-
Stilhed før storm
DMI truer med skybrud i eftermiddag, men lige nu er der ikke noget, der forstyrrer min mandagsfridag på terrassen. Naboerne er taget på job og stilheden brydes kun af en langt væk, der bruger formiddagen på at slå græs.
Jeg stornyder min ugentlige fridag, men er også meget bevidst om, at fridage kun er noget ved, hvis man har noget at holde fri fra.
Uroen er igen begyndt at ulme på jobbet og en samtale med en tidligere chef gav ikke ligefrem grund til optimisme. Bekymringer ændrer ikke på udfaldet, men de sidste års konstante uro har alligevel været som at befinde sig i et konstant vakuum med en evig uvished lurende i baghovedet.
I dag gider jeg ikke tænke på det. Solen skinner (endnu) og om et par uger er det sommerferie.
-
An ice cream a day keeps the doctor away
Selv tak 🙂
-
Den bedste start på dagen
Søndag begyndte for mit vedkommende allerede ved solopgang og der var selvklart ikke mange biler på vejen ind til Østerbro, hvor jeg skulle afhente Peter.
Inden jeg nåede så langt var jeg blevet tjekket i en spritrazzia lige efter Limfjordstunnelen mod syd. Jeg kunne se, at de have held med sig i nordgående retning, hvor der var en grundigere undersøgelse i gang, men da jeg ikke engang have fået min morgenkaffe var der selvfølgelig intet at komme efter. Han tjekkede, at selen var på, mobilen sad i ‘håndfri‘ holderen og ønskede mig, med et smil, en god dag.
Peter blev sat af ved sit job i skoven, og Lillebror og jeg fortsatte turen længere ind i skoven til Store Økssø.
De sidste gange jeg har gået turen omkring søen, har været i selskab med en, hvis knever ikke står stille ret længe af gangen – og det er ment på den kærligste måde – men det var alligevel en anden oplevelse, at gå her helt alene.
Som det nok fornemmes af billederne var der ikke en vind, der rørte sig, ikke en krusning på vandet og de eneste lyde, der var at høre, var dem vi selv lavede og et par tog, der passerede tæt forbi.
Stien omkring Store Økssø er omkring 3 km og Lillebror benyttede enhver lejlighed på turen rundt til at hoppe i vandet. Vi tog os god tid… også længere tid end beregnet og min aftale længere sydpå måtte have et ring med en besked om, at jeg blev forsinket.
Det var okay, det er søndag… man må ikke forhaste sig… og jeg nåede da også det hele.
-
Blandet for en 20’er
Jeg har været på rov i Hr. Todbergs georgine mark og plukket for en 20’er blandet.
Mine evner ud i blomsterbinding er nærmest ikke-eksisterende, så buketten ser stort set ud som da den stod på marken, selvom jeg faktisk har forsøgt at arrangere den lidt pænt. Det lykkedes så ikke, men matcher meget godt det andet, som også ofte er en smule tilfældigt.
Jeg lader bare som om det er den nye trend ud i boligindretning…
-
I bløde bukser og morgenhår
Jeg snød mig til at sove længe i dag… trængte vist bare til at vågne af mig selv.
Jeg er sikker på, at mange vil mene, at 6:45 stadig er til den tidlige side, men almindeligvis sidder jeg allerede på jobbet på det tidspunkt, så det er ren luksus, at få de knap to timers ekstra søvn.
Lillebror og jeg luskede til bageren i den stille sommermorgen med nattøjet gemt under en lang jakke. Kirkeklokken blimlede klokken 7 og jeg sagde godmorgen til en anden hundelufter. Ellers var gaderne stille og tomme.
Alt er gået i sommerferiemode og der er ikke den store aktivitet i opgavekøen. Det bliver noget med at gå til og fra, trykke F5 og tage mig af de småting, der forventes i løbet af fredagen… og ellers nyde at weekenden har fået den allerblideste start.
-
Solskinsfri – bare fordi jeg ku’
Jeg stemte for at holde fri tidligt… vejret var til strøgtur og softice på en bænk i skyggen inden turen gik til Hals.
Jeg gik ad de små gader fra Sauers Plads og op i gågaden (strøget på jysk). Der er mange fine gader i Aalborg. Klokkestøbergade er en af dem.
En af Aalborgs mere lækre interiør butikker har ophørsudsalg. Desværre. Der var meget, der fristede, men selv med 25% på alt, er det dyre sager, så jeg gik tomhændet derfra… godt tilfreds med at have modstået fristelsen.
Der er mange forretninger i den del af byen, der har drejet nøglen. Det er rigtig ærgerligt, for det var dem, der skilte sig ud fra mængden.
Dansk Bankformidling valgte at gøre mig selskab mens jeg spiste softice, men da de hørte, at jeg ingen gæld har og kun var interesseret i et bankskifte, hvis de kunne give mig en god rente på min lønkonto, så var jeg ikke længere interessant og de kastede sig smilende over nogle andre af gågadens gæster.
Onsdag blev kort… mon ikke torsdag skulle gøre den selskab… jeg stemmer for 🙂
-
Anbefaling modtages med kyshånd
Den dyrlæge, som jeg har brugt, siden jeg fik min første hund, da jeg var midt i tyverne, har desværre valgt at stoppe sin praksis og jeg skal derfor have fundet en ny.
Hvis du har hund, kender du sikkert godt til, at det valg ikke er ligegyldigt og kan du hjælpe mig ved at anbefale en (eller evt. det modsatte: fraråde en) så vil jeg blive meget glad.
Det skal selvfølgelig helst være i Aalborgområdet, men jeg kører gerne efter den rigtige!
-
Georginer i overflod
Langt ude på landet på vejen mod Hals ligger Vesterladenvej.
Her finder du en lille rød lade, to marker fyldt med Georginer i alle farver, et skilt med pris, en kagedåse til pengene og fire sakse… så er det bare at plukke løs.
Endnu er det tidligt på sæsonen og blomsterne er først ved at springe ud, men om en uge eller to er det en eksplosion af farver lige til at tage med hjem og putte i vaser.
-
Middelalderdage
Året er 1533. Biskop Stygge Krumpen er på besøg hos sin vedsoverske Jomfru Elsebeth Gyldenstierne, som bor på Voergaard Slot.
Under besøget strømmer godtfolk – og et par enkelte skidtfolk – til fra nær og fjern.
Der er riddere, soldater, skønne jomfruer, handelsfolk, håndværkere, nonnekor, tiggere, musikanter, gøglere, køligt øl og liv og glade dage.
Jeg har ikke tidligere været til Middelalderdage på Voergaard Slot, men da søndagen viste sig fra den lidt grå og triste side besluttede jeg at hente Poden og køre nordpå.
Det var mange besøgende.
Forbavsende mange besøgende.
Der er masser at se og opleve – og vi brugte vel et par timer deroppe inden det begyndte, at småregne og vi derfor valgte at køre sydpå igen.
På vejen ud konstaterede Poden, at ønsker man et lidt diskret besøg skal man ikke tage Lillebror med. Og det kan der være noget om. Vi har hilst og snakket med adskillige mennesker, som ikke ville vise os den mindste opmærksomhed, hvis ikke Lillebror havde været med.
Et barn fortalte måbende sin mor at “den vejer mindst 1000 kg”, en pige mente, at han “nærmest var en hest” og på vejen hjem hilste han sågar på selveste Stygge Krumpen.
Nu blæser han bobler ovre i sin kurv og jeg kan igen glæde mig over at have en hund, som jeg kan tage med alle steder.
-
Laaang weekend
Denne weekend har jeg tænkt mig, at efterleve Hella Joofs 3. bud: Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tæer i græsset.