• Et øjeblik...

    Solen skinner i Nordjylland

    – sagde hun i vejrudsigten da jeg kørte hjem fra job.

    Jeg ved ikke, hvilket vindue hun kiggede ud af, men det var ikke mit.

    I min del af Nordjylland ligger disen tæt og tungt over landskabet.

    Tilgengæld skinner solen inden i og smilet er bredt.

    ENDELIG langt om længe er der håb om bedring af min skulder, idet lægen – uden bøvl – gav mig en henvisning til en ultralyd vejledt blokade hos en ortopædkirurg.

    HURRA.

    Henvisningen blev fluks sendt til min sundhedsforsikring med et inderligt håb om hurtig reaktionstid

    Smerterne og armens brugbarhed er blevet forværret i løbet af den sidste måned. Det trækker ned i armen og jeg har især svært ved at finde ro om natten. Lægen sagde, at det ikke er en tilstand, der bare går væk af sig selv… jeg kunne så godt have spurgt, hvorfor der så skulle gå en måned før jeg kunne få en henvisning.

    Men jeg gjorde det ikke.

    Den er i hus og så lader vi den ligge der.

  • Et øjeblik...

    En lus mellem to negle

    Det er ikke kun slimsækken i min skulder, der er klemt… jeg er også… mellem lægen og fysioterapeuten.

    Jeg har som tidligere nævnt valgt at gøre brug af min sundhedsforsikring. Det vil sige at jeg er gået udenom det offentlige system og er blevet scannet og bliver behandlet hos en fysioterapeut privat. Om det er det lægen ikke bryder sig om, skal jeg ikke kunne sige.

    Fakta er den, at jeg henvises til fysioterapi som eneste behandling, men at man ikke stoler på fysioterapeutens vurdering. Det er da lidt spøjst.

    Fysioterapeuten anbefaler klart, at der gives en ‘Ultralydvejledt blokade‘ , hvor lægen kan anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for et godt resultat. Dette vil jeg også kunne få gennem min sundhedsforsikring, men kun efter henvisning fra min læge.

    Dét mener min læge er helt unødvendigt; “hvis jeg skal henvise alle, der har ondt i skulderen, ville der være 800 på venteliste“. Han har den holdning, at en blokade lagt i ‘blinde’ er lige så godt, men jeg synes, at jeg kunne læse mellem linjerne, at der var blevet trådt på hans faglighed.

    Det kan jeg ikke bruge til noget og er i øvrigt også fløjtende ligeglad…. jeg ved bare, at jeg er temmelig træt af at have ondt og er der en behandling, som kan hjælpe, så lad os da for pokker komme i gang!

  • Et øjeblik...

    Enden er nået

    Endelig – efter 6 dage med feber – har kroppen overmandet virus og termometret viser her til morgen normale tilstande.

    Tilbage er nu at tanke energi og slippe af med den irriterende hoste, som også har fulgt mig siden sidste weekend.

    Omkring mig er tingene blevet forsømt. Her trænger til oprydning og en tur med støvsugeren, men det er til at overkomme og når jeg lige tager mig sammen, er det klaret på en studs.

    Værre ser det sikkert ud på jobbet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ligger og venter af opgaver i min bunke, men det må jeg tage oppe fra og ned. Det er ikke min beslutning, at der ikke er backup på min pind.

    Nu vi er ved helbredet, så er der også kommet resultat af ultralydsscanningen af min skulder. Det er slimsækkene i skulderleddet, der er betændte og som giver den umiddelbare smerter. Derudover er der slidgigt at spore… men det passer meget godt med, at skroget er ved at være af ældre dato.

    Fysioterapeuten venter igen i næste uge og så skal jeg MR scannes om en måned for evt. at se om der skulle være en skjult årsag til ledproblemerne.

    Og så lægger vi den ned der – sygdom (især andres) er så hamrende uinteressant.

  • Et øjeblik...

    Kamillete og Netflix

    Den gode nyhed: jeg har ikke lungebetændelse.

    Den dårlige nyhed: så er der ikke noget at gøre ved det.

    Jeg havde umiddelbart alle symptomer på en lungebetændelse – men heldigvis var der hverken væske på lungerne eller forhøjet infektiontal. I stedet var der voldsomt irriterede bronkier og masser at lyd på lungerne, væske på ørene og en belagt hals.

    Det er altså ‘bare‘ en virus og der er intet at gøre andet end at lade tiden klare det… gerne under dynen med masser af Netflix og kamillete.

  • Et øjeblik...

    Op ad bakke

    Jeg har feber på fjerde døgn og er ved at være pænt træt af inaktiviteten, der følger med. Træt af appetitløsheden. Træt af at være træt.

    Energien rækker ikke til meget andet end at ligge på sofaen og se fjernsynets mere eller mindre interessante udbud af programmer. Og det bliver man sq også træt af.

    I dag bliver min far 87, men jeg tænker, at det er bedst, at jeg holder mig væk. Der er ingen grund til at møde op og smitte nogen… i deres alder er en influenza (hvis det er det jeg fejler) ikke at spøge med. Han må nøjes med et tillykke pr. telefon og et besøg, når jeg igen er rask.

    Og skal vi så ikke aftale, at det er sidste dag med feber? Tak.

  • Et øjeblik...

    Nu også med kanin

    Mens Poden er på sit sidste skoleophold i Skåde har jeg fået tjansen med at passe Bodil.

    Bodil er en kastreret hankanin vist nok af racen løvehoved.

    Det bør være en overkommelig opgave at sørge for mad, hø og lidt rengøring.

    Sværere er det at passe Felix, når jeg overhovedet ikke er på toppen. I går gik vi en lille tur i Præstens Plantage og i dag kørte vi ud til engen i mosen… så tossede han rundt der, mens jeg kunne sidde i bilens bagsmæk og nøjes med at kaste en bold indimellem.

    Det er heldigvis ikke en race, der løber op væggene fordi den ikke er blevet optimalt motioneret et par dage – og slet ikke i hans alder – men derfor er jeg alligevel træt af, at vi ikke har fået udnyttet weekendens smukke vejr til timelange strandture.

  • Et øjeblik...

    Kuldsejlet weekend

    Jeg havde glædet mig til weekend. Havde købt lækker weekendmadpakke (råvarer + opskrift) i kantinen og planlagt lørdagsshoppetur til Aarhus og strandtur med Lillebror i solen.

    Det var bare ikke det, jeg fik.

    I stedet havde jeg en totalt søvnløs fredag nat, stigende feber, hoste, snot og ondt i halsen.

    Og der er jeg sådan endnu.

    Maden står ubrugt på køl og jeg har kun bevæget mig væk fra dynen for at gå en lille tur med Lillebror.

    ÆV

  • Et øjeblik...

    Optur på en ellers træls torsdag

    Jeg havde min første date med Thomas Fysioterapeut i dag. Han virkede yderst kompetent og fik ret hurtigt konstateret, at grunden til min skulder gør så ondt er, at knoglerne er forskubbet. Sener, muskulatur, slimsække er af den grund irriterede, de hæver og danner inflammation, som giver denne smertefulde ‘fastklemning’.

    Da jeg gik derfra en halv time senere, var der allerede mere bevægelse i leddet og jeg kan løfte armen op og til siden uden, at det gør voldsomt ondt. Næste gang skal vi have fat i de bevægelser, hvor man roterer i skulderen… du ved den bevægelse man gør når man f.eks. skal åbne sin BH bagpå eller tage en jakke på.

    Derudover har jeg alverdens skavanker i ryg og nakke, dårlig holdning og hvad har vi… jeg ender som et nyt og bedre menneske 🙂

    Han har rodet godt i leddet og jeg udsigt til en weekend med smerter, som var jeg blevet sparket af en hest… det må jeg tage med.

    Hvis det går helt galt har jeg tosset god vin på hylden. Der lå tre flasker i bagagerummet på iGo da den blev afleveret i eftermiddag… med tak for veludført arbejde.

    Så udover, at jeg faktisk føler mig sådan lidt ravselvorn, så blev det er ret okay torsdag, trods alt.

  • Et øjeblik...

    Små skridt

    Jeg fik absolut intet ud af morgenens lægebesøg – udover et slattent håndtryk.

    Allermest følte jeg mig behandlet med ligegyldighed.

    Planen er, at jeg fortsætter som vi aftalte sidste mandag, med noget fysioterapi.

    Jeg har første tid i morgen og så må vi se, hvor det bærer hen.

    Der er ikke det, der ligner bedring, så jeg kan ikke påstå, at jeg er optimist.

    Jeg er langt mere optimistisk, når det kommer til min private sygeforsikrings håndtering af sagen. Ventetider er reduceret til nærmest ingenting og sygeplejersken, som håndterer min sag følger hele tiden op. Henvisningen til fysioterapi og ultralydsscanning er sendt til hende og det har hun fluks taget hånd om. Det dur.

    Dagens positive kom fra ham filosoffen – han fik 10 til eksamen i sit Bachelor projekt.

    Han er så cool.