-
Arbejd arbejd
Det meste af weekenden er brugt på layout af et bachelor projekt, så den forsvandt som sand mellem fingrene.
Der var kortvarigt ved, at opstå panik før lukketid, men vi kom i mål og projektet er sendt.
Det blev super fint – rent og enkelt i udtrykket – og selvom det ikke er dét, de får karakter på, så er det alligevel en tilfredsstillelse at aflevere noget, som ikke bare indholdsmæssigt er i orden, men som også ser lækkert ud.
-
Hvad har jeg NU købt?
Sådan var tanken da, der lå besked fra GLS om, at der var pakke til mig.Det var så ikke noget jeg selv havde købt, men derimod en fødselsdagsgave fra et sødt og betænksomt menneske, jeg kender nede fra Boes.
Gin, tonic og et smukt Yerst glas, hvor det næsten ser ud som om, der er indbygget is i glasset.
En G&T var præcis hvad jeg trængte til efter en hektisk dag på jobbet.
Af hjertet, tak!
Ellers var det så som så med den fødselsdag i går.
Jeg plejer, at holde fri og have kaffegæster, men jobbet kræver sit i øjeblikket og fridage i utide er desværre ikke en mulighed, så udover et besøg af Poden til aftensmad var der ikke meget festivitas på denne fødselsdag.
»Du kan give uden at elske, men du kan ikke elske uden at give« har glaskunstneren skrevet på kortet der fulgte med glasset… det tænker jeg, skal være udgangsreplikken denne onsdag (:
-
En fredag i hovedstaden
Lyntoget fra Aalborg holdt køreplanen og vi ankom helt som planlagt på Københavns Hovedbanegård kl. 12.05.
Vi travede de få hundrede meter ned til hotellet, som ligger lige overfor politigården og var heldige at værelset var klar så vi kunne komme af med bagagen inden vi kastede os ud i hovedstadens shopping mekka.
På Rådhuspladsen kunne vi konstatere, at der denne fredag eftermiddag befandt sig flere mennesker end der bor i Hals.
Rådhusklokkerne bimlede og Nanna var pænt imponeret over at have hørt dem i virkeligheden og ikke kun nytårsaften på tv (:
Vi gik af Strøget, men belært af tidligere besøg slog vi sving ned af de små sidegader for det er her, man finder perlerne og de sjove forretninger.
Ved rundetårn drejede vi ned af Krystalgade og passerede den jødiske synagoge, hvor der i februar 2015 fandt et skuddrama sted, som dræbte en jødisk dørmand og sårede flere betjente. Der er fortsat afspærringer og politiet er synligt tilstede – det er trist, at det er nødvendigt. Ved indgangen til synagogen er der på traditionel jødisk vis lagt småsten og ikke blomster for at mindes Dan Uzan.
Fredag aften var der bestilt bord til to på et totalt booket Bdr. Price i Tivoli. Eller det tror jeg i hvert fald. Vores reservation er bare ikke at finde i deres system, men der blev ikke sat spørgsmålstegn fra deres side ved, om vi faktisk havde booket og der blev fluks fundet et fire mands bord, som kunne deles i to og vi fik plads.
Servicen var i top og der gik imponerede kort tid fra vi bestilte til maden blev serveret. Og hvilken mad. Kød, fritter, bearnaisesauce og en lille smule salat.
Munden var glad… ja, nærmest lykkelig.
Tivoli ventede, men efter en lang rejsedag, mange mange skridt i fødderne og en mave proppet med dejlig mad var det som om lysten ikke rigtig var til andet end en mindre tur rundt i den smukt pyntede have.Vi havde Tivoli billetter til to dage, så det gjorde ikke noget, at fredagens besøg blev af kortere varighed.
Vi listede hjem på hotellet og de trætte ben fik tiltrængt hvile.
-
Et besøg værd
Et must på vores Københavnertur var et besøg på Amagerbrogade i butikken Leben Chp.
Det var fødselsdagsgaven til hende selv der skulle findes her.
Jeg har fulgt forretningen længe på Instagram og har lige så længe drømt om et stort facadebogstav til min entre.
Forretningen handler med industriel design, lamper, lys, plakater og småmøbler fra 1930’erne til 1970’erne og har altid en del af disse facadebogstaver til salg.
Lørdag formiddag fik så vi afprøvet linie 5A mod Lufthavnen.
Vi blev hjerteligt modtaget af indehaveren og gik derfra et tomatrødt & og en masse snak rigere.
Det var virkeligt svært at vælge og jeg kunne have købt mig fattig i topfede lamper og gamle plakater…
Facadebogstavets plads på ønskesedlen er nu erstattet af en disse gamle Dell sakselamper… jeg elsker, at tingene har kant og historie og ikke bare er hentet i Illum.
Jeg tænker, at det ikke er sidste gang jeg besøger Amagerbrogade.
-
Hjemme bedst
Der er rigtig meget godt at sige om vores hovedstad… men efter tre dage derovre og i tusindvis af skridt i benene blandt lige så mange tusinde mennesker er jeg altså glad sunket ned i sofaen langt heroppe i det tyndt befolkede Nordjylland.
Der følger sikkert både flere billeder og mere tekst… når jeg lige er landet igen.
-
Det er en prøve
Jeg fik fødselsdagsgaven fra mine forældre i dag… et minifotostudie.
Det blev lige hurtigt sat op og det første indenfor rækkevidde blev ‘model’ til et test skud.
Jeg er ret godt tilfreds med resultatet.
Mindre tilfreds er jeg med, at den ene lampeskærm var blevet beskadiget under transporten OG at jeg skal ligge og rode nede på mine gamle knæ, når jeg skal fotografere.
Det ordner sig.
En anden dag.
-
Captain Fantastic
På en onsdag, hvor helbredet kun var til at ligge under dynen, måtte der lidt underholdning til.
Efter anbefaling fra en filmnørd faldt valget på filmen ‘Captain Fantastic’, som har Viggo Mortensen i hovedrollen.
I ‘Captain Fantastic’ har familiefaren Ben slået sig ned i skoven med sine seks børn, hvor han gennem flere år har lært dem, hvordan man overlever i naturen uden hjælp fra moderne fornødenheder.
Men da moren dør, efter længere tid på et psykiatrisk hospital, beslutter Ben sig for at forlade sit hjemmelavede paradis og tage børnene med til begravelsen.
Turen gennem det moderne samfund bliver en rejse, der kommer til at forandre alle involverede parter.
Viggo Mortensen er forrygende som den idealistiske skovmandsfar, der ønsker at beskytte sine børn fra materialistisk overflod og gøre dem til filosofiske konger. Planen forløber naturligvis ikke uden problemer.
Captain Fantastic er rigtig fin lille film. På en måde to-much og alligevel kryber den ind under huden og kommer til at virke både vedkommende og tankevækkende.
Sammen med Fúsi er det – set fra min sofa – en af 2016’s bedste filmoplevelser.
We are defined by our actions, not our words.
-
Til mig fra mig
Langt oppe i Sverige, der hvor sneen falder tidligt, bor Lisa. Vi ‘mødtes‘ for en del år siden i en fælles kærlighed til bordeauxen- den hunderace vi begge elsker.Ud over at være hundemenneske er hun også en smadder dygtig fotograf og en særdeles talentfuld tegner og maler.
Jeg har adskillige af hendes tegninger og akvareller hængende, både originaler og tryk og nu føjes endnu en akvarel til.
I dag har jeg bestilt fødselsdagsgaven til mig selv – For the love of dogue – ord er vist overflødige.
Så er det blot at vente på post fra Norrland.♥
Billedet er lånt på Lisa’s Instagram profil
-
Kan I huske..
..historien om den forsvundne pakke?
Nåmen i dag har Nanna modtaget en mail fra afsenderen om, at pakken er returneret til dem af PostNord med besked om, “at den ikke er blevet afhentet”.
Meget pudsigt når PostNord (eller PestNord… som Brian kalder dem) påstår, at den aldrig har ligget til afhentning.
Det er service i Verdensklasse. Eller noget.
-
Jeg gider det ikke
Da jeg gik i seng i aftes kunne jeg godt fornemme, at jeg nok have raget et eller andet halsonde til mig og ganske rigtigt… til morgen gjorde halsen ondt og næsen var stoppet.
Jeg gider det ikke.
I weekenden venter en aftale jeg har glædet mig til rigtig længe. Ikke at ondt i halsen forhindrer mig i at tage af sted, men det er trods alt sjovere, hvis man er på toppen.
• • •
Da jeg kom hjem ville ‘bare lige’ skille køkkenhanen af for at finde ud af, hvilken type pakning jeg skulle købe… det blev jeg ikke en pind klogere af, så jeg samlede skidtet igen og blev enig med mig selv om, at det måtte vente til et håndværker besøg.
Da jeg tændte for vandet pissede det ud… nede i skabet!!!
Jeg fik fat i Ole Husejer og blev henvist til Hou Hals VVS. Ove tog telefonen og kunne rykke ud med det samme.
Ove viste sig at have passeret pensionsalderen og var pænt nysgerrig efter at vide, hvad pokker jeg beskæftige mig med til daglig, siden jeg sådan kunne skille en vandhane af. Jeg tænker, at man i Oves generation er vant til, at den slags klart er defineret som ‘mandearbejde’.
Nåmen Ove skiftede en masse under vasken, hvilket jo ikke hjalp på det oprindelige problem: drypperiet fra hanen.
Je går u etter e nyt batteri, meddelte Ove. Et nyt blandingsbatteri koster ikke ret meget mere end ny indmad til den gamle, så den løsning var jeg fint tilfreds med. Desuden betaler Ole.
Ove kunne så i øvrigt fortælle, at det kræver specialværktøj at skille sådan en vandhane af, så det var ikke uden grund, at jeg måtte give fortabt.
• • •
Nu står den på varm te under et tæppe på sofaen og så ser vi, hvad en god nats søvn kan gøre for helbredet. Forhåbentlig kan den udøve mirakler.
