-
Et strejf af varme og optimisme
Tirsdagen kom med et lille strejf varme og noget, der nemt kunne minde om dejlig sensommer.
22 grader sagde iGo, da jeg nåede Hals og med nærmest ingen vind mellem træerne i Trekantskoven var vi ikke til at drive hjem igen.
Tirsdagen bragte også et lille strejf af optimisme. Vi var meget pludseligt indkaldt til en orientering med ‘mødepligt‘… noget, der kan få alarmklokkerne til at ringe og knuden i maven til at strammes mere end den normalt er.
Lige i dag fik mødet dog et mindre alvorligt indhold… i hvert fald på den korte bane.
Vores øverste chef meddelte, at han havde fået nyt job og at hans efterfølger var udnævnt. Som en kærkommen afveksling er det en chef, der får base i Aalborg… meget ulig den kedelige tendens, at alt trækkes i retning af hovedstaden.
En samtale med en god ven bragte yderligere ro i maven og selvom jeg også er realist og er helt klar over, at roen kun er midlertidig, så vil jeg gerne havde lov at nyde det lige nu og her. Og strejf mig så bare igen.
-
Noget bør forblive usagt
Hvis jeg bliver sådan, når jeg bliver gammel, så håber jeg, at nogen vil skyde mig en kugle for panden
Kommentaren efterfulgte en længere historie om en meget gammel mor med nogle meget bestemte meninger om, hvordan ting i hendes hjem bør gøres.
Jeg smågrinede lidt… ikke mindst indvendigt og tænkte, at han på mange områder allerede er rigtig godt på vej til at blive præcis sådan.
Men jeg sagde det ikke.
-
Sand, saltvand og skønt selskab
De sidste dage har alle været noget med vand… i går tog vi turen til Vesterhavet og fik et par herlige timer til at gå deroppe med at bade og sole.
Lørdag indeholder også vand, men det er den, der kommer ud af himlen. Det er okay. Hverdagen venter lige om hjørnet og der er tøj der skal vaskes og et hus, der trænger til at se en støvsuger.
Først har jeg et brev til min ven i det engelske, der skal skrives. Kontakten er desværre efterhånden temmelig sjælden. Op til genforeningen i London havde vi nærmest daglig kontakt… nu er det ikke ret meget mere end et par gange om året. Jeg tænker, at et gensidigt ønske om og lyst til kontakt er nødvendig ellers fungerer det ikke rigtigt.
Pusler lidt med endnu en tur til London. Helst sammen med Poden. Måske til foråret. Det er så billigt, at man nærmest ikke har råd til at lade være og der er så mange ting, som jeg ville elske at vise hende. London er den skøn by og englændere er jo – set med min optik – herlige mennesker.
Sæt i gang frk. Bech… arbejdet venter!
-
Fetch, Felix!
Sommerferien lakker mod enden. Tilbage er snart kun en almindelig weekend og sådan en er væk før man har blinket med øjnene… det ved vi jo.
Af mange årsager fik jeg ikke helt fyldt dét i ferien, som jeg gerne ville, men jeg har holdt fri, ikke skænket jobbet mange tanker og det er vel et eller andet sted det primære.
Jeg havde inden ferien lidt planer om at bruge nogle dage på at udforske det Sønderjyske, men er ikke kommet længere sydover end Skørping!!!
Igen i dag kørte vi Peter på job i skoven dernede.
Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til endnu en tur omkring – og for Lillebrors vedkommende i – Store Økssø.
Mange svømmeture efter lige så mange pinde… hver gang med lige stor begejstring.
Jeg er ked at måtte meddele det, men jeg bemærkede, at efterårsfarverne så småt begyndt at vise sig i skoven. September ligger ikke langt væk og før vi får set os om, taler vi om æblehøst og efterårsstorme.
Sommerferien varer tre dage endnu. Jeg kunne godt nå en tur længere sydpå end Skørping 🙂
-
Strandture man ikke vil hjem fra
Jeg startede aftenen med en lektion i pligt- og nytteetik og måtte tage stilling til nogle meget svære tankeeksperimenter. OL håndbolden faldt ret sent og ventetiden blev udnyttet til, at få luftet lidt ud i hovedet med en strandtur i solnedgangen.
Det var en tosset skøn august aften. Smukheden kan på ingen måde indfanges med kameraet, den kan kun opleves ved at være tilstede i den.
Danmark kørte Slovenien over i den håndholdkamp. Det var aldrig rigtig spændende. Næste gang er det semifinalen mod Kroatien eller Polen. Dét skal til gengæld nok blive spændende.
-
Sommermandag
Ugen er startet ganske sommerligt.
Vi har været ude det meste af dagen og fik, efter mange tilløb, endelig taget hul på feriens to-do liste. Der er nu muligt faktisk, at gå ind i mit skur og jeg er skide godt tilfreds med dagens indsats. iGo’en blev fyldt med affald, gamle urtepotter, klapstole, osv., der endte på genbrugspladsen.
Udover oprydningen har jeg bidraget med en tegning/model til en eksamensopgave, kantet og slået græsplænen, klippet buske, luget og 117 andre småting.
Det er ikke uden grund sommerfuglebusken har fået sit navn. Dens nektar må være seriøst velsmagende for sommerfuglene ankommer i stort tal. Mandag har været vindstille og givet rig lejlighed til at kigge nærmere på de smukke skabninger, som hovedsagelig var Dagpåfugleøje, men indimellem så jeg også et par Admiraler,
-
Jeg kender et vildt godt sted ved Skørping!
Ved indgangen til Store Økssø står ‘Moder Jord’. Skulpturen, der er lavet af Michael Sasserson, er støbt af 565 gamle øldåser, som alle er fundet i naturen… jeg synes, at hun er skøn i al sin frodighed. Og så er hun samtidig en reminder om, at vi skal passe langt bedre på vores jord.
Peter skulle møde på job i skoven kl. 7, så det var op og på med chaufførkasketten ganske tidligt… men når nu han kender sådan et vildt godt sted ved Skørping at lufte hund, så lader jeg mig gerne lokke ud af fjerene.
Uden snærende bånd og med adskillige indlagte badeture tror jeg, at Lillebror er ret enig i, at stedet er vildt godt. Nu blæser han bobler ovre i sin kurv – træt og tilpas – og jeg tvivler på, at han bevæger sig ret meget før fodringstid.
Mon ikke også, at jeg fortjener en morfar inden jeg kaster mig over lørdagens to-do liste? Jeg tror det (:
-
Cut Elly
Min trådløse router er stået af og indtil jeg får en ny, får I fred for mig…
Over and out ?
-
Du er under angreb
Er det mig, han råber til?
Det var det, for et splitsekund efter ovenstående foto blev taget sprang 6-7 soldater ud af buskadset og begyndte at skyde i min retning. Det var selvfølgelig ‘Bob’ herover, der var målet, men Lillebror og jeg stod der også.
Englænderpladsen er en del af det militære areal, men iflg. skiltningen er det faktisk tilladt, at gå der – og intet indikerede, at der var en øvelse igang.
De havde kunnet se mig længe fra deres skjul… så jeg synes måske ikke, at det er ok, at de sætter angrebet ind og begynder at skyde mens jeg står der. Faktisk overhovedet ikke.
Vi fik benene på nakken og så Bob blive skudt/taget til fange… lidt på afstand og begge en lille smule rystede over at befinde os midt i en krigszone!
-
Sådan en dag
Det er sommerferien, hvor jeg har lyst til at tænde lidt for gulvvarmen.
Det er onsdagen, som er tilbragt i nattøj og med morgenhår.
Det er femte dag i ferien… der er endnu elleve at tage af.
