-
En lille omvej
…skal du tilfældigvis til Skørping kl. 14.15 i dag?
Hmmm… det skulle jeg jo ikke lige akkurat, men regnen stod ned i lårfede stråler og der er immervæk noget af en spadseretur fra stationen i ud i skoven, så onsdagen endte ’tilfældigvis’ med en tur til Skørping (:
Regnen var ikke mindre heftig i Hals og turen i hundeskoven blev udsat et par timer indtil det var stilnet lidt af.
Fornøjelsen ved at gå derude er nu ikke afhængig af vejret… jeg har gummistøvler, regnjakke, hund og kamera. Meget andet behøver jeg ikke. På den måde fornægter mine tyske aner sig ikke.
Regnfrakken er dog ikke gul 🙂
-
Sidste mandagsfridag i sommer
Man har som bekendt en plan indtil man lægger en ny. Planen for i dag var bl.a. noget med en græsplæne, der skulle slås, men de mange og kraftige byger satte en stopper for den plan.
I stedet blev bilen pakket og vi kørte syd over.
Vi lagde ud med en travetur omkring Store Økssø.
Vandet trækker som en magnet i pelsdyret og det blev adskillige badeture på turen rundt. Også en hvor han – formodentlig også til sin egen store overraskelse – sprang i på det dybe.
Efter lidt forgæves padlen rundt efter fodfæste måtte jeg hjælpe ham op igen og jeg skal lige hilse at sige, at det ikke er helt nemt at hive 70 kg hund op af vandet.
Fik jeg sagt, at der nu venter 4 arbejdsdage… og så har jeg ferie 🙂
-
Skrapheden fejler ikke noget
Posthuset i Hals er forlængst lukket.
Først lavede man en postbutik i det gamle SuperBest, men tidligere på året flyttede man postbutikken til en af byens gaveforretninger.
Jeg er lidt ligeglad med, hvor jeg skal afhente mine pakker, så længe udleveringen fungerer.
Jeg ventede en pakke i går og som du kan se er den ankommet til Dronninglund fredag morgen. Dronninglund ligger ikke mange kilometer herfra og det undrede mig, at den ikke ankom til Hals i løbet af fredagen.Lørdag skete der heller ikke noget og jeg kørte derfor forbi ‘postbutikken’ for at høre om de kunne se hvor den blev af.
Det viste sig at den var kommet fredag og lagt på hylden uden nogen havde givet mig besked. Flot.
Nåmen… det er altså landet det lille 50mm plastic fantastic objektiv jeg ventede på og jeg skal bruge weekenden på at finde ud hvad det kan.
Jeg har kun hurtigt testet det på pelsdyret mens han forsøgte sig med en eftermiddagslur og en ting er helt sikkert… skarpheden fejler ikke noget.
-
Vi prøver igen
Sådan ser en Biabed ud når den er ligget ihjel – det er bare to år siden den sidst fik nyt betræk… igen er ‘læderet’ blevet stift, revner og sømmene går.
Som I nok kan se, er det ikke sket i går og jeg synes det er smadder ærgerligt, at et firma der engang kunne lave en hundeseng der holdt, er gået så meget på kompromis med kvaliteten.
Jeg ved det har været anderledes… for 100 år og en madpakke siden vandt jeg nemlig en Biabed i en logokonkurrence… den har vi endnu og den fejler intet… udover at være i en grim blå farve som jeg ikke vil have liggende i stuen 🙂
Nu har denne her igen fået nyt betræk og så holder det vel også et par år… jeg har givet Biabed besked om, at jeg ikke er ubetinget tilfreds med deres produkt og så må vi se om de vender tilbage.
-
Lille, let og lysstærkt
Jeg har længe ønsket mig et lille, let og lysstærkt objektiv og i dag røg dette Canon EF 50mm f/1.8 STM i indkøbskurven.
Efter at have læst diverse anmeldelser forventer jeg mig ret meget af mit køb og lever det op til de forventninger, så kunne jeg forestille mig, at det bliver mit foretrukne glas.
Det er fundet billigst og købt online hos Activfoto.dk og bare 6 minutter efter at jeg modtog en ordrebekræftelse fik jeg besked om, at det bliver sendt i dag. Det er så meget okay service, hvis det allerede dukker op i morgen (:
-
Ferien nærmer sig
Nedtællingen til sommerferien er i fuld gang.
Seks arbejdsdage tilbage, fordelt på to denne uge og fire i næste… OG SÅ er det min tur til at holde ferie.
Poden og jeg starter med en af vores tilbagevendende ture til det svenske, men udover det, ligger der ingen faste planer. Det bliver i øvrigt årets eneste Sverigestur. Fødselsdags-/juleturen går i år til vores egen hovedstad, men mere om det til december.
Tilfældighederne og lysten får lov at råde i sommerferien, ganske som de plejer. De sidste år har jeg været rundt i nærmest alle afkroge af Nordjylland og i år overvejer jeg, at lægge ruten i Sønderjylland: Ribe, Mandø, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder… eller cirka deromkring.
Det er lige om lidt og jeg glæder mig til at trække stikket for en stund.
-
En mindre detalje
Tirsdag blev sådan en dag, hvor jeg tog bukserne omvendt på og opdagede fadæsen for sent… der var allerede både knæ og røv i dem og at vende dem, ville se endnu mere underligt ud end at have baglommerne siddende foran.
-
Stilhed før storm
DMI truer med skybrud i eftermiddag, men lige nu er der ikke noget, der forstyrrer min mandagsfridag på terrassen. Naboerne er taget på job og stilheden brydes kun af en langt væk, der bruger formiddagen på at slå græs.
Jeg stornyder min ugentlige fridag, men er også meget bevidst om, at fridage kun er noget ved, hvis man har noget at holde fri fra.
Uroen er igen begyndt at ulme på jobbet og en samtale med en tidligere chef gav ikke ligefrem grund til optimisme. Bekymringer ændrer ikke på udfaldet, men de sidste års konstante uro har alligevel været som at befinde sig i et konstant vakuum med en evig uvished lurende i baghovedet.
I dag gider jeg ikke tænke på det. Solen skinner (endnu) og om et par uger er det sommerferie.
-
An ice cream a day keeps the doctor away
Selv tak 🙂
-
Den bedste start på dagen
Søndag begyndte for mit vedkommende allerede ved solopgang og der var selvklart ikke mange biler på vejen ind til Østerbro, hvor jeg skulle afhente Peter.
Inden jeg nåede så langt var jeg blevet tjekket i en spritrazzia lige efter Limfjordstunnelen mod syd. Jeg kunne se, at de have held med sig i nordgående retning, hvor der var en grundigere undersøgelse i gang, men da jeg ikke engang have fået min morgenkaffe var der selvfølgelig intet at komme efter. Han tjekkede, at selen var på, mobilen sad i ‘håndfri‘ holderen og ønskede mig, med et smil, en god dag.
Peter blev sat af ved sit job i skoven, og Lillebror og jeg fortsatte turen længere ind i skoven til Store Økssø.
De sidste gange jeg har gået turen omkring søen, har været i selskab med en, hvis knever ikke står stille ret længe af gangen – og det er ment på den kærligste måde – men det var alligevel en anden oplevelse, at gå her helt alene.
Som det nok fornemmes af billederne var der ikke en vind, der rørte sig, ikke en krusning på vandet og de eneste lyde, der var at høre, var dem vi selv lavede og et par tog, der passerede tæt forbi.
Stien omkring Store Økssø er omkring 3 km og Lillebror benyttede enhver lejlighed på turen rundt til at hoppe i vandet. Vi tog os god tid… også længere tid end beregnet og min aftale længere sydpå måtte have et ring med en besked om, at jeg blev forsinket.
Det var okay, det er søndag… man må ikke forhaste sig… og jeg nåede da også det hele.
