-
Mandags mood
Det eneste opmuntrende denne mandag var opdagelsen af ‘Seafret’ og så det faktum, at jeg nu har skemalagt forårets mandagsfridage – den første falder 13. marts og så følger 7 korte uger og lige så mange lange weekends.
Det er ikke godkendt af min chef endnu, men mon ikke han er med på, at jeg ikke fyrer dem af samlet.
Resten af mandagen har sådan set været noget skidt.
Jeg har bestilt tid til lægen onsdag morgen. Der er ingen bedring i min skulder – som i overhovedet ingen bedring – selvom jeg nu i 8 dage har taget smertestillende og anti inflammatorisk.
Jeg er ved at være temmelig træt af det. Det besværliggør alting. Småting som at vaske hår og komme i og af tøjet er skide bøvlet. Derudover sover jeg dårligt, hvilket selvfølgelig ikke kan undgå også at påvirke mit humør.
Nu gider jeg godt, at hun finder en eller anden mirakelkur. Eller bare noget der virker.
-
Et kort og intens gensyn
Husker du ham onsdagsflirten?
Sikkert ikke og det er da også en del år siden.
Jeg har – af flere årsager – ikke glemt det. Både fordi det var så åbenlyst, men sandelig også fordi jeg senere blev ringet op på jobbet af hans meget vrede kæreste. Jeg befandt mig nemlig pludselig og ganske uforskyldt midt i et trekantsdrama. Vi har haft kontakt senere – hans kæreste og jeg altså – og det er forlængst både glemt og tilgivet (:
Jeg er næsten sikker på, at jeg mødte ham i går.
Vi stod i kø på hver vores side af toget og ventede på, at skulle af i Aarhus.
Det intense blik har han stadig…
-
Aarhus fortsat
Man kan selvfølgelig ikke besøge Aros uden også at se Boy. Ron Muecks 4,5 meter høje dreng må man bare imponeres over.
Han er flyttet fra sin sædvanlige plads i foyeren til udstillingen No Man is an Island – The Satanic Verses.
Kæmpen er så overbevisende, at man forledes til at tro, at huden er levende og varm at røre ved.
Efter besøget på Aros sagde jeg farvel til AK, som havde indvilliget i at vise mig rundt på museet. Jeg besluttede, at gå strøgtur og besøge Interiørfabrikken, som jeg længe har fulgt på Instagram. Forretningen ligger i Fredensgade, drives at to piger og de sælger udelukkende unika. Jeg købte et par småting, men kunne sagtens have brugt en mindre formue.
Lånt på Interiørfabrikkens Instagramprofil Efter lidt shopping gik turen igen mod banegården, hvor DSB ventede på at bringe mig retur til Aalborg.
Jeg har fortsat et par klip tilbage på mit klippekort (som udløber søndag den 15. januar) – jeg kan nå en tur mere på første klasse 🙂
-
Nok se, men ikke røre
Lad mig starte med at konstatere, at Aros ikke er for børn… jeg hørte rigtigt mange utålmodige hvornår-skal-vi-ud spørgsmål og lige så mange du-må-ikke-røre bemærkninger. Det er muligt, at forældrene har de bedste intentioner om kulturel læring af poderne, men som jeg så det, så kedede de sig bravt.
Tamponer og mange af dem Udstillingen af Joana Vasconcelos var en oplevelse og den egentlige grund til, at jeg i dag tog turen til Aarhus. Jeg mente at have læst, at den blev pillet ned 15. januar, men i dag kunne jeg se, at det er 15. februar.
Du kan altså nå det endnu.
Gryder og grydelåg Farvestrålende, underfundig og sjov brug af helt dagligdags ting.
På Aros er værkerne rammet ind i fed fløjl i farver, der giver hvert værk sit eget rum. Det gav en helt særlig oplevelse at kunne stå der helt alene med den gigantiske lysekrone eller den fine helikopter.
En strudsefjerklædt helikopter -
Hvad det endte ud i
For en halvanden måneds tid siden lå jeg på en kunstgræsbane og fotograferede et par unge stænger… eller rettere strømperne som stængerne var iført.
Billederne er nu endt i nedenstående annonce i et eller andet sportsmagasin.
Det føles ret godt, når det man laver faktisk også kan bruges til noget (:
-
Så så man os
Pga. sneen var Aab’s superligahold sendt til træning i en af byens andre klubber.
Dén info var ikke nået (…), så hvis du hører, at der er observeret et par suspekte personer sidde i en parkeret iGo overfor Aab’s kunstofbane i Aalborg Øst, mens de overvågede, at nogen andre (forgæves) forsøgte at fjerne sne fra banen… så var det bare os 🙂
Det gav mulighed for nærvær og uforstyrret snak… så det var herlig spild af tid.
Der gik en rum tid – uden vi havde set skyggen af en spiller – et par klik på mobilen og så blev miseren opdaget. I hast gik turen til den anden klub, hvor jeg fik overdraget nøglerne til iGo og kunne køre hjem.
Det var tidligt, stadig lyst og sådan en chance lader jeg ikke gå fra mig.
Lillebror blev pakket og vi tog en tur ud i den sneklædte hundeskov – og fik er herlig afslutning på torsdagen.
-
Sådan bliver dit 2017
Jeg hæfter mig specielt ved:
Hvis du er single, kan det være, du nyder friheden, og så vil din udadvendthed tiltrække dig meget opmærksomhed. Allerede i februar har du mulighed for spændende kontakt. Måske vil du finde ud af, at du tiltrækkes af helt andre typer, end du ellers plejer at kigge efter.
Skal vi ikke bare aftale, at det er i februar jeg får slået benene væk under mig… af en, der ikke bare indholder varm luft?
Så skal jeg ikke bede om mere.
Tak!
-
Et lille bitte drys og kaffe
Jeg ønsker mig kulde og et ordentligt pulver sne og alt vi fik i dag var et lille bitte drys.
Et tjek på tv programmet for i aften viser, at DR2 sender hele aftenen live: Farligt vejr over Danmark. Det kunne jeg godt mene noget om, men tænker det er klogest at undlade.
Jeg kunne ellers godt ønske mig en lille smule farligt snevejr i Hals og omegn.
Da vi nu ikke fik noget sne kunne jeg sagtens lægge vejen ind omkring midtbyen. Jeg drønede i rekordfart gennem Salling og hjembragte en ny el-kedel. Det er ikke så længe siden jeg købte den sidste, men den sorte emalje var krakeleret og skallede af i store flager. Det var grimt at se på.
Det er den absolut mest brugte maskine i mit køkken og derfor var jeg villig til at spendere lidt ekstra på den. Det blev en Kitchen Aid i børstet stål – sat 500 ned – så det er ok, og jeg og min tegnedreng er glad. Den varmer en liter vand på nul komma dut og har oven i købet har sådan en ‘hold vandet varmt i 30 minutter’s funktion.
– og så er der kaffe 🙂
-
Det er januar
Lige så smuk og stille eftermiddagen var i mandags, lige så mørk, våd og blæsende var den i går.
Jeg holder af at komme ud i al slags vejr, men der er ingen tvivl om, hvad jeg foretrækker.
Arbejdslivet opfører sig lidt på samme måde. Omkring jul var der fredeligt og stille og straks det nye år begyndte sprang alle de besværlige kunder igen frem af hullerne.
Jeg vil ha’… synes at være den mest almindelige indgangsreplik i min lille it-biks. Og sjovt nok er det aldrig det firmaet har valgt som standard udstyr, de vil ha’. Det ligger så på mit bord, at få dem forventningsafstemte og det er ikke altid nogen taknemmelig opgave. Indimellem sker det, at nogen flegner helt ud… som om det er mig, der har lavet reglerne.
Nåmen der er også dem, der går ud af butikken med et smil og et ‘tak for god og hurtig service’ og så kan det heldigvis sagtens opveje de træls oplevelser.
Og selvom jeg aldrig ville indrømme det, så ved I sikkert godt hvilken type kunde, der fremover får den gode service og hvem der ryger i ‘den sorte bog’ 🙂
-
It’s oh so quite
Den første måned.
Den første mandag.
Den første strandtur.
Det blev en af de smukke.
En af de kolde.
En af de stille.
