Langt oppe i Sverige, der hvor sneen falder tidligt, bor Lisa. Vi ‘mødtes‘ for en del år siden i en fælles kærlighed til bordeauxen- den hunderace vi begge elsker.

Ud over at være hundemenneske er hun også en smadder dygtig fotograf og en særdeles talentfuld tegner og maler.

Jeg har adskillige af hendes tegninger og akvareller hængende, både originaler og tryk og nu føjes endnu en akvarel til.

I dag har jeg bestilt fødselsdagsgaven til mig selv – For the love of dogue – ord er vist overflødige.

Så er det blot at vente på post fra Norrland.♥

Billedet er lånt på Lisa’s Instagram profil

..historien om den forsvundne pakke?

Nåmen i dag har Nanna modtaget en mail fra afsenderen om, at pakken er returneret til dem af PostNord med besked om, “at den ikke er blevet afhentet”.

Meget pudsigt når PostNord (eller PestNord… som Brian kalder dem) påstår, at den aldrig har ligget til afhentning.

Det er service i Verdensklasse. Eller noget.

Da jeg gik i seng i aftes kunne jeg godt fornemme, at jeg nok have raget et eller andet halsonde til mig og ganske rigtigt… til morgen gjorde halsen ondt og næsen var stoppet.

Jeg gider det ikke.

I weekenden venter en aftale jeg har glædet mig til rigtig længe. Ikke at ondt i halsen forhindrer mig i at tage af sted, men det er trods alt sjovere, hvis man er på toppen.

• • •

Da jeg kom hjem ville ‘bare lige’ skille køkkenhanen af for at finde ud af, hvilken type pakning jeg skulle købe… det blev jeg ikke en pind klogere af, så jeg samlede skidtet igen og blev enig med mig selv om, at det måtte vente til et håndværker besøg.

Da jeg tændte for vandet pissede det ud… nede i skabet!!!

Jeg fik fat i Ole Husejer og blev henvist til Hou Hals VVS. Ove tog telefonen og kunne rykke ud med det samme.

Ove viste sig at have passeret pensionsalderen og var pænt nysgerrig efter at vide, hvad pokker jeg beskæftige mig med til daglig, siden jeg sådan kunne skille en vandhane af. Jeg tænker, at man i Oves generation er vant til, at den slags klart er defineret som ‘mandearbejde’.

Nåmen Ove skiftede en masse under vasken, hvilket jo ikke hjalp på det oprindelige problem: drypperiet fra hanen.

Je går u etter e nyt batteri,  meddelte Ove. Et nyt blandingsbatteri koster ikke ret meget mere end ny indmad til den gamle, så den løsning var jeg fint tilfreds med. Desuden betaler Ole.

Ove kunne så i øvrigt fortælle, at det kræver specialværktøj at skille sådan en vandhane af, så det var ikke uden grund, at jeg måtte give fortabt.

• • •

Nu står den på varm te under et tæppe på sofaen og så ser vi, hvad en god nats søvn kan gøre for helbredet. Forhåbentlig kan den udøve mirakler.

Lige om lidt er det december med sin overflod af selskabelighed… fødselsdage, julefrokoster, rejser og julen ikke at forglemme.

Vi lægger ud i morgen med min mors fødselsdag – hun bliver 84 i år. Jeg er ikke sikker på, at hun selv ville kunne huske det, hvis ikke vi mødte op og mindede hende om det (:

Fredag er der firmajulefrokost med en millionmilliard feststemte kolleger og i ugen efter drager Poden og jeg ud på vores årlige fødselsdags-/julerejse.

Midt i måneden – cirka – er det sørme også blevet tid til min egen fødselsdag. Jeg bli’r… jeg holder mig skide godt, skal vi ikke nøjes med at konstatere det.

December december… jeg er ret vild med dig.