• Et øjeblik...

    Karneval 2016

    Tre en halv time tog det optoget at bevæge sig fra Vestbyen til Vesterbro. Poden og hendes veninder dannede selvfølgelig bagtrop og moar’en var ved at være pænt træt i benene da de endelig nåede frem.

    280516karneval2016-7120

    Vejret viste sig fra den tørre, men ikke varme side. Ikke at det lægger den mindste dæmper på festlighederne uanset hvad vejrudsigten byder på.

    Jeg har lige hørt i nyhederne, at man vurderer, at der er +70.000 deltagere.

    Det er en gadefest, der vil noget og det er en fornøjelse, at være tilskuer til så meget fest og glæde (:

    smilpage

    Der var engle og dæmoner, ludere og lommetyve, nisser, nymfer, badedyr og brandmænd… men bedst af alle (jeg så) var de her tre gutter der var klædt ud som rutschebane. Genialt hvis du spørger mig 🙂

    IMG_7101

    En millionmilliard flere billeder kan ses HER

  • Et øjeblik...

    Øvelse gør mester – håber jeg

    Mit talent for fodboldfotografereing er stærkt begrænset. Alene det at få et billede, hvor bolden også er med, er svært. Men jeg øver mig… i aftes på Hals stadion, hvor Hals mødte Voerså. Jeg gik da der var spillet en time af kampen og der førte de hvide (som jeg tror var Hals) 2-1.

    (man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i stor størrelse – ikke at det er umagen værd, så er du advaret)

    Om lidt står den på karnevalsfotografering – det håber jeg at have lidt mere held med.

  • Et øjeblik...

    Lad weekenden begynde

    Kantinen lokkede fra formiddagen med kød til grillen, salater og vin…

    Jeg blev fristet af et par fede T-bone steaks, lækker salat og en, efter sigende, super god Rosé. Det er ikke helt billigt at handle kød i kantinen, men det er velfærdskød i absolut topklasse og så gider jeg godt spendere de ekstra kroner på det.

    – nu kan weekenden og det gode vejr bare komme an.

    • • •

    Lørdag og søndag byder på et par fotojobs og en aftale af den slags, jeg godt gider… i selskab med et menneske, som gør mig rigtig godt.

    gw-1

  • Et øjeblik...

    Stilhed før storm

    Vi trækker vejret dybt i disse dage og lader op til en større software udrulning i næste uge… det er et projekt, der har været undervejs længe og med adskillige bum på vejen.

    I dag blev det rullet ud på min og andre testpiloters pc’er. Det gik godt og jeg var flyvende fra morgenstunden. Vi har omkring 4500 arbejdsstationer med et utal af forskellige applikationer, så det er noget af et kunststykke at samle trådene.

    Næste uges udrulning er optakten til, at vi alle, inden året er omme, skal køre Win10. Det kan vi så ikke ‘bare’ rulle ud fra centralt hold – her skal vi manuelt have fat i hver eneste arbejdsstation… det kommer til at tage et par dage. Eller noget!

    • • •

    Stilhed er der også i byen. Men det lover jeg jer, at der ikke er i morgen.

    Aalborg Karneval løber af stablen og det betyder 60.000 udklædte og feststemte mennesker i paraden og 100.000 tilskuere. Jeg er som altid tilstede med mit kamera. Poden skal i år gå fra Vestbyen og ikke fra NørreSundby som hun plejer. Byen er fuldstændig ufremkommelig for bilister – ja, den er vel helt spærret af – så jeg har lige lidt logistiske udfordringer med parkering. Det løser sig. Fotograferes det skal de!

    IMG_0601

  • Et øjeblik...

    Ganske særlig

    Lillebror ligger rullet sammen i hundekurven og jeg på sofaen.

    Tirsdagens mange møder trak tænder ud.

    Det var en fornøjelse at lægge arbejdsdagens larm og forventninger bag sig, slukke mobilen, hoppe i hundetøjet og gå en lang tur i Trekantskoven.

    De eneste lyde, der høres her, er naturens egne: fugle, der fløjter og vind, der suser i trætoppene.

    Vi mødte ikke et øje udover et enkelt rådyr, som vi forstyrrede midt i eftermiddagsmåltidet.

    IMG_6403

    Onsdag bliver uden møder og af den lidt kortere slags.

    Jeg har en aftale med en ganske særlig mand og det kunne chefen sagtens forstå, var langt vigtigere end arbejde (:

  • Et øjeblik...

    De flade næsers klub

    Hans Nielsen var fra Aalborg og amatørbokser. Han er den hidtil eneste danske bokser, der har vundet guldmedalje ved de Olympiske Lege. Det gjorde han i 1924 i Paris og i dag har jeg holdt hans guldmedalje i hånden.

    bokserepage

    Jeg har tilbragt den hyggeligste eftermiddag i selskab med en flok af Aalborgs gamle byboksere. De flade næsers klub, kunne man kalde også dem. I hvert fald er det de færreste af dem, der kan prale af at have ret meget næsebrusk tilbage. Det var den herligste flok ældre/gamle mænd i højt humør og med så megen snak, at man skulle tro, at det var en strikkeklub fyldt med kvinder.

    Om boksere er en speciel type mennesker eller om det er ‘opdragelsen‘ de får i klubberne, ved jeg ikke, men det slår mig hver eneste gang jeg er i selskab med dem, at de er usædvanligt varme, gæstfrie og omsorgsfulde. Jeg kommer udefra og skal blot udfylde en rolle som fotograf. Alligevel bliver jeg favnet og alle – både unge og gamle medlemmer – er opmærksomme på, at jeg også bliver en del af selskabet og føler mig godt tilpas.

    bokserepage2

    Det blev til godt 200 fotos, som nu er barberet ned til det halve (se dem her). De skal bruges til en fotobog, der gives til dagens deltagere som et minde om mødet.

    Jeg er  bare glad for at kunne biddrage.

  • Et øjeblik...

    Biokemisk underlig

    Jeg er underlig på rigtig mange punkter og nu kan jeg tilføje biokemisk underlig på visitkoret (:

    Ved mistanke om blodpropper i ben og lunger tages en blodprøve, der hedder D-dimer. Den tages i håndleddets store vene. Så vidt jeg har forstået, kan man i denne blodprøve se, om der har været en sammen filtning (jeg kan ikke finde på et bedre ord) af blodets fibre, som kan ende i en blodprop.

    Sådan en blodprøve tog de, som noget af det første i onsdags og den var helt normal. Her ville man nok almindeligvis have sendt mig hjem.

    Men normal var værdien også i 2008, hvor der ingen tvivl herskede om, at den var rivende gal med mig. Dengang havde jeg i øvrigt heller ingen hævelse af benet, ingen misfarvning eller varme, som ellers ofte ses ved dyb venetrombose.

    Meget atypisk på alle måder… og det resulterer nu i en genoptagelse af de kontroller, jeg ellers havde sluppet.

    Og så gider vi forresten ikke høre mere om det!!!

  • Et øjeblik...

    Alt vel

    Jeg har fået så mange sjove, hyggelige og bekymrede hilsner de sidste par dage, at jeg vist er nødt til at ile med en update.

    Som tidligere nævnt blev min seng flyttet fra AMA til Lungemedicinsk. En afdeling med flygel i opholdsrummet. Det ser man vist ikke ret mange steder.

    sygpage2

    Gårsdagens CT scanning af lungerne var helt i orden og i dag viste ultralydscanningen af benet, at her heller ingen tegn var på eksisterende blodpropper.

    Så langt, så godt.

    De ‘biokemiske’ prøver viste desværre ikke samme klare resultat. Det kunne ikke udelukkes, at der havde været en blodprop og derfor ville lægen lige drøfte med nogle andre læger, hvad der skal ske herfra.

    Det vil min egen læge blive informeret om – og så kunne jeg forresten godt tage hjem 🙂

    sygpage1

    Peter havde kørt mig ud om morgenen – så jeg slap for parkerings mareridtet ved sygehuset – og da han stadig var på UNI på det tidspunkt jeg blev udskrevet, slentrede jeg gennem byen og ud til firmaet.

    Hjemme i vante omgivelser kan jeg sagtens mærke, at de sidste dage har drænet mig fuldstændig for energi. Godt, at der kun venter en 6 timers arbejdsdag i morgen inden weekenden giver mulighed for genopladning.

  • Et øjeblik...

    Jeg er stadig patient

    Fortsat…

    Sent i aftes blev jeg sendt hjem. Ikke udskrevet, men på ‘orlov’ som sygeplejersken kaldte det.

    sygpage3

    Det passede mig storartet. Det var en meget syg ældre kvinde jeg var kommet på stue med og det var rart ikke at skulle sove sammen med hende.

    Jeg blev tilbudt en seng på patienthotellet, men foretrak helt klart min egen seng.

    Lungerne blev CT scannet i aftes og viste helt normale forhold.

    Til morgen mødte jeg ind på lungemedicinsk afdeling og afventer nu ultralydsscanning af benet samt resultat af alle de prøver, de har taget…

    Satser stærkt på at blive udskrevet inden dagen er omme.

    S T Æ R K T sagde jeg!