-
Sund snold
Jeg havde for et stykke tid siden købt en pakke med knap et kg. ren dadelmasse hos indvandrergrønthandleren på Frederikstorv i Aalborg.Det oprindelige formål fortaber sig i glemslen.
Meny sælger små poser med hele dadler trillet i henholdsvis cacao og lakridspulver. De smager tosset godt, men de ved også godt, hvad de skal have for dem.
Jeg tænkte, at jeg da måtte kunne bruge denne masse til det samme. Jeg formede små kugler og rullede dem i lakridspulver.
Det var ikke ringe.
Slet ikke ringe.
Jeg skal have købt noget cacao også… og man kunne vel også dyppe dem i chokolade og rulle i nødder, tænker jeg.
Og læg lige mærke til prisen på dadelmassen – kr. 24.99 for knapt et kg. – det kommer der altså mange dadelkugler ud af.
-
Med nattøj og morgenhår
Hjemmearbejdsdage er skønne.
Det betyder en times ekstra søvn og en afslappet morgen. Man kan sidde til møder i nattøj, med morgenhår, have radioen kørende, klappe hunden og …
Nå, det der med at klappe hunden er vist mest til min fornøjelse.
Lillebror virker mest af alt irriteret over, at jeg tillader mig at forstyrre formiddagsluren. Han flytter opgivende rundt i huset og forsøger at finde et roligt hjørne. En mener, at det er fordi, at det nu er afsløret, at han ikke er en årvågen vagthund, men derimod en sofakartoffel. Måske har han ret (:
Jeg har taget fri nu, været i bad og pakker snart iGo, så vi kan drage ud i verden.
-
Oktober kulde
Mine kolleger har flere morgener i denne uge rapporteret, at det har været nødvendigt at skrabe is af bilruderne. Der er jeg ikke nået til endnu, men iGo holder også i carport, så det er sjældent noget jeg har brug for.
Selvom min bilrude er frostfri kan jeg dæleme godt mærke oktober kulden. På den tidlige tur med Lillebror er jeg iført både trøje og jakke – og til morgen var det også med hætten oppe og hænderne dybt begravet i lommerne.
Kulden og mørket er velkomment – jeg trives i store sweatre og grove støvler, med frostbidte kinder og vantevarme fingre.
Haven reagerer også på oktober. Græsset har sat voksetempoet ned, æbletræet smider sine frugter og der er brune blade alle steder.
Pindsvinene er ikke gået i hi endnu, men dukker fortsat op ved mad- og vandskål hver aften, når mørket har sænket sig. Det er ikke lykkedes mig at finde deres opholdssted… jeg ville ellers gerne samle grene og kvas sammen i en bunke, så de blev her vinteren over. Jeg har læst, at de ynder en ‘rodet’ have, hvilket stemmer ret fint overens med, at der er fire i min, så måske har de fundet ly et sted i rodet og behøver ikke hjælp.
Weekenden er kun få timer væk. Den er booket med dejligt selskab og åndehuller bare til mig.
God weekend til dig!
-
Det vilde natteliv
Tirsdag nat brugte jeg på dans og cricket – og natten til i dag har Poden og jeg været i Paris. Oven i købet blev vi involveret i noget skyderi mellem politi og demonstranter… en aktion, der lukkede så meget for byen, at vi ikke kunne finde ud og komme hjem.
Det er ikke så sært, at jeg har problemer med at komme op om morgenen i øjebliket.
-
I al beskedenhed
I går morges kørte jeg på job med den allersmukkeste solopgang i bakspejlet. Helt typisk havde jeg ikke medbragt kamera. Til morgen var himlen stjerneklar og jeg forventede samme spektakulære syn. Men jeg blev skuffet. Der kom skyer ind fra øst, som ødelagde morgenens show og kameraet blev liggende ubrugt på forsædet.
Jeg fik til gengæld brug for det på jobbet da et par kolleger udtrykte ønske om nye vejviser billeder.
Det blev dog kun til en i dag – og i al beskedenhed blev det en række skide gode billeder af JDM… skudt i receptionen og selvfølgelig kun med det naturlige lys.
Jeg håber, at han også synes om resultatet.
-
Det er SÅ usexet at sidde og nippe til en salat…
-
Farven er æblegrød
Farven på garnet i mit nye strikketøj kunne sagtens have hedde ‘æblegrød’, men så vidt jeg husker er det ‘sart gul’.
Det er igen noget jeg skal have om halsen og igen i CottonWool fra Garnudsalg. Det ter sig lidt anderledes uden følgetråden af alpaca, som jeg brugte i patentstrikken, men jeg tænker, at det nok ville blive for meget på pind 3½.
Det går ellers overraskende (for mig selv) godt. Det fine mønster løber over 10 pinde, som er nemt at huske og selvom det ikke går stærk, så vokser det støt.
De lavede æblekage på tv i går og det lod jeg mig friste af. De gjorde meget ud af, at man skal kunne smage æblernes syre. Jeg har derfor sparet på sukkeret og synes selv, at det er ramt meget godt.
Det er de gamle i Fjordgade, der skal fornøjes lige om lidt. Min mor kan ikke længere finde ud af at bage, så som regel falder det hjemmelavede i rigtig god jord.
-
Tversted
To meter varm og blød patentstrik ligger og skvulper i vaskemaskinen og er snart klar til at holde mig varm i vinter.
Jeg har strikket Tversted i CottonWool og Alpaca fra Garnudsalg og resultatet er blødt som smør.
Det er mit come-back projekt – jeg har ikke strikket i henved 22 år og derfor blev baren ikke sat så højt. Det er vigtigere for mig at få succes og derfor bliver det mindre strikkeprojekter fra bogen Urban, som kommer på pindene.
Jeg har allerede købt strågul CottonWool, løftet baren lidt og og kastet mig over Silkeborg – to meter fint mønsterstrik.
Det er snart på tide at lette rumpen af sofaen. Vejret denne 1. oktober lokker til en tur ud og det er varmt nok, også uden halstørklæde.
-
Hvad skal det ikke ende med`?
Verden står ikke længere… først strikker hun og nu laver hun fanjensme også mad! (:
Kantinen serverede vegetar shepherd’s pie. Det smagte super, men gæstemad er det ikke og derfor simre der nu en Ragú Bianco henne på komfuret. Opskriften er fra ‘Sølvskeen’, som vel nærmest er en slags italiensk udgave af Frk. Jensens kogebog.
Bortset fra aftenens gode selskab, så indeholder weekenden hverken pligter eller aftaler.
September har været lang og en rigtig lortemåned. Jeg trænger alvorligt til en smule luft, så weekenden er forlænget med mandag. Jeg ser frem til at trække stikket, sove længe, sumpe i bløde bukser, synke ned i sofaen og se gode film, trave ved stranden, koge æbler til æblekage, tage på fototur og hvad jeg ellers finder på at putte i den.
-
Dagens fristende tilbud
Sælg alt hvad du har, hæv pensionen og lad os flytte til Netanya og blive gamle sammen…
Sådan cirka lød en mail fra min engelske boyfriend fra for 35 år siden (:
Hovedbudskabet var at turde springe ud i noget nyt, selvfølgelig med reference til min jobsituation.
Like when we were younger (a lot younger) travelling to Israel. It was scary when you set off but it turned out really well for you and me both.
Og det gjorde det.
Jeg var 17 da jeg satte mig ind i et fly med kurs mod Israel uden at ane, hvad der ventede i den anden ende.
Det endte med, at blive en oplevelse, som i høj grad har sat sit præg på mit liv.
På den gode måde.
Og han har ret. Man behøver ikke være så skide bange for at springe ud i noget andet.
Jeg har måske ikke akkurat drømme om at blive gammel lige der… men jeg gad dæleme godt besøge byen igen.
