-
Tidsrøver
Man kan helt sikkert og med rette postulere, at man selv er herre over, hvor meget tid man bruger på FaceBook og andre sociale medier. Men jeg skal blankt erkende, at jeg er en svag sjæl, som var blevet afhængig af at følge med… i hvad kan man spørge, for det er ikke akkurat ‘breaking news’, man finder på Facebook.
Det skulle have en ende.
Facebook og messenger appen er fjernet fra min mobil, hvilket har gjort, at den nu ligger i lommen og ikke i hånden.
Jeg er fortsat på, når jeg alligevel sidder ved en pc, men skal man have fat i mig på andre tidspunkter, er det et ring eller en sms. Jeg tænker, at du, hvis du er tæt nok på mig, så kender mit mobilnummer (:
Måske får jeg tilbagefald, måske ikke… men indtil videre er det den model der køres efter.
-
Kongeetapen har fået et blæs
Etapen op af det skaldede bjerg, Mont Ventoux, er desværre forkortet med 6 km på grund af meget stærk vind i området.
Jeg synes det er lidt tøset.
De kan cykle med brækkede nøgleben, alvorlige skrammer og hvad har vi… hvorfor blæsevejr stopper dem forstår jeg ikke helt.
Og så alligevel… jeg faldt over denne lille video fra Mont Ventoux i blæsevejr og det ser ikke helt sikkert ud 🙂
Nå men det kan vel alligevel godt blive et fint cykelløb. Min føring over mine kolleger er knap så stor som den var i weekenden, så jeg skulle helst have sat det helt rigtige hold til i dag.
-
Nu med ny vognpark
I mandags undskyldte jeg overfor elektrikeren, at der ikke var gjort rent under og bag vaskemaskinen. “Nå” siger han så med et smil “det forstår jeg ikke, den burde du jo hive ud hver tirsdag“.
Det var selvfølgelig sagt i spøg og afvæbnede mig. Jeg tænker, at han vant til at se lidt af hvert.
Han fortalte, at han af og til var ude for nogle meget ubehagelige kontroverser mellem mand og kone af samme årsag. I et tilfælde var manden så ubehagelig overfor sin kone over den manglende rengøring, at han ikke kunne dy sig for at spørge, “hvordan ser der da ud bag DIT komfur?“.
Dét havde manden vist ikke haft noget svar på.
Jeg kan kun bebrejde mig selv og jeg har da også med møje og besvær haft vaskemaskinen ude og gøre rent under og bag den. Han behøvede jo ikke ligefrem se det samme skidt, da han leverede den nye.
• • •
I de år jeg har boet her, er samtlige hårdehvidevarer nu skiftet. Først var det køleskabet, så komfuret og i dag altså vaskemaskinen.
En af glæderne ved at bo til leje … go fix … og det koster mig ikke en krone 🙂
-
Pyt
Mandagmorgen begyndte med en defekt vaskemaskine og et besøg af en elektriker.
Vaskemaskinen blev erklæret kaput og en ny er bestilt.
Formiddagen skulle ellers have været brugt på, at gå turen mellem Rødhus og Blokhus. Faktisk var det aftalen for de næste mange mandage, men sådan skal det så alligevel ikke være. Og det har intet med vaskemaskinen at gøre.
Pyt… det var ikke oprindeligt min idé og jeg kan sagtens fylde noget andet i min mandagsfridage, som giver glæde.
Altså det med vaskemaskinen er ikke i blandt dette ‘noget andet‘. For det var sandelig træls, at skulle fiske de drivvåde håndklæder ud af maskinen og køre dem ned til de gamle for at få dem vasket færdigt.
Heldigvis havde jeg vasket tøj, så jeg kan sagtens klare mig de par dage før El-Michael kan levere en ny.
“En god en” nåede jeg at sige, inden han strøg ud af døren, “en der kan centrifugere ordentligt“.
Det nikkede han til.
-
En slags virkelighedsflugt!
Nåmen jeg har i dag erfaret, at jeg ikke bare er effektiv i haven, men også er en særdeles energisk rengøringsdame, når jeg samtidig er underholdt af en god lydbog.
Britt-Marie opholder sig i Borgs pizzeria, da stedet udsættes for et væbnet røveri…
Jeg var ganske enkelt nødt til, at skulle have hele historien med før jeg pakkede rengøringen væk og derfor endte det med den helt store tur, hvor også vinduerne blev pudset både inde og ude.
Alt sammen inden de skød den meget spændende 9. etape i gang i Tour de France.
• • •
Samtidig oplever jeg den sidegevinst, at den gode historie giver hovedet fred for at beskæftige sig med de spørgsmål, der fylder: hvorfor jeg åbenbart ofte ender med at sige de helt forkerte ord, reagere på den forkerte måde, føle de forkerte ting..?
… og det er ikke spørgsmål, jeg har noget videre godt svar på!
-
Ja så..!
Jeg har aldrig været god til lydbøger… mine tanker strejfer og jeg mister fokus.
Sidste sommer fandt jeg så ud af, at jeg lytter særligt godt, når jeg kører bil. En opdagelse jeg gjorde, da jeg blev introduceret til Allan Olen og hans finurlige sangtekstunivers… og siden har jeg lyttet til et par bøger på bilradioen.
Nu kan jeg jo ikke ligge og flakke rundt på landevejene bare for at lade mig underholde af højtlæsning, men heldigvis så har havearbejde samme evne til at fastholde mit fokus. Siderne stryger af sted i takt med at skvalderkålen hives op af bedene. Jeg har kantet og luget, ordnet krukker og fejet mens jeg gik og småklukkede over Britt-Marie, som jeg har lånt på ereolen.
Britt-Marie var her er endnu en roman af Fredrik Backman, som også er forfatter til En mand der hedder Ove.
Britt-Marie er 63 og forlader efter 40 års ægteskab sin utro mand. Britt-Marie løser alle problemer med lister, rengøringsmidler og natron… og så hader hun fodbold. Hun ender i den lille flække Borg, hvor alle er stærkt optaget af netop fodbold og hvor hun trods sin bedrevidenhed og sit rengøringsvanvid falder til og faktisk gør en forskel.
Britt-Marie skal opleves og læses – ligesom Ove!
-
Sikke et cirkus
Cirkus er kommet til byen. Der var sat en ekstra færge ind og de sejlede begge i fast rutefart med cirkusvogne, cirkusfolk og cirkusdyr.
Måske er det sidste gang Dannebrog slår teltet op. Et nyt EU regulativ gør, at de medrejsende ukrainske teltspecialister ikke længere må arbejde indefor EU grænser og cirkus er helt afhængig af det crew på 10, som normalt rejser det store telt.
Lillebror og jeg satte os i græsset og kiggede på menageriet.
Vi fik en sludder med et par af cirkusfolkene… blandt andet en ung elektriker, som havde valgt at bruge hele sin sommer på at rejse med. Det gad jeg virkelig godt og da de var stærkt underbemandede fik jeg fluks tilbudt et sommerferie job.
Havde jeg ikke haft andre forpligtelser havde jeg slået tilmed det samme.
Jeg nøjedes med at kigge på, mens teltet blev forvandlet fra en pakke på en ladvogn til der stod et fikst og færdigt cirkustelt.
-
Sommerstille
I dag røg der en switch og hele firmaets net var langt ned i en lille time. Vi benyttede den ufrivillige pause til at forlade kontoret og snuppe en mundfuld frisk luft på havnen.
Mange af kontorene er allerede ramt af ferie og fra næste uge vil der kun være min skosnude, at se på et tilsvarende foto.
Jeg pusler med mine egne feriebrikker. Allerede lagte planer er desværre droppet, men åbner til gengæld for plads til andre.
Jeg tænker, at jeg igen i år får fyldt det i den, jeg gerne vil og lader huller stå til de pludselige indfald, som også hører sommerferien til.
Og ingen sommer uden et besøg i det svenske… heller ikke i år. Færgebilletterne ér bestilt. Det samme er hundesitteren (:
-
Pyt
Jeg havde glædet mig til denne mandag… den første af sommerens mandagsfridage og den første af ‘vores’ aftalte ture til Vesterhavet, hvor vi skulle trave de tretten kilometer Rødhus, Blokhus og retur.
Desværre tikkede der en aflysning ind i går.
Selvfølgelig kan der opstå situationer, der gør, at det er nødvendigt at ændre planer – og det har jeg stor respekt for – men det gør ikke skuffelsen mindre.
Pyt, sagde hun og minder sig selv om, at i sidste ende er den eneste man kan regne med sig selv… og den rare følelse af kaffe på smagsløgene!
-
Sarthed comes in many shapes
Sidst jeg var ved tandlæge kom jeg for tæt på en hæk da jeg skulle parkere og fik en møg træls ridse i min fine (næsten) nye bil.Ikke dyb og ikke iøjnefaldende, men ikke desto mindre smadder ærgerlig.
Den har jeg gået og kigget lidt på.
Havde det været Poloen havde den bare blandet sig med alle de andre ridser… måske er jeg blevet lidt sart.
Jeg har sådan noget meget meget mildt slibemiddel, jeg har fået af min far, som han har brugt til sin båd, men turde jeg bruge det på bilen..?
Vi snakkede lidt frem og tilbage på jobbet og så viste det sig, at en af mine kolleger, havde købt dette Kratzer-ex i Aldi til brug på biler og det lånte jeg.
Det holdt hvad det lovede og ridsen er nu nærmest usynlig. Jeg var lidt forsigtig. Måske for forsigtig.
Jeg kan selv se den, fordi jeg ved hvor den er/var, men jeg tænker at ingen andre vil bemærke det.
Desværre bliver det nok ikke sidste ridse og da jeg hørte, at Aldi fra i dag sælger produktet gik jeg forbi på vores morgenluftetur og behøver nu ikke længere låne mig frem (:
