I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage.

Hvis man kan sige det.

Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det for alvor mod enden for mit arbejdsliv med kun 5 dage tilbage.

Vi var inviteret til bedsteforældrehygge i dagplejen denne fredag, men det der med æbleskiver, saftevand og juledekorationsfremstilling interesserer ikke Solveig en pind.

Hun ville hellere spille bold, så det gjorde vi.

Den STORE julekasse er fundet frem og julen er begyndt at titte frem her og der.

Juletræet med rod står udenfor og kommer først ind når temperaturen ude er steget igen. Jeg tænker, at et skifte fra minus 10 til plus 23 grader vil kunne tage livet af selv det mest robuste træ.

Søndag og mandag stiger temperaturen betydeligt og så tænker jeg, at det skal ind.

Der er ret langt til julestemningen, men mon ikke en tur i det julepyntede London kan gøre noget ved det? Det er lige om lidt.

Vinterens første sne faldt tungt over Hals i dag. I Aalborg skulle der efter sigende ikke være faldet så meget som et fnug.

Så snart arbejdsdagen var slut tog vi det varme tøj på og gik ud i det.

De første dage med sne er hundene helt udstyrlige og vi gik derfor over på en mark, hvor de kunne få lov at tonse rundt uden snor.

Ulf Pilgård, Erik Clausen, mit tv og en kollega på kun 60 døde i sidste uge. Inden ugen var helt omme havde vi også sagt farvel til Morten Stig Christensen og nu også Johnny Madsen.

Og så har de besynderlige amerikanere igen valgte den orange mand til at være deres præsident. Jeg forstår det ikke helt, men måske var de bare ikke klar til en kvindelig præsident. Hvis de da nogensinde bliver det.

Skal vi tage de positive briller på, så er det da dejligt at krigene i Ukraine og Mellemøsten slutter om en uges tid eller to – OG at vi om 4 år aldrig behøver se/høre mere til ham.

Det skadede tv jeg modtog i sidste uge blev afhentet mandag og i dag har jeg modtaget det nye. I en kasse helt uden buler.

Mon det er et tegn på at uheldene er sluppet op for denne gang? Man siger jo, at et uheld sjældent kommer alene og den regel er helt sikkert gældende for mig.

Jeg får hjælp i eftermiddag til opsætning og ophængning – jeg krydser bare fingre for at det vesa-belag, der sidder på det defekte, kan flyttes over på det nye – ellers må der et nyt og en hadymand til.

Der er ikke som sådan indført garn-indkøbs-stop, men der er ikke noget, som jeg brænder for at kaste mig over, så jeg har igen gang i småprojekter og restestrik.

Lige nu er der endnu en i rækken af Lilje Slipovere på pindene i en af de mange rester Filcolana Pernilla jeg har på lager. Slipover eller vest er en næsten uundværlig lille kropsvarmer til en dagplejepige, så dem har der været efterspørgsel efter.

Dagens tal: 55/20

Ulf Pilgård, Erik Clausen og en kollega på kun 60 døde denne uge.

Helt uden sammenligning døde også mit tv i denne uge. Det havde været mine forældres og jeg kender derfor ikke den præcise alder på det, men ingenting holder evigt.

Heldigvis fik jeg tirsdag mulighed for at låne et af gode mennesker og så gik jagten ind på et nyt.

Det blev et tv fra Proshop. Prisen var ok og de har dag-til-dag levering.

Fragtmanden, der kom med det, måtte med skam meddele at pakken desværre havde fået en skade under transporten, men at det ikke nødvendigvis havde ødelagt varen.

Det havde det!

Rammen havde fået et knæk og set fra siden kunne jeg også se, at skærmen var buet.

Jeg ringede med det samme til Proshop og deres kundeservice var heldigvis særdeles hjælpsomme.

De har selvfølgelig en procedure, der skal følges med indsendelse af billeder og dokumentation. Der er nu bestilt afhentning og så får jeg et nyt.

Forhåbentlig uden skader denne gang og indtil da har jeg en lille interimistiske opstilling i stuen, hvor min gamle æggekasse fungerer som tvbord 🙂

Mandag aften blev her pludselig mørkt og stille.

Fjernsynet slukkede og det samme gjorde lyset.

Nettet var røget sig en tur og når man så udelukkende streamer tv og det meste af lyset er koblet på en Phillip Hue Brigde … ja, så er der skuette meget, der fungerer.

Nedbruddet kostede mig desværre mit tv … i hvert fald er det ikke lykkedes mig at tænde det igen efterfølgende. Jeg har prøvet forskelligt – men det er helt dødt.

Det var ikke lige nyt tv på mit budget i denne måned 🙁

Jeg havde håbet at Madhåndværk havde åbent i formiddag, men nu hvor turisterne er rejst hjem, er det igen kun tirsdag og fredag, man kan handle lækre slagterivarer, salater og specialiteter.

Der var ellers rigeligt med besøgende på havnen – jeg blev noget overrasket hvor mange autocampere, der havde fundet vej til Asaa – alle med danske nummerplader.

Vi gik en tur ved vandet og nød en stund på en af de nye bænke, der er sat op. Her kunne kunne jeg snildt sidde og spise æbler med lommekniv i solen. Når jeg bliver gammel.

Asaa havn er en charmerende blanding af nyt og gammelt – man er ikke faldet i den gryde, at man har revet de gamle røde huse ned.

I et af de røde huse ligger Havnemuseet, i et andet Turistinformationen og på selve havnen ligger Asaa Sup.

Jeg bemærkede Asaa Sups hundevandpost… de havde bare glemt at hælde frisk vand i skålen.

Endnu et skoleskyderi i USA. Denne gang med dødelig udgang for fire mennesker.

Gerningspersonen er en 14 årig med navnet Colt (!?!), som havde fået våbnet af sin far i julegave. Det behøver vel ikke nærmere uddybning, hvor syg jeg mener USA’s våbenlov er?!?

I Danmark er det vist kun sket én gang.

Den 5. april 1994 gik 35 årig Flemming Nielsen ind i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og skød to kvindelige studerende. Efterfølgende skød han sig selv.

Tæt på i samme bygning befandt min mor sig. Hun var på det tidspunt ansat ved Nordisk Institut i en afdeling, der kortlagde jyske dialekter. I afdelingen befandt sig store mængder båndoptagelser af indtalte dialekter i en stor brandboks og min mor fortalte, at da de hørte skudende og den efterfølgende panik gemte de sig i brandboksen.

Jeg har forsøgt – uden held – at genkalde mig min mors oplevelse (det foregår 10 dage inden jeg fødte Nanna – min undskyldning er begyndende ammehjerne.

Flemming Nielsen var selv studerende på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur og jeg har hørt en podcast om hændelsen, som forsøger at klarlægge hvorfor det skete. Flemming Nielsen var en ensom mand uden noget socialt liv og uden succes hos kvinderne. Han var vred på sine forældre, vred på kvinder, vred på verden.

I et afskedsbrev skrev han bl.a.: ‘Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de ar, jeg render rundt med.’

Hvilke svigt skal til, før et menneske kommer så langt ud til at blive en morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand? Hvad var det, der forvandlede Flemming Nielsen fra menneske til morder? Hvad udløste katastrofen?

Det får vi nok aldrig at vide – ligesom vi sikkert heller ikke finder ud af, hvad der får en 14 årig til at skyde lærere og elever på en skole.