-
W E E K E N D
Lidt for meget kage gav os et mindre sukkerchok og sammen med fundet af en ny tosset app blev vi lidt overgearede.
Lidt for overgearede synes nogen vist 🙂
En sund latter har nu aldrig skadet nogen – så vidt jeg ved – og jeg gik grinende på weekend.
Lang weekend i øvrigt.
Jeg skal ikke møde før tirsdag.
Tjulahop!
-
Gammel er ikke noget, der kommer os ved
Vi fik 12, Mette
Det er da morderligt pænt af ham, at inkludere mig med det der ‘vi’ – men jeg tænker, at mit layout og den bunke kommaer jeg fik sat i hans opgave har været sekundært for vurderingen. Det er helt og holdent hans egen fortjeneste.
Jeg synes i øvrigt, at det er pisse sejt gået af sådan en gammel håndværker!
Jeg havde en onsdag-eftermiddags-date med Poden og Beauty Pacific.
I forbindelse med en fagprøve, blev der i Matas Vejgaard tilbudt ultralysdscanning af huden.Det skulle jeg selvfølgelig deltage i.
På scanningsbillederne ses og vurderes hudens tilstand, aldersforandringer og solskader.Min hud blev vurderet, som værende i meget meget fin kondition… cirka som svarende til en person i 30’erne.
Sagde hun…
Den kunne selvfølgelig altid blive bedre (sagde hun), hvilket resulterede i, at jeg brugte en mindre formue på produkter, der skal forbedre hudens tilstand.
Sådan måtte det jo gå.
Ole Henriksen go home 😉
-
I er søøøøøø
I “Tilfældigt Strejfet” plaprer jeg en del om de første værtshuse, jeg spillede på. “Peter Bådsmand” i Løkken var ikke ét af dem. Jeg ville ellers gerne – jeg ringede og ringede, men de ville ikke ha’ mig. De mente jeg var for ung, og at det ville være for farligt. For mig altså…
Og det er sandt, at Peter Bådsmand havde ry for at være lidt af en western-saloon, med diverse flyvende løsøre og forbipasserende fremmede.
De seneste 5 år har jeg dog haft fornøjelsen af at tage revanche, altid to dage i påsken. Tiderne er anderledes, og Peter Bådsmand osse. Nu er der stolerækker og en helt speciel, intim stemning. Disse to dage indvarsler foråret, og jeg glæder mig hver gang.
Vi spiste på Café Frandsen og så ham passere Torvet et par gange med kone og hund. Han lignede mere en hjemløs end en musiker, som en time senere skulle underholde et par hundrede mennesker på Peter Bådsmand.
Vi havde hørt, at stedet er ret intimt og vi skulle komme i god tid, hvis vi ville have ordentlige pladser.
Vi var der som de første og valgte første række lige ved siden af scenen. Helt perfekt.
Han havde skiftet hjemløselooket ud med pæn skjorte. Og hat. Altid hat. For som han siger: alternativet vil I ikke ønske jer at se!
Koncerten varede 2,5 time med en enkelt indlagt pause – men med en lang karriere bag sig, løber han heller ikke sådan lige tør for sange. Nogen gange løber han tør for ord og glemmer teksten, men er lynhurtig til så lige at lægge en lille anekdote om Hausgaard eller Jonny Madsen ind.
Min begejstring for Allan Olsen er nok en hel del større end den unge Frk. Bechs – der er immervæk laaangt fra L.O.C.’s Du gør mig til Pigen mæ’ det sulsoot-soet hoer. Men hun tog det nu pænt… og klappede på de rigtige steder 🙂
Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg godt gider gentage.
…en hanhund strejfer herreløs omkringden standser op og snuser lidtpisser på præstens Opel Kadet – så friog så tæt på Vorherre som aldrig føren almindelig formiddagi den by jeg kommer fra. -
Én på opleveren
En formiddags aftale i Kærby kunne snildt kombineres med et besøg i Aalborg ZOO.
Jeg medbragte både Poden og Lillebror – og sidstnævnte fik sig en ordentlig én på opleveren.
Interessen og nysgerrigheden viste sig flere steder i anlægget, at være gensidig.
Oven på den oplevelse er Lillebror gået i koma. Jeg vil tro, at han lige vågner op ved 17 tiden og kræver foder – ellers ser jeg ham først i morgen (:
-
Reminiscens fra sidste sommer
Jeg har lavet rabarbergrød af den sidste saft fra fryseren. Det dufter af sol og sommer og hjælper til at ignorerer det faktum, at der var knas i græsset til morgen.
De nye rabarber står på spring i haven og efter 3 somre her på matriklen og rabarber i enorme mængder har jeg erfaret, at man ikke dør af oxalsyreforgiftning. Heldigt nok.
Når væksten er på sit højeste kan jeg vel hive et par kilo om dagen, hvilket er langt flere end jeg selv kan konsumere eller finde aftagere til. Jeg overvejer en lille bod ude ved vejen. Om onsdagen, når der er marked i byen tror jeg sagtens, at jeg kunne tjene en lille skilling på dem.
Foreløbig er de blot ‘på vej’ og resten af sidste sommer står på køl.
Mormormad og rabarbergrød – det er overhovedet ikke ringe 🙂
-
Five minutes of fame
-
Grounding
Tidligt i formiddag ringede min telefon med flere dårlige nyheder.
Mine søde kolleger fra den afdeling hvor jeg tidligere var ansat, var blevet kaldt til møde til morgen og inden mødet var slut var 6 ud af 10 blevet fyret.
Så i stedet for at have en ‘intern service’, som sørger for at det store hus fungerer, at der bliver taget vel imod vores gæster, bestilt rejser og reserveret hotelværelser, kørt papir ud til vores printere osv. osv. så skal vi nu selv bruge dyrebar tid på det… og hvor har de så sparet?
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, uden at komme til at sige noget meget grimt… så det afholder jeg mig fra (jeg har hørt, at den slags er karriere begrænsende adfærd).Det har været et par svære dage.
I går måtte jeg haste af sted til hospitalet, hvor min mor var på vej til i ambulance og i dag måtte jeg sige farvel til gode kolleger og venner som nu pludselig står uden job.
P mente en tur til stranden ville gøre mig godt og give mig lidt grounding.
Jeg kørte i skoven i stedet og valgte at tage det med groundingen meget bogstaveligt.
En time derude – bare Lillebror og jeg – klarede tankerne og gav fornyet ro og overskud.
PS: Min mor var frisk og glad i dag… og havde sovet så dejligt i nat (det tror da pokker). Hun har absolut ingen erindring om det kaos hun skabte i går… der kan man tale om at leve i nuet 🙂
-
En mand der hedder Ove
Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham “bitter” og “en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Og den november dag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallel parkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en boligforening fra grunden.Aalborg har fået ny biograf beliggende i Aalborg City Syd og lagde i aftes sal til en prøvevisning af filmatiseringen af ‘En mand der hedder Ove‘. Filmen har først ordinær premiere i maj og biografen åbner først officielt om et par dage… så det var en prøveklud på alle fronter.
City Syd er Aalborgs store shopping mekka og i forhold til parkering ligger biografen perfekt. Der er 4500 gratis parkeringspladser i umiddelbar nærhed. Det er dog ikke en biograf jeg kommer til at benytte mig ret meget af. Når man kommer fra Hals er der 40 minutters kørsel mod 25 minutter til midtbyen.
Biografen fremhæver selv stolene som værende fantastiske, men jeg er ikke imponeret. Jeg talte med en kollega til morgen – som også var tilstede i aftes – og han havde, ligesom jeg, bemærket, at man skulle bruge forholdsvis mange kræfter for at læne stolen tilbage og holde den der. Desuden knirkede flere fælt. Udover det var det en fin oplevelse både på lyd- og billedsiden.
Filmen… jamen, Rolf Lassgård er jo suveræn som Ove og filmen om den sure gamle mand, som er så fandens dårligt til at dø, er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, men samtidig også rørende og fuld af alvor.
-
In your face Frk. Bech
Det go’e ved hende er, at hun holder fri hver mandag…
Man skal stå model til meget, når man er ene høne på kontoret (:
Jeg sendte dem alligevel en tanke, da vi gik der ved Vesterhavet og nød den allerførste dag, hvor der for alvor lugtede af forår.
Ingen kimende telefoner, ingen møder og ingen krav om…
Bare friheden under den høje blå himmel. Åben jakke og ansigtet vendt mod solen. En glad hund og ikke et menneske i miles omkreds.
Fik jeg sagt, at jeg elsker mandagsfri?
-
Walk and talk
Når der er besøg af et par stærke arme, skal de udnyttes. Selvfølgelig skal de det. Det betød, at jeg fik afleveret nogle sværthåndterlige ting på genbrugspladsen i Hou og slæbt en ordentlig røvfuld kompost den anden vej.
Lillebror var med og efter veludført oprydning travede vi en lang tur ud af stranden ved Hou. Vi mødte smeden og hans kone. Smeden er en gammel og nu pensioneret kollega. Han så glad ud og nød det liv, der venter, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet.
Det er nemt at tale sammen, også om de lidt svære ting, når man går der side om side. Det ulmer på jobbet – igen – og i privatsfærden er der sq heller ikke så meget at grine af. Det er godt at få vendt tingene med en, som ingen aktier har i den del af mit liv.
Mandag er igen fridag og jeg kunne snildt finde på at køre til Vesterhavet i morgen… hvis ikke noget andet pludselig byder sig.
