-
På gensyn
Viking Star har allerede været forbi Hals et par gange i år, men det har næppe passeret Hals på en smukkere aften end i aftes.
Der var ikke mange krusninger på fjorden, så det var et ret betagende syn da det store krydstogtskib stille sejlede ud i natten gennem den smalle passage mellem Hals og Egense.
Det kommer igen flere gange de næste måneder, så det var: på gensyn!
Ugen har i det hele taget været fyldt med afsked og er der noget, jeg er dårlig til, er det at sige farvel.
Jeg er sikkert pisse dårlig til mange andre ting også, men at sige farvel, er jeg exceptionel dårlig til.
I ugen har det været flere kolleger, som er rejst af den ene eller den anden årsag.
Den ene er en mand, jeg har arbejdet sammen med så længe jeg kan huske… vores skriveborde stod i en lang årrække lige overfor hinanden og vi har været gennem mange ting sammen. Både privat og fagligt. Jeg plejer at sige, at han er den mand, der – udover min far – har holdt mig ud længst 🙂
Nu rejser han og selvom vi ikke mister forbindelsen, så er det alligevel underligt, at han ikke længere skal være en del af min hverdag.
‘Min’ studentermedhjælper sagde farvel i onsdags. Hun blev færdig med sin uddannelse og skulle naturligvis videre ud i livet.
Min tidligere chef – ham der ansatte mig i mit nuværende job – er blevet forflyttet…
Skal vi ikke sige, at i næste uge er der ingen, der siger farvel!?!
-
Dovenskab lønner sig indimellem
Havde jeg nu været flittig med skuffejernet havde disse skønheder aldrig fået et ben til jorden i min have.
Men fordi jeg har forsømt den nederste del af haven, har frøene fået lov at udvikle sig og nu står der en flok af disse skønne skønne valmuer og kalder på, at blive beundret.
Der blev heller ikke gjort noget i den del af haven denne weekend. Jeg blev optaget af langt sjovere ting, men er nok snart nødt til at befri hindbær, høstanemoner og ramsløg for ukrudt ellers ender det med helt at få overtaget.
Næste weekend.
Måske.
• • •
I morgen venter den sidste lange arbejdsuge længe. Derefter går det derudad med mandagsfri og sommerferie.
Jeg satser stærkt på, at juli bringer så meget ro med sig, at vi mange dage kan lukke afdelingen tidligt eller lægge hjemmearbejdsdage ind og på den måde yderligere forlænge sommerferie følelsen.
-
Helt klar til weekend
Fredag har været udfordrende på rigtig mange planer og efter et langt og sejt træk, er jeg endelig sunket ned i sofaen… nybadet og nattøjsklædt, med kaffe i kruset og med udsigt til den smukkeste buket blomster, som blev leveret til min dør tidligere i dag, “Bare fordi…“.
Jeg bliver så uendelig glad over sådan en gestus… det løftede humøret væsentligt og gjorde at resten af dagens opgaver blev klaret med et smil.
• • •
Og så tager vi lige en for britterne
Rule, Britannia! Britannia, rule the waves!
Britons never, never, never shall be slaves. -
Sankte Hans, Sankte Hans!
Regnen pisser ned over Nordjylland i lårfede stråler og den eneste ild jeg får at se denne Sankt Hans aften er den, jeg tænder i stumpestagen.
Det passer mig ret glimrende.
Naboen holdt studenter-have-fest i aftes/nat og selvom jeg – bogstaveligt talt – kan vende det døve øre til, så blev klokken alligevel et par timer efter midnat før jeg sov og med et vækkeur, der ringer kl. 05:00 var det ikke mange timers søvn jeg fik.
• • •
På jobbet er det tid til både ‘farvel’ og ‘god ferie’.
Vi siger farvel til vores ene studentermedhjælper, som i forgårs blev færdig som radiograf og til en kollega, som jeg har arbejdet sammen med i mange mange år. Han er for nylig blevet afskediget, men har været heldig at få nyt job og har derfor meget snart sidste arbejdsdag.
‘God ferie‘ ønskes til de, der har valgt at lægge ferien allerede nu.
Min ferie starter 4. juli, som er min første mandagsfridag af fem. I umiddelbar forlængelse heraf – engang i august – ligger mine 2 ugers sommerferie.
Altså same procedure as last year 🙂
Mandagene er forhåndsbooket og i kalenderen står: Lufte P mellem Rødhus og Blokhus. Vi tager også Lillebror med.
Jeg kunne ikke forestille mig nogen bedre måde at spendere mine mandag formiddage på.
-
Forløsning
Det har ulmet længe. Rygter har der været mange af og i går blev vi så indkaldt til møde med ganske kort varsel.
Elleve kolleger plus en chef er ‘solgt’ fra til en anden afdeling pr. første juli og efterlader en lang række halvfærdige projekter, som vi der er tilbage, nu skal forsøge at lande sikkert.
Det er ikke kolleger jeg har tæt på, men chefen var ham der i sin tid gav mig det job, jeg sidder i nu. En skide rar og særdeles kompetent fyr, som nu skal erstattes af (endnu) en leder uden kendskab til firmaet og forretningen.
Vi forstår ingenting, men der er ingen, der spørger os.
Det meste af onsdagen er brugt på at lande og fordøje tirsdagens udmelding. Snakke på tværs af landet og forsøge at samle op på alle de opgaver, der nu skal fordeles andre steder.
På positiv siden er ‘spændingen’ nu udløst, der skete ingen fyringer, som følge af organisationsjusteringen og vi kan forhåbentlig holde sommerferie uden mere uro.
Heldigvis kan jeg tage hjem, pakke Lillebror, køre ud og trave langs vandet, sparke til en pind og råbe RØV… og det har jeg benyttet mig af (:
-
Du skal ikke ville det hele
Hverdagene trækker tænder ud. Der er 117 ting, jeg skal nå. Småting – mange småting – som for mig løber sammen i en pærevælling og bliver en uoverskuelig bunke.
På sådan en tirsdag morgen lige inden sommerferien banker på, sidder jeg sidder lidt forpustet og minder mig selv om, at det er helt ok at tage én ting af gangen, ikke at nå det hele og at vælge fra for at kunne vælge nuet til…
Du skal ikke ville det hele.
Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden.
Dén skal du gøre hel.
Een eneste vej skal du vælge,
og være identisk med dén.
De andre veje må vente.
Vi kommer altid igen.Du skal ikke spare din møje.
Men ofre den nu og her.
Det er netop endeligheden
som gør det det altsammen værd.
Det er dette Nu du skal være,
skal virke og gi dig hen.
Dét er uendeligheden.
Vi kommer aldrig igen.Piet Hein
-
Det gælder æren og håneretten
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ææælsker at se Tour de France. Ikke mindst fordi TDF i efterhånden mange år også har betydet 3 ugers herlig sommerleg kolleger imellem. Vi har hvert vores managerhold og konkurrerer, håner, hoverer, mobber… og har det overordentligt fornøjeligt.
Tidligere har jeg vundet flere gange med “Team støttestrømperne”, men i 2015 gik det rigtig ringe og jeg har derfor fyret hele holdet. Bum.
I går lukkede managerspillet op. Jeg ér tilmeldt og denne gang deltager jeg med en ny sponsor og mit 2016 hold hedder “Mettevons”… hvad ellers? 🙂
Nu håber jeg, at jeg igen kan bide skeer med de knejter om podiepladserne.
Første etape fra Mont-Saint-Michel til Utah Beach Sainte-Marie-du-Mont starter 2. juli kl. 12:50.
Må den bedste kvinde vinde!
-
Den tid på året
En snert af vemod rammer mig, når kalenderbladet siger 18. juni.
Mennesker falder fra hinanden, når det normale med et fingerknips bliver unormalt. Når det, der giver mening, forsvinder i et hurtigt ryk og kun efterlader simpel rædsel.
Jeg har set det ske.
Jeg har også mærket det på min egen krop.
Rædslen er ikke længere en fast følgesvend, men en sjælden og faktisk velkommen gæst. Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet er en selvfølge.
Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker jeg omgiver mig med.
Klichéen om, at vi kun har et liv, er ikke bare en banal tekst på en citatvæg, men den ubarmhjertige virkelighed. Den virkelighed, som også fortæller os, at vi ikke alle bliver givet det bedste eller det længste liv.
Jeg var heldig den dag for 8 år siden – blodpropper i ben, lunger og et voldsomt overbelastet hjerte – det kunne, med et fingerknips, have været slut lige der.
Øjeblikket fylder mig med tænksomhed… passerer… og lægges bag mig endnu et år.
-
Duft af sommerregn
Den umiskendelige duft af sommerregn var helt tydelig i skoven i dag. Jeg var sikker på, at det var fordi fugtigheden forstærkede duftene, men der viser sig at være en lidt anden forklaring:
Den karakteristiske jordduft skyldes gassen geosmin, som dannes af bakterier i jorden og i tørre perioder ophober sig i jordens hulrum. Når regnen kommer og trænger ned i den tørre jord, frigives geosmin til luften.
Så blev jeg så klog og selvom duften er dejlig og vækker mange søde erindringsbilleder, er forklaringen altså ikke det mindste poetisk!
Mens jeg var optaget bag kameraet tog Lillebror sig en powernap i skovbunden… sikkert også lokket af duften af sommerregn.
Jeg bakser fortsat lidt med Auto Focus på mit nye kamerahus. Det er avancerede sager og jeg er ikke helt tilfreds med skarpheden. Om det er en operatørfejl eller fordi jeg skal have microjusteret mine objektiver kan jeg ikke helt blive klog på.
Firmaets fotoklub er i besiddelse af en ‘SpyderLENSCAL‘ og den har jeg tænkt, at jeg skulle låne med hjem i weekenden, så får vi se hvor fejlen ligger.
Weekenden… det er lige om lidt.
Jeg er helt klar til fredag og fridage.
-
Gråt og vådt
Endelig faldt regnen også over Nordjylland. Ikke i store mængder endnu, men man kan vel håbe på noget helnats regn.
Haven trænger. Græsset er gult og bedene skriger på vand.
Naboen vander sin have i timevis hver aften – ressourcespild set fra min havebænk – så jeg vander kun krukker og højbede, resten må klare sig, som det nu bedst kan.
• • •
Arbejdsdagene er fortsat præget af, hvad vi hører på vandrørene – og det er ikke skide godt.
Jeg spurgte i dag på vores afdelingsmøde, om der var hold i de vedholdende rygter, men det blev benægtet… hvilket man kan undrer sig over. Jeg kunne acceptere et: ‘det kan/må jeg desværre ikke sige noget om på nuværende tidspunkt‘ – det andet er utroværdigt, da vi udmærket ved, at noget er i gærde.
Nåmen, det er nu engang sådan, at bekymringer ikke ændre på udfaldet… og selvom det er svært, så lader jeg dem fare.
