Mig: Jeg er i sorg i dag. Gunvald Larsson døde i mit tv i aftes.

Mine kolleger: Hvem er det?

Ikke engang da jeg nævnte Beck og Sjöwall & Wahlö ringede en klokke. Det eneste de har i hovedet er computerspil og det, der foregår på deres mobiler.

Magen til ignoranter 😉

Motorvejen går i en stor bue uden om Rold Skov og det er der en særlig grund til.

Inde i Rold Skov ligger nemlig bunkeranlægget Regan Vest. Bunkeren blev i al hemmelighed bygget under Den Kolde Krig i 1960erne med det formål, at Danmark skulle kunne drives derfra, hvis atomkrigen brød ud. Her er plads til regenten, læger, politi, presse og diverse ministerier.

Under planlægningen af den kommende nordjyske motorvej opdagede man, at den ville løbe nærmest direkte hen over bunkeren. En motorvej ovenpå Regan Vest ville både spolere anlæggets hemmeligholdelse og dets strategiske beliggenhed langt væk fra større vejanlæg, så et diktat fra højeste sted resulterede i et større sving på E45.

I 2003 blev det besluttet at lægge Regan Vest i dvaletilstand og bunkeren blev endeligt taget ud af beredskabet i 2012. I 2014 overgik bunkeren til Nordjyllands Historiske Museum og i år er den blevet åbnet for offentligheden. Eller sådan da. Man skal booke billet for at besøge stedet og man skal være ude i god tid. Pt. skal man vente til juli/august for at få en billet til en guidet tur rundt i det 5.500 kvadratmeter store anlæg.

Jeg har booket min billet og vil se frem til en søndag under jorden. Engang i august.

Vi har fået ret meget sne i Hals. I byen smelter det hurtigt væk. Eller bliver ryddet.

I mosen derimod får det lov at ligge og i dag tog vi den store tur hele vejen rundt – syv km – inden vi kørte hjem til lørdagsrengøringen og besøg af begge mine brunøjede piger.

Hundene klarer sådan en times travetur i fin stil og efter jeg har læst en artikel i dag på dr.dk om helbredsproblemer på franske bulldogs glæder jeg mig over at have valgt en opdrætter, som vægter sundheden højest.

Ingen af mine har nogle af de symptomer, som desværre ofte ses hos den franske bulldog, men når jeg så læser at det kun 15% af hvalpene hvert år, der avles af opdrættere under Dansk Kennel Klub og dermed bliver omfattet af de nye restriktioner tænker jeg det er lige fedt.

I Den Blå Avis eller andre gråzone-markeder, kan du købe en hvalp til det halve af hvad en stambogsført hvalp koster og så længe, der er købere af importer fra østlandene, så kommer vi ikke problemerne til livs.

Resten af weekenden skal være ren afslapning, film, strik, god mad og lange ture ude med hundene.

Jeg har fået adgang til samtlige ‘Beck‘ film og er gået i gang fra en ende af. Indtil videre er der lavet 47, men kun 31 med Gunvald Larsson og for mig er der ingen Beck uden Gunvald, så jeg forestiller mig at jeg stopper der.

‘Ska du ha en stänkare?’

Hvis du havde spurgt mig da jeg var ung, hvad den største udfordring jeg stod overfor som kvinde var, ville jeg have svaret: sexisme (det var før man talte om den slags).

I dag kæmper jeg ikke det slag mere.

Tingene ér blevet bedre. I hvert fald for mig.

Jeg tjener det samme som mine mandlige kolleger, arbejder på helt samme vilkår og fordi jeg er blevet en ældre kvinde ligger jeg heller ikke længere under for seksuelle krænkelser eller aldersdiskriminationen (jo måske på datingscenen, men skråt op med det).

Derfor er min kampdag dedikeret til de fantastiske stærke skønne unge kvinder, der er derude.

Det er stadig meget at kæmpe for.

Klokken 20:15 i aftes begyndte sneen at dale i Hals. Ganske lidt.

Jeg havde allerede besluttet at arbejde hjemme i dag, men om jeg skulle grave mig ud af huset eller bare skulle finde en trøje frem, ville natten vise.

Det blev det sidste.

Det har dog ikke forhindret snerydderne i Hals og omegn i at gå helt i selvsving her til morgen. Adskillige store traktorer har ryddet de 5-6 cm sne vi har fået og entrepenørforretningen har strøet flere kilo salt på Aldis p-plads.

Det tør… lige om lidt er det forsvundet helt uden hjælp.

Bob og jeg stod op før kl. 7 og var på en lille nifletur i gårdhaven. Under tæpperne kunne man se konturen af Irma, men hun rørte ikke på sig. Først ved 10 tiden synes hun, at det var tid til at stå op.

Dovne køter.

Søndag har været med blå himmel, bristefærdige knopper og fuglefløjt. Det er svært at forestille sig, når man ser dagens billede, men står DMIs varsler til troende, så kommer sneen til at vælte ned fra i morgen aften.

Min ‘sædvanlige’ onsdagshjemmearbejdsdag bliver helt sikkert rykket en dag frem. Uanset hvor meget ellers hvor lidt sne der kommer, så foretrækker jeg at blive i Hals til vejene igen er tørre.

Den kan bare komme an den snestorm. Nemlig.com leverede i fredags en større mængde mad og det er i weekenden omdannet til en del retter, der er delt op og smidt i fryseren, så jeg kan klare mig igennem en længere varende snestorm.

Den søde tand er også blevet fornøjet i weekenden. Lørdag kom min niece forbi med en den lækreste trøffel med saltkaramel inden i – og i dag havde jeg besøg af Nanna og Solveig. Førstnævnte havde bagt banankage som jeg også skulle smage. Sidstnævnte bidrog til søndagen ved at rykke mig i håret 🙂

Kalenderen siger, at det er den første forårsdag. Den siger også, at det er min søsters fødselsdag.

Det betyder, at jeg skal ud af nattøjet. I hvert fald i nogle timer i aften, mens jeg skal være i familiens selskab.

Efter den hektiske tirsdag har det været en lifesaver for mig at tilbringe onsdagen på hjemmekontoret. Hvis det stod til mig var hjemmearbejdspladsen mit primære arbejdssted og så ville jeg møde ind på kontoret, når min fysiske tilstedeværelse var nødvendigt. Hvilket vil være sjældent.

Måske skulle jeg lufte tanken på min næste 1:1 – jeg kan kun få et nej.

Jeg fik det forkerte ben ud af sengen til morgen. Sov for længe, styrtede rundt og ud af døren. Mødte så en bus der holdt på tværs.

Da den kø var opløst og jeg kom ned på motorvejen endte jeg pga. en soloulykke i tunellen igen i kø. Og den holdt helt stille – også en halv time efter at de i trafikradioen havde oplyst at nu var alle tre spor åbne.

Endelig fremme ved firmaet havnede jeg bag en lift. Den bevægede sig med 500 m i timen og spærrede vejen, så jeg ikke kunne komme ind og parkere min bil.

Resten af arbejdsdagen halsede jeg hele tiden bagefter og blev taget på sengen af møder, frokostpause og hvad har vi.

I morgen tager jeg den på hjemmekontoret.