-
Hvad nu
Det er det underligste antiklimaks. Jeg var så sikker på, at mit job var i spil og skulle flyttes til Polen. Der var opstillet tre kriterier for stillinger, der kunne/skulle flyttes – mit opfylder dem alle. Hvordan kunne jeg tro andet?
Det har kværnet rundt i hovedet i en måned. Vi har stort set ikke talt om andet på jobbet. Jeg har lavet cv, søgt job, frygtet dagen, men også drømt om noget andet og nyt .. og så bare .. ingenting!
Jeg er ikke ked af, at jeg ikke har mistet mit job – naturligvis er jeg ikke det – men følelsen er alligevel tom… hvis det overhovedet giver mening.
• • •
Vi lukkede tidligt i dag. Kort efter et fælles orienteringmøde. Alle mand var matte og ingen evnede ikke at samle sig om arbejdet.
Jeg har brug for en lidt længere pause og satser på ok til en forlænget weekend med mulighed for at komme væk og tænke på noget helt andet.
Jeg trænger i den grad!
-
Blot til info
Jeg var heller ikke denne gang blandt de, der mistede jobbet – og det samme gælder for resten af min afdeling.
Så er der forhåbentlig fred et stykke tid igen.
-
Dobbelt op på held
Det kan tydeligt mærkes, at det strammer til nu. At der kun er få timer til, at vores fremtidige arbejdssituation afgøres.
Flere har udtrykt håb om, at jeg er en af dem, der bliver prikket. Og det er hverken af ondskab eller skadefro, men af omsorg.
Selv er jeg ambivalent… sådan jeg-ved-hvad-jeg-har-men-ikke-hvad-jeg-får-agtigt.
Kunne det rent faktisk være til min fordel at blive fyret?
En del taler mod.
Meget taler for.
Uanset hvad, der sker og hvem, der bliver prikket, er det en rigtig skod dag.
For alle.
En af dem der hurtigst muligt skal overståes.
Send god onsdags karma – vi får brug for den!
-
Noget mellem øjnene
Det er skønt at komme hjem efter en lang arbejdsdag og møde en glad hund med sand mellem øjnene.
Mataseleven har ferie i denne uge – og har både i går og i dag ‘lånt’ Lillebror til lange strandture.
Vi har ikke akkurat medvind i livet lige nu – nogen af os – og så er lange traveture ved vandet med en glad hund den bedste kur mod at falde hen i formålsløse spekulationer om ting, man alligevel ikke kan ændre på.
-
En time senere
Telefonen ringede ligesom vi gik ind i hundeskoven… knap en time efter sad jeg fortsat på stammen af et væltet træ med en tålmodig Lillebror småsovende ved siden af.
Samtalen kunne naturligvis ikke undgå også at dreje sig om ‘ø-rådet‘ på onsdag. Peter kan med sit nøgterne overblik få mig til at løfte blikket og se de muligheder, der ligger derude… også efter onsdag.
Selv er han et rigtigt fint eksempel på, at man også i en forholdsvis ‘høj’ alder sagtens kan kaste sig ud i noget helt helt andet end det man kom fra… og som han påpeger, har jeg fortsat alle 70 SU klip i behold (:
Langt det nemmeste vil selvfølgelig være at få lov blive, men jeg er ikke længere forfærdet ved tanken om, at få en fyreseddel og blive hevet ud af min comfort zone.
Jeg tog hjem og lod store dele af knuden i maven ligge på stien i Trekantskoven..!
-
Lige meget hvem du er
Facebook opslag og debatter (i mit feed) viser med al tydelighed, at Gnags “Danmark”, som er fra 1989, er aktuel som aldrig før.
.
Jeg ved ikke med dig… men jeg er tysk på både min fars og min mors side. Det ligger ganske vist langt tilbage, men indvandret er vi på et eller andet tidspunkt og vi har skuette kun bragt mønsterborgere med os.Mennesker flytter sig og af mange forskellige årsager: krig, kærlighed, uddannelse, job… og det har de alle dage gjort.
Integration ér en pisse svær ting og det ér et stort antal mennesker, der lige nu er sat i bevægelse – det er jeg slet ikke blind for – men er det for meget at håbe på, at vi en dag kommer dertil, at vi ikke ensidigt ser det negative, at vi kigger på hinanden og siger du har også ret – for uanset hvad, så er der mennesker, der er i nød og mennesker, som udnytter situationen.
Kan vi ikke blive enige om at tage imod og hjælpe dem, der har behovet og nøjes med at fordømme dem, som udnytter dette behov til egen fordel?
-
Halvvejs
Jeg har lynhurtigt genopdaget, at jeg kommer helt ned i tempo og glemmer tiden – på den gode måde – når jeg strikker. Det kræver fordybelse og koncentration og alt det med at multitaske og være online kan jeg godt glemme – også selvom om jeg strikker noget, der ikke kræver, at jeg tæller.
Jeg er næsten halvvejs i mit comeback projekt og har allerede investeret i bløde nøgler af strågul CottonWool til det næste… det bliver noget med mønster på nogle tyndere pinde og bliver en noget større udfordring.
Men selvfølgelig kan jeg også det 🙂
-
Uarbejdsdygtig
Det er langt væk nu, hvor jeg nyder en kop kaffe i haven inden solen forsvinder helt… men i formiddag pissede regnen altså ned i Nordjylland og mureren i de gule sneaks lod værktøjet ligge, lånte iGo og tog på fornøjelsestur i stedet for at arbejde.
Han og jeg var en tur omkring ‘mødestabilitet’ i formiddag og meget apropos den snak, ringede Mataseleven for et par timer siden.
Af forskellige årsager (som jeg ikke skal komme ind på her) har hun smerter, når hun går og står.
Hun er dog mødt op på job, men har lavet opgaver på lageret, hvor hun har kunnet sidde ned og så har de sendt hende hjem et par timer over middag.
I dag ville hun dog ikke sendes hjem. I aften er der nemlig leverandørrunde i Aalborg Kongres og Kultur Center: Mor, synes du ikke, at det er for slapt, at gå hjem og så møde op til det sjove i aften?
Hende kan jeg vist godt være bekendt at lægge navn til 🙂
-
Allerede fredag
Hverdagene trækker tænder ud i en grad jeg ikke har oplevet længe… hvis jeg satte mig i sofaen, når jeg kommer hjem fra job, ville jeg gå i koma på stedet.
Så det gør jeg ikke.
I stedet trækker jeg i hundelufter tøjet og smider Lillebror i bilen.
Mit lille hus er svært at holde køligt, når temperaturen er så høj, som den vi oplever i disse dage. Tagvinduerne samt et par vinduer nedenunder står åbne, men på dage næsten uden vind hænger lummervarmen i huset hele dagen… at have muligheden for en svalende svømmetur og gå med bare fødder i vandkanten er helt vidunderligt. Samtidig er det ganske befriende at synke ned i sandet, mærke solen på næsen og bare være tilstede. Lade alle tanker om jobbet bag sig.
Vi befinder os midt i det vakuum, der ligger før en fyringsrunde, hvor det kan være svært at tænke på og tale om andet. En af mine kolleger har været nødt til at lave en aftale med sin familie, at de kun må snakke om det 10 minutter om dagen ellers bliver det for meget.
Selv har jeg en nær ven, der lægger øre til. Alt det jeg har behov for. Han har en anderledes holdning til en evt. fyring og på en eller anden måde, er det lykkedes ham, at få det vendt til, at det måske slet ikke er det værste, der kunne ske.
Jeg bliver ked af det og berørt, hvis det sker… selvfølgelig gør jeg det… men jeg tænker også, at det sagtens kunne blive en enorm lettelse at slippe for den konstante uro og usikkerhed vi har oplevet de sidste mange år.
Om 14 dage ved vi besked.
-
Bizart og meget meget mærkeligt
Det første han sagde, da han satte sig ind i bilen søndag morgen var, “jeg håber, at du er en af dem, der bliver fyret“. Uden den rette kontekst kan det lyde som noget temmelig bizart at ønske, men jeg var selvfølgelig helt med på, hvad han mente (:
Det er en virkeligvirkelig mærkelig tid på jobbet og der bliver truffet nogle meget underlige beslutninger, som får os til at sidde undrende tilbage. Jeg ville gerne gå i detaljer, men jeg tænker det er klogest ikke at gøre det. Lige nu. Lige her.
Min passager blev smidt af på jobbet i skoven, mens Lillebror og jeg fortsatte turen til Store Økssø. Det mindede mest af alt om en efterårsmorgen med blæst og regn og visne blade. Trods det ringe vejr, var vi ikke alene, men måtte dele stedet med cyklister, løbere, hundeluftere og nøgenbadere.
Der var så dejligt, og der kunne jeg slippe noget af alt det, som uafladeligt kræver opmærksomhed indeni.
Om tre uger er det overstået. På den ene eller den anden måde.
