• Et øjeblik...

    Pyt

    Mandagmorgen begyndte med en defekt vaskemaskine og et besøg af en elektriker.

    Vaskemaskinen blev erklæret kaput og en ny er bestilt.

    Formiddagen skulle ellers have været brugt på, at gå turen mellem Rødhus og Blokhus. Faktisk var det aftalen for de næste mange mandage, men sådan skal det så alligevel ikke være. Og det har intet med vaskemaskinen at gøre.

    Pyt… det var ikke oprindeligt min idé og jeg kan sagtens fylde noget andet i min mandagsfridage, som giver glæde.

    Altså det med vaskemaskinen er ikke i blandt dette ‘noget andet‘. For det var sandelig træls, at skulle fiske de drivvåde håndklæder ud af maskinen og køre dem ned til de gamle for at få dem vasket færdigt.

    Heldigvis havde jeg vasket tøj, så jeg kan sagtens klare mig de par dage før El-Michael kan levere en ny.

    En god en” nåede jeg at sige, inden han strøg ud af døren, “en der kan centrifugere ordentligt“.

    Det nikkede han til.

  • Et øjeblik...

    En slags virkelighedsflugt!

    Nåmen jeg har i dag erfaret, at jeg ikke bare er effektiv i haven, men også er en særdeles energisk rengøringsdame, når jeg samtidig er underholdt af en god lydbog.

    Britt-Marie opholder sig i Borgs pizzeria, da stedet udsættes for et væbnet røveri…

    Jeg var ganske enkelt nødt til, at skulle have hele historien med før jeg pakkede rengøringen væk og derfor endte det med den helt store tur, hvor også vinduerne blev pudset både inde og ude.

    Alt sammen inden de skød den meget spændende 9. etape i gang i Tour de France.

    • • •

    Samtidig oplever jeg den sidegevinst, at den gode historie giver hovedet fred for at beskæftige sig med de spørgsmål, der fylder: hvorfor jeg åbenbart ofte ender med at sige de helt forkerte ord, reagere på den forkerte måde, føle de forkerte ting..?

    … og det er ikke spørgsmål, jeg har noget videre godt svar på!

  • Et øjeblik...

    Ja så..!

    Jeg har aldrig været god til lydbøger… mine tanker strejfer og jeg mister fokus.

    Sidste sommer fandt jeg så ud af, at jeg lytter særligt godt, når jeg kører bil. En opdagelse jeg gjorde, da jeg blev introduceret til Allan Olen og hans finurlige sangtekstunivers… og siden har jeg lyttet til et par bøger på bilradioen.

    Nu kan jeg jo ikke ligge og flakke rundt på landevejene bare for at lade mig underholde af højtlæsning, men heldigvis så har havearbejde samme evne til at fastholde mit fokus. Siderne stryger af sted i takt med at skvalderkålen hives op af bedene. Jeg har kantet og luget, ordnet krukker og fejet mens jeg gik og småklukkede over Britt-Marie, som jeg har lånt på ereolen.

    Britt-Marie var her er endnu en roman af Fredrik Backman, som også er forfatter til En mand der hedder Ove.

    Britt-Marie er 63 og forlader efter 40 års ægteskab sin utro mand. Britt-Marie løser alle problemer med lister, rengøringsmidler og natron… og så hader hun fodbold. Hun ender i den lille flække Borg, hvor alle er stærkt optaget af netop fodbold og hvor hun trods sin bedrevidenhed og sit rengøringsvanvid falder til og faktisk gør en forskel.

    Britt-Marie skal opleves og læses – ligesom Ove!

  • Et øjeblik...

    Sikke et cirkus

    Cirkus er kommet til byen. Der var sat en ekstra færge ind og de sejlede begge i fast rutefart med cirkusvogne, cirkusfolk og cirkusdyr.

    Måske er det sidste gang Dannebrog slår teltet op. Et nyt EU regulativ gør, at de medrejsende ukrainske teltspecialister ikke længere må arbejde indefor EU grænser og cirkus er helt afhængig af det crew på 10, som normalt rejser det store telt.

    965A0851

    Lillebror og jeg satte os i græsset og kiggede på menageriet.

    Vi fik en sludder med et par af cirkusfolkene… blandt andet en ung elektriker, som havde valgt at bruge hele sin sommer på at rejse med. Det gad jeg virkelig godt og da de var stærkt underbemandede fik jeg fluks tilbudt et sommerferie job.

    Havde jeg ikke haft andre forpligtelser havde jeg slået tilmed det samme.

    Jeg nøjedes med at kigge på, mens teltet blev forvandlet fra en pakke på en ladvogn til der stod et fikst og færdigt cirkustelt.

    965A0862

  • Et øjeblik...

    Sommerstille

    I dag røg der en switch og hele firmaets net var langt ned i en lille time. Vi benyttede den ufrivillige pause til at forlade kontoret og snuppe en mundfuld frisk luft på havnen.

    Mange af kontorene er allerede ramt af ferie og fra næste uge vil der kun være min skosnude, at se på et tilsvarende foto.

    IMG_2033_890

    Jeg pusler med mine egne feriebrikker. Allerede lagte planer er desværre droppet, men åbner til gengæld for plads til andre.

    Jeg tænker, at jeg igen i år får fyldt det i den, jeg gerne vil og lader huller stå til de pludselige indfald, som også hører sommerferien til.

    Og ingen sommer uden et besøg i det svenske… heller ikke i år. Færgebilletterne ér bestilt. Det samme er hundesitteren (:

  • Et øjeblik...

    Pyt

    Jeg havde glædet mig til denne mandag… den første af sommerens mandagsfridage og den første af ‘vores’ aftalte ture til Vesterhavet, hvor vi skulle trave de tretten kilometer Rødhus, Blokhus og retur.

    Desværre tikkede der en aflysning ind i går.

    Selvfølgelig kan der opstå situationer, der gør, at det er nødvendigt at ændre planer – og det har jeg stor respekt for – men det gør ikke skuffelsen mindre.

    Pyt, sagde hun og minder sig selv om, at i sidste ende er den eneste man kan regne med sig selv… og den rare følelse af kaffe på smagsløgene!

  • Et øjeblik...

    Sarthed comes in many shapes

    lakreparationssaet_big_22274Sidst jeg var ved tandlæge kom jeg for tæt på en hæk da jeg skulle parkere og fik en møg træls ridse i min fine (næsten) nye bil.

    Ikke dyb og ikke iøjnefaldende, men ikke desto mindre smadder ærgerlig.

    Den har jeg gået og kigget lidt på.

    Havde det været Poloen havde den bare blandet sig med alle de andre ridser… måske er jeg blevet lidt sart.

    Jeg har sådan noget meget meget mildt slibemiddel, jeg har fået af min far, som han har brugt til sin båd, men turde jeg bruge det på bilen..?

    Vi snakkede lidt frem og tilbage på jobbet og så viste det sig, at en af mine kolleger, havde købt dette Kratzer-ex i Aldi til brug på biler og det lånte jeg.

    Det holdt hvad det lovede og ridsen er nu nærmest usynlig. Jeg var lidt forsigtig. Måske for forsigtig.

    Jeg kan selv se den, fordi jeg ved hvor den er/var, men jeg tænker at ingen andre vil bemærke det.

    Desværre bliver det nok ikke sidste ridse og da jeg hørte, at Aldi fra i dag sælger produktet gik jeg forbi på vores morgenluftetur og behøver nu ikke længere låne mig frem (:

  • Et øjeblik...

    På gensyn

    Viking Star har allerede været forbi Hals et par gange i år, men det har næppe passeret Hals på en smukkere aften end i aftes.

    Der var ikke mange krusninger på fjorden, så det var et ret betagende syn da det store krydstogtskib stille sejlede ud i natten gennem den smalle passage mellem Hals og Egense.

    965A0823

    Det kommer igen flere gange de næste måneder, så det var: på gensyn!

    965A0825

    Ugen har i det hele taget været fyldt med afsked og er der noget, jeg er dårlig til, er det at sige farvel.

    Jeg er sikkert pisse dårlig til mange andre ting også, men at sige farvel, er jeg exceptionel dårlig til.

    I ugen har det været flere kolleger, som er rejst af den ene eller den anden årsag.

    Den ene er en mand, jeg har arbejdet sammen med så længe jeg kan huske… vores skriveborde stod i en lang årrække lige overfor hinanden og vi har været gennem mange ting sammen. Både privat og fagligt. Jeg plejer at sige, at han er den mand, der – udover min far – har holdt mig ud længst 🙂

    Nu rejser han og selvom vi ikke mister forbindelsen, så er det alligevel underligt, at han ikke længere skal være en del af min hverdag.

    ‘Min’ studentermedhjælper sagde farvel i onsdags. Hun blev færdig med sin uddannelse og skulle naturligvis videre ud i livet.

    Min tidligere chef – ham der ansatte mig i mit nuværende job – er blevet forflyttet…

    Skal vi ikke sige, at i næste uge er der ingen, der siger farvel!?!

  • Et øjeblik...

    Dovenskab lønner sig indimellem

    Havde jeg nu været flittig med skuffejernet havde disse skønheder aldrig fået et ben til jorden i min have.

    Men fordi jeg har forsømt den nederste del af haven, har frøene fået lov at udvikle sig og nu står der en flok af disse skønne skønne valmuer og kalder på, at blive beundret.

    Der blev heller ikke gjort noget i den del af haven denne weekend. Jeg blev optaget af langt sjovere ting, men er nok snart nødt til at befri hindbær, høstanemoner og ramsløg for ukrudt ellers ender det med helt at få overtaget.

    Næste weekend.

    Måske.

    • • •

    I morgen venter den sidste lange arbejdsuge længe. Derefter går det derudad med mandagsfri og sommerferie.

    Jeg satser stærkt på, at juli bringer så meget ro med sig, at vi mange dage kan lukke afdelingen tidligt eller lægge hjemmearbejdsdage ind og på den måde yderligere forlænge sommerferie følelsen.

  • Et øjeblik...

    Helt klar til weekend

    Fredag har været udfordrende på rigtig mange planer og efter et langt og sejt træk, er jeg endelig sunket ned i sofaen… nybadet og nattøjsklædt, med kaffe i kruset og med udsigt til den smukkeste buket blomster, som blev leveret til min dør tidligere i dag, “Bare fordi…“.

    Jeg bliver så uendelig glad over sådan en gestus… det løftede humøret væsentligt og gjorde at resten af dagens opgaver blev klaret med et smil.

    • • •

    Og så tager vi lige en for britterne

    Rule, Britannia! Britannia, rule the waves!
    Britons never, never, never shall be slaves.