fugle. Det betyder, at der på en vindstille dag ikke høres anden lyd end den mine støvler laver på grusvejen og Lillebrors halsen.
Står jeg stille og Lillebror lukker munden føles det, som at stå i et lydtæt rum. Jeg tænker, at bor man i en by er den slags stilhed ganske ukendt.
På min morgenvandring i byen var det anderledes. For første gang i år bemærkede jeg nemlig, at fuglene i stor stil er begyndt at synge morgensang. Måske har de hørt, at foråret er lige om hjørnet med udsigt til to cifrede varme grader hen over weekenden og derfor fandt anledning til at synge.
Arbejdsugen har været rygende travl. Jeg har endelig fået gjort kål på den bunke, der havde hobet sig op, efter jeg i sidste uge var fraværende i tre dage. Jeg har haft 1:1 med min chef. Han siger, at der bliver arbejdet på at finde en permanent backup på min funktion.
Det har man sagt siden november 2013, hvor man fyrede min makker… jeg er nok kommet dertil, at jeg vil se det, før jeg tror det!
Weekendens kalenderblade er blanke – og står det til mig, forbliver de sådan – med plads til spontane indfald og lange strandture i selskab med pelsdyret. Resten af marts indeholder en del aftaler og arrangementer og det vil derfor passe mig glimrende, at have ladt batterierne helt op inden jeg tager hul på sidste del af måneden.
-
Benene danser til..
– de kan slet ikke la’ vær’ (:
-
Mandagsfri
Jeg havde helt glemt, hvor skønt der er at forlænge weekenden med mandag. Søndagen får et helt andet indhold end udelukkende at være sådan en lidt kedelig dag, hvor jeg forbereder mig til den kommende arbejdsuge.
Denne er kun den første ud af en række udvidede weekends. Hele marts og april er forlænget med enten fredag eller mandag afhængig af, hvordan det nu har passet ind i kalenderen.
Jeg har sovet længe, hygget mig i de bløde bukser og med masser af kaffe. Lillebror og jeg har været ved stranden og i XL Byg. Jeg har fordybet mig i en god bog, set en film, finsovet på sofaen, repareret en lampe for mine forældre og set lidt cykelløb.
Ingenting haster.
Det er præcis sådan, en fridag skal være.
-
Det kender jeg godt..
-
Endnu en frisk tur
I lørdagens Mads & Monopolet blev der talt rigtig meget om at gå Caminoen… iflg. Mads Christensen var det universal midlet mod alverdens problemer (for sjov altså).
Jeg kunne sagtens se mig selv gå Caminoen sammen med P… han er fandens godt selskab og jeg ville elske at trave derudad en måneds tid, mens vi fik vendt verdensituationen, både den store og den lille.
Caminoen var det ikke denne søndag eftermiddag, men derimod Store Økssø rundt… endnu en frisk tur i slud, regn og sjap.
Weekenden er ikke slut endnu… min er nemlig forlænget med mandag, som den også er de næste mange mandage.
Det gider jeg godt.
Det hele.
-
Man skal ikke nøle..
Første koncert på Peter Bådsmand i Løkken løb fra os… da vi endelig besluttede at tage af sted, var der udsolgt.
Det er hvad der sker, når man nøler!
Jeg HAR sikret mig billetter til ekstra koncerten. Det bliver med en anden ledsager, men jeg havde besluttet, at jeg ville se/høre Allan Olsen i år. Uanset.
Jeg har en meget bred musik smag. Min aktuelle spilleliste indeholder så forskellige kunstnere som Bob Dylan, Villagers, The Weekend, Isam B, Kygo, Savage Rose, Mâitre Gims, Black Dylan, Hozier, Chet Faker, S!vas og altså også Allan Olsen.
Allan Olsen blev introduceret sidste år af en ordnørd. Som nordjyde kendte jeg ham selvfølgelig, men havde aldrig givet mig tid til at lytte. Jeg tog på sommerlangfarter i iGoen (hvor jeg lytter bedst) med Spotify tunet ind på Allan Olsen. Sangene rummer på samme tid humor, alvor og melankoli – og jeg blev både berørt og fanget i hans univers af fine fortællinger.
Det er storytelling på den store klinge og jeg glæder mig vildt til den her aften i Løkken
-
Den hvasse pen
Det blev en travl første arbejdsdag. Efter tre dages fravær var opgavemængden, ganske som forventet, vokset mig helt op over hovedet. Jeg kommer til at kæmpe længe, før jeg har indhentet det forsømte.
Hjemme ventede endnu en opgave.
Jeg havde indvilget i at læse korrektur og lave layout på en eksamensopgave, som skal afleveres i morgen.
10 sider… piece of cake.
Jeg blev klogere.
Lix tallet er højt og tungen skulle virkelig holdes lige i munden. Heldigvis forventedes det ikke også, at jeg forstod indholdet (:
Jeg håber, at jeg har bidraget til at løfte opgaven… bare lidt.
-
Nu synes jeg, at det er nok
Selv om man ikke er et mindre barn kan man altså godt rage noget til sig, der kan diagnosticeres som falsk strubehoste… kunne lægen konstatere!
Det er ikke første gang, at jeg som voksen har en børnesygdom – da jeg var midt i 30’erne fik jeg ‘lussingesyge‘, som også kaldes den femte børnesygdom.
Hosten er heldigvis stærkt på retur. Feberen er forlængst forduftet. Øjnene kan igen tåle lys. Stemmen er stadig påvirket, men dog hørbar.
Jeg tror på, at jeg er på toppen i morgen.
-
Status Quo
Billedet her er stort set det samme som lørdag.
Jeg ligger på sofaen i en nærmest mørkelagt stue og har kun kunnet se weekendens smukke vejr gennem persiennerne. Mine øjne tåler simpelthen ikke dagens lys… de løber i vand, jeg nyser, hoster og snotten løber… det vil nærmest ingen ende tage.
Jeg har måtte melde mig syg på jobbet i dag… hvornår det sidst er sket, husker jeg ikke.
Dagene er gået med at se en masse Netflix, jeg har hjulpet P med noget layout på hans eksamensopgave, jeg har sovet en del… og ikke ret meget andet.
Poden og kæresten kom i går og tog Lillebror med. Han synes helt klart jeg er temmelig kedelig, så han nød at komme ud på en længere tur end hvad jeg har kunnet byde på.
Også for mig er det ved at være temmelig kedeligt, så skal vi ikke aftale, at jeg er helt frisk i morgen?
-
Host
Dyne, te og Netflix… det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at skulle tilbringe lørdagen, men det er ikke desto mindre sådan den har været.
Jeg har nappet et par Panodiler, et bad og synes nu, at jeg er kommet så meget til hægterne, at jeg kan komme en lille tur ud med Lillebror.
Han er ikke sådan en, der løber på væggene fordi han ikke kommer ud gå 10 kilometer, men derfor har jeg det alligevel bedst med, at han kommer ud af haven.
Jeg har selv godt af det og jeg bli’r såmænd ikke hverken mere eller mindre syg af at gå en tur.
