-
Kuldsejlet weekend
Jeg havde glædet mig til weekend. Havde købt lækker weekendmadpakke (råvarer + opskrift) i kantinen og planlagt lørdagsshoppetur til Aarhus og strandtur med Lillebror i solen.
Det var bare ikke det, jeg fik.
I stedet havde jeg en totalt søvnløs fredag nat, stigende feber, hoste, snot og ondt i halsen.
Og der er jeg sådan endnu.
Maden står ubrugt på køl og jeg har kun bevæget mig væk fra dynen for at gå en lille tur med Lillebror.
ÆV
-
Lyden af min fredag
Islandske Júníus Meyvant med Neon Experience
You can dance if you want to (:
-
Optur på en ellers træls torsdag
Jeg havde min første date med Thomas Fysioterapeut i dag. Han virkede yderst kompetent og fik ret hurtigt konstateret, at grunden til min skulder gør så ondt er, at knoglerne er forskubbet. Sener, muskulatur, slimsække er af den grund irriterede, de hæver og danner inflammation, som giver denne smertefulde ‘fastklemning’.
Da jeg gik derfra en halv time senere, var der allerede mere bevægelse i leddet og jeg kan løfte armen op og til siden uden, at det gør voldsomt ondt. Næste gang skal vi have fat i de bevægelser, hvor man roterer i skulderen… du ved den bevægelse man gør når man f.eks. skal åbne sin BH bagpå eller tage en jakke på.
Derudover har jeg alverdens skavanker i ryg og nakke, dårlig holdning og hvad har vi… jeg ender som et nyt og bedre menneske 🙂
Han har rodet godt i leddet og jeg udsigt til en weekend med smerter, som var jeg blevet sparket af en hest… det må jeg tage med.
Hvis det går helt galt har jeg tosset god vin på hylden. Der lå tre flasker i bagagerummet på iGo da den blev afleveret i eftermiddag… med tak for veludført arbejde.
Så udover, at jeg faktisk føler mig sådan lidt ravselvorn, så blev det er ret okay torsdag, trods alt.
-
Små skridt
Jeg fik absolut intet ud af morgenens lægebesøg – udover et slattent håndtryk.Allermest følte jeg mig behandlet med ligegyldighed.
Planen er, at jeg fortsætter som vi aftalte sidste mandag, med noget fysioterapi.
Jeg har første tid i morgen og så må vi se, hvor det bærer hen.
Der er ikke det, der ligner bedring, så jeg kan ikke påstå, at jeg er optimist.
Jeg er langt mere optimistisk, når det kommer til min private sygeforsikrings håndtering af sagen. Ventetider er reduceret til nærmest ingenting og sygeplejersken, som håndterer min sag følger hele tiden op. Henvisningen til fysioterapi og ultralydsscanning er sendt til hende og det har hun fluks taget hånd om. Det dur.
…
Dagens positive kom fra ham filosoffen – han fik 10 til eksamen i sit Bachelor projekt.
Han er så cool.
-
Mandags mood
Det eneste opmuntrende denne mandag var opdagelsen af ‘Seafret’ og så det faktum, at jeg nu har skemalagt forårets mandagsfridage – den første falder 13. marts og så følger 7 korte uger og lige så mange lange weekends.
Det er ikke godkendt af min chef endnu, men mon ikke han er med på, at jeg ikke fyrer dem af samlet.
Resten af mandagen har sådan set været noget skidt.
Jeg har bestilt tid til lægen onsdag morgen. Der er ingen bedring i min skulder – som i overhovedet ingen bedring – selvom jeg nu i 8 dage har taget smertestillende og anti inflammatorisk.
Jeg er ved at være temmelig træt af det. Det besværliggør alting. Småting som at vaske hår og komme i og af tøjet er skide bøvlet. Derudover sover jeg dårligt, hvilket selvfølgelig ikke kan undgå også at påvirke mit humør.
Nu gider jeg godt, at hun finder en eller anden mirakelkur. Eller bare noget der virker.
-
Et kort og intens gensyn
Husker du ham onsdagsflirten?
Sikkert ikke og det er da også en del år siden.
Jeg har – af flere årsager – ikke glemt det. Både fordi det var så åbenlyst, men sandelig også fordi jeg senere blev ringet op på jobbet af hans meget vrede kæreste. Jeg befandt mig nemlig pludselig og ganske uforskyldt midt i et trekantsdrama. Vi har haft kontakt senere – hans kæreste og jeg altså – og det er forlængst både glemt og tilgivet (:
Jeg er næsten sikker på, at jeg mødte ham i går.
Vi stod i kø på hver vores side af toget og ventede på, at skulle af i Aarhus.
Det intense blik har han stadig…
-
Aarhus fortsat
Man kan selvfølgelig ikke besøge Aros uden også at se Boy. Ron Muecks 4,5 meter høje dreng må man bare imponeres over.
Han er flyttet fra sin sædvanlige plads i foyeren til udstillingen No Man is an Island – The Satanic Verses.
Kæmpen er så overbevisende, at man forledes til at tro, at huden er levende og varm at røre ved.
Efter besøget på Aros sagde jeg farvel til AK, som havde indvilliget i at vise mig rundt på museet. Jeg besluttede, at gå strøgtur og besøge Interiørfabrikken, som jeg længe har fulgt på Instagram. Forretningen ligger i Fredensgade, drives at to piger og de sælger udelukkende unika. Jeg købte et par småting, men kunne sagtens have brugt en mindre formue.
Lånt på Interiørfabrikkens Instagramprofil Efter lidt shopping gik turen igen mod banegården, hvor DSB ventede på at bringe mig retur til Aalborg.
Jeg har fortsat et par klip tilbage på mit klippekort (som udløber søndag den 15. januar) – jeg kan nå en tur mere på første klasse 🙂
-
Nok se, men ikke røre
Lad mig starte med at konstatere, at Aros ikke er for børn… jeg hørte rigtigt mange utålmodige hvornår-skal-vi-ud spørgsmål og lige så mange du-må-ikke-røre bemærkninger. Det er muligt, at forældrene har de bedste intentioner om kulturel læring af poderne, men som jeg så det, så kedede de sig bravt.
Tamponer og mange af dem Udstillingen af Joana Vasconcelos var en oplevelse og den egentlige grund til, at jeg i dag tog turen til Aarhus. Jeg mente at have læst, at den blev pillet ned 15. januar, men i dag kunne jeg se, at det er 15. februar.
Du kan altså nå det endnu.
Gryder og grydelåg Farvestrålende, underfundig og sjov brug af helt dagligdags ting.
På Aros er værkerne rammet ind i fed fløjl i farver, der giver hvert værk sit eget rum. Det gav en helt særlig oplevelse at kunne stå der helt alene med den gigantiske lysekrone eller den fine helikopter.
En strudsefjerklædt helikopter -
Hvad det endte ud i
For en halvanden måneds tid siden lå jeg på en kunstgræsbane og fotograferede et par unge stænger… eller rettere strømperne som stængerne var iført.
Billederne er nu endt i nedenstående annonce i et eller andet sportsmagasin.
Det føles ret godt, når det man laver faktisk også kan bruges til noget (:
-
Så så man os
Pga. sneen var Aab’s superligahold sendt til træning i en af byens andre klubber.
Dén info var ikke nået (…), så hvis du hører, at der er observeret et par suspekte personer sidde i en parkeret iGo overfor Aab’s kunstofbane i Aalborg Øst, mens de overvågede, at nogen andre (forgæves) forsøgte at fjerne sne fra banen… så var det bare os 🙂
Det gav mulighed for nærvær og uforstyrret snak… så det var herlig spild af tid.
Der gik en rum tid – uden vi havde set skyggen af en spiller – et par klik på mobilen og så blev miseren opdaget. I hast gik turen til den anden klub, hvor jeg fik overdraget nøglerne til iGo og kunne køre hjem.
Det var tidligt, stadig lyst og sådan en chance lader jeg ikke gå fra mig.
Lillebror blev pakket og vi tog en tur ud i den sneklædte hundeskov – og fik er herlig afslutning på torsdagen.
