En kontrol i lægehuset var dagens eneste aftale i kalenderen. Det gav masser af tid til at køre nordpå og gå en tur i hundeskoven ved Asaa, hvor skovbunden nu er et stort hvidt tæppe af anemoner.

Besøget i lægehuset resulterede også i en ny tid … siden jeg kom hjem fra min lange sejltur har jeg i bogstaveligste forstand sejlet rundt. Eller det vil sige, at følelsen kun er der, når jeg ikke er i bevægelse. Jeg får af samme grund kun strikket ganske ganske lidt for både strikketøjet og computeren gør mig lidt rundtosset.

Det er en kendt ‘bivirkning’ og holder som regel op kort efter, men nu er det snart 14 dage siden jeg gik i land og det er kun blevet ganske lidt bedre. Det synes sygeplejersken klart skulle undersøges.

Man kan sige, at jeg har fået noget for mine penge

I går startede jeg i mit nye job og med nedenstående nye chef, som er ret insisterende i sin kommunikation og som tramper i jorden, hvis ikke hendes ordre udføres prompte.

Nej, det er gas … hun er både sød og nem.

I dag måtte jeg droppe at få hende til at sove middagslur. En time efter jeg havde lagt hende, var der stadig fuld gang i damen – i morgen er jeg mere tålmodig for hun har stadig et stort behov for et par timers lur midt på dagen.

Da min far fyldte 60 i januar 1990 var vi hele familien inviteret til Gran Canaria. Vi forlod mørke, kolde januar Danmark og landede i solvarme Spanien nogle timer senere. Mine niecer har ikke været så gamle dengang og på et tidspunkt i løbet af ferien noterede den yngste sig, at hun skulle hjem og have fundet sit strandtennis frem!!!

Jeg har det lidt på samme måde lige nu, blot med omvendt fortegn og er klædt lidt for varmt på. Det er ikke ret længe siden jeg kørte hundeslæde hen over den frosne fjord i Nordnorge og på bare to uger, mens jeg har været væk, er det for alvor blevet forår i Danmark.

Da jeg havde fri kørte jeg en tur i skoven med hundene og så både anemoner, citronsommerfugle og en bøg, der står på spring … jeg kan vist godt hænge vinterfrakken til side.

Det er snart to døgn siden jeg igen fik fast grund under fødderne, men det har mit hoved ikke helt fundet ud af endnu. Det føles fortsat som om jeg sejler, selv når jeg sidder helt stille i sofaen. Det er lidt småubehageligt.

Ellers er det dejligt at være hjemme igen.

Vaskemaskinen kører med det sidste rejsetøj, og kuffert og rygsæk er sat tilbage på lageret.

Der er ikke flere rejser på programmet – lige bortset fra en kort afstikker til København i maj, hvor jeg jo skal besøge ham Frederik, men det kræver hverken kuffert eller rygsæk.

Min eneste souvenir er brunosten og den har jeg taget hul på sammen med en hjemlig kop kaffe, mens hundene koger ved siden af mig.

De har haft det godt og været lidt en pestilens for Nanna, som har måttet hegne deres store buskbed inde fordi – særligt Bob – har været helt besat af at være derinde. Nanna var ret sikker på, at der var noget klamt derinde som trak hundene derind – og de endte da også begge med at måtte have en canikur. Det var dog hurtigt overstået og tilsidst lykkedes det at holde dem ude derfra.

Jeg tror, at de sover den næste ugens tid

Det er sikkert, men på ingen måde udbytterigt at have penge i banken.

Jeg tror, at min bank giver mellem 0,50 og 0,75 % på deres opsparingskonti og det flytter absolut ingenting.

Jeg har lidt penge i overskud, som jeg godt gad sætte til at arbejde.

Min erfaring med investering er = NUL, så for ikke at kaste pengene ud af vinduet, er jeg startet ud med at oprettet en månedsopsparing hos Nordnet og dermed overladt investeringerne til de (forhåbentlig) dygtige folk derinde.

Jeg har brugt nogle aftener på at se Nordnets webinarer om investering for begyndere og føler mig tryg ved at sætte lidt af min opsparing hos dem.

Selvom der på denne måde bliver investeret i fonde og pengene dermed bliver spredt, er der selvfølgelig altid en risiko, men tager man ikke den, vinder man heller ingenting.

Man kan investere så lidt som 100 kr. så det er bare med at komme igang, hvis man har lyst til at lege lidt med sine penge.

Hvis jeg ‘vinder’, skal du nok høre om det

I dag så jeg en pige i t-shirt og bare fødder i klipklapper – selv var jeg i termodragt. Vi var helt sikkert ikke enige om, hvad der var passende påklædning på denne første forårsdag.

Vi gik tur ad Nordsø Stien og vinden var skide kold. Det har så heller ikke hjulpet, at kommunen har fældet en masse træer langs stien, så der ikke er det mindste læ.

Nanna har ønsket sig et par nye balaclavere til Solveig i lidt tyndere uld her til foråret.

Jeg har valgt en opskrift af Lene Holme Samsøe. Den første blev for stor, så nu speedstrikker jeg en mindre

Efter et par dage i sommerhus var det rart igen at være hjemme og sove i sin egen seng.

Ikke at der var noget at udsætte på det lille hus. Alt var velfungerende og havde alt vi skulle bruge.

Mureren og hundene havde hygget sig. Det er ikke alle steder man kan have hund med, så det er rigtig dejligt, at have ham at trække på, så de ikke skal i pension.

I morgen går turen til Aalborg. Jeg har to par briller, der skal rettes lidt til og så skal jeg i biffen og se ‘A complete unknown’. Min bifmakker har allerede set den en gang og siger, at den er ‘fuldstændig fantastisk’ – så forventningerne er skruet helt op.

Det bliver sidste film inden mit kystcruise, som nærmer sig med hastige skridt – om bare 18 dage er jeg på vej mod Bergen.

Det ser ikke ud til, at det er rigtigt vinter i Norge, men jeg håber da, at vi, når vi kommer nord for polarcirklen, får noget kulde og sne. Jeg skulle jo gerne ud og køre på hundeslæde og på krabbefiskeri på isen og det kan man vel ikke, hvis der er plusgrader.

Søndagen startede umanerlig tidligt.

Kl 04:00 ringede vækkeuret og kl. 04:25 stemplede jeg ind som barnepige hos de unge mennesker længere henne af vejen.

Farmand skulle køres i lufthavnen og med dagens første fly mod Amsterdam.

Barnet sov hele tiden og opdagede ikke, at hun havde været overladt til barnepigen.

Morgenen var isende kold, så det var iført uld, termodragt og varmestøvler da vi lidt senere bevægede os ud i mosen. Tøj og støvler er trykprøvet til turen nord for polarcirklen. Og godkendt.

Vi gik den lange tur og nød solen, roen og den knirkende sne under støvlerne.

Da jeg kom hjem fra gårsdagens tur i mosen sad der en uindbudt gæst på fuglenes foderbræt og mæskede sig i nødder og frø.

Foderbrættet hænger under naboens udhæng, men den har helt sikkert benyttet sommerfuglebuskens nøgne grene til at komme op ad.

De er nu klippet af og så håber jeg fuglene får lov at have deres foderplads i fred.

Jeg fandt dens gemmested – masser af sand var dynget op bag et nedløbsrør – og der har jeg serveret hvad forhåbentlig bliver det sidste måltid.

Beklager lille mus – men du er flyttet ind det forkerte sted.

I mosen kiggede jeg forbi jagthytten for at se om uglen fortsat holdt til i skorstenen. Det gjorde den og selvom der var tændt op i hyttes pejs med en masse røg lod den sig ikke forstyrre i middagsluren.

Fyren fra jagtforeningen fortalte, at der pt. er en krypskytte på spil i mosen. Jeg havde godt observeret et rådyr kadaver, der lå smidt på Kanalvejen og vidste at det ikke er sådan jægerne i området håndterer skudt vildt.

Han fortalte, at dyret var brækket på stedet og at det kun var ganske lidt af kødet, der var fjernet.

Alt er nu sat ind på at finde skytten.