-
Det var jøwt
Jeg er ret overbevist om at underholdningesværdien i aftes i Mølleparken var temmelig meget højere end den på Aalborg Portland Park, hvor Aab spillede 0-0 mod AGF… det er fodbold jeg hentyder til, hvis nogen skulle undre sig.
Vi var mange, der havde trodset regnen og vi gik ikke forgæves. Først underholdt Folkeklubben – et herligt musikalsk bekendtskab – og bagefter den gamle frederikhavnerknægt Allan Olsen med band.
En lille krølle på historien: hans keyboardspiller Gæst (ja, det hedder han) har jeg engang passet da jeg arbejde en kort periode i en børnehaven i Vejgaard… og i 1994, da jeg fik Nanna, var det hans mor, der var jordemoder og tog imod hende.
-
Amar Pelos Dois
Det var ikke en af de sædvanlige Grand Prix baskere, der løb med sejren i aftes, men derimod en fin og følsom Salvador Sobral fra Portugal, som på smukkeste vis sang så hårene rejste sig.
Jeg aner ikke hvad ordene betyder, men det er i denne kontekst helt ligegyldigt for den er fremført med så meget indlevelse, at man er med ham hele vejen. Den får mig til at tænke på Chaplin’s ‘Smile’, som besidder samme fine stemning.
Sejren gik til ‘sangen’ og ikke til konfetti, glimmer, lange ben og vindmaskiner.
Han får 12 af mig – jeg er fan!
-
Dagens fineste
.
Det er 10 år siden Tina Dickow udgav albummet ‘Count To Ten’. På Facebook har hun sat gang i en akustisk ‘Countdown From Ten’. En sang om dagen – indspillet helt solo i sit køkken.Jeg synes, at hun er så skide dygtig og ‘Count To Ten’ er et af mine favorit albums (særligt titelnummeret).
Enjoy
-
Soundtracket til min tirsdag
En artikel i Berlingske netavis bragte mig til norske Thomas Dybdahl.
Rett og slett dritbra..!
-
Oh wonder
Ny på playlisten… engelske “Oh Wonder”.
Deres nummer “All we do” var underlægningsmusik på en – i øvrigt skide god – DR2 krimi serie, som har været vist onsdag aftener i oktober.
Musikken passer præcis til mit fredagsmood 🙂
-
Og vinderen er
Bob Dylan vinder årets Nobelpris i litteratur… det synes jeg er lidt stort.
• • •
Min musiksmag er temmelig bred og jeg er åben for at lytte og lade mig inspirere musikalsk af de mennesker jeg omgås.
Det har givet mange fine oplevelser. Jeg har været til underlige koncerter, lyttet til youtube videoer i rå mængder og på den måde været omkring rigtig mange genre… noget er blevet hængende og andet blevet forkastet allerede inden sidste rille på pladen var nået.
Min lyst musik er meget afhængig af mit humør. Nogen dage ‘danses’ der på forsædet af iGo til Nik og Jay og andre dage er det Sade, der blidt ledsager min dag.
Der er også musik, som er stærkt forbundet til begivenheder i mit liv… på positiv siden bringer det mig fluks tilbage og giver smil på læben, mens den musik, der knytter sig til de dårlige oplevelser næsten er ubærlige at høre.
De sidste par år er det min indre hippie, der er vagt til live med Cat Stevens, The Savage Rose og i høj grad også Bob D.
“If I was a poet
And could write a fine hand
I’d write my love a letter
That she’d understandAnd write it by the river
Where the waters overflow
But I dream of pretty Saro
Wherever I go”Tillykke Bob!
-
CAN’T STOP THE FEELING
Justin Timberlakes sommerhit Can’t stop the feeling fortjener, at blive spillet i sin fulde længde.
Jeg bliver i hvert fald glad i låget og kroppen vil nærmest ikke holde sig i ro.
(havde der været webcam på, kunne I ha’ set den kvindelige version af gårsdagens dans… dog uden de røde speedos… men det vil jeg alligevel spare jer for)
I got that sunshine in my pocket
Got that good song in my feet… -
Tilfældigt strejfet
Til koncerten på Peter Bådsmand i Løkken, læste Allan Olsen lidt op fra sin bog Tilfældigt strejfet. Han gjorde meget ud af at understrege, at han altså ikke er forfatter… men at han er en gudbenådet fortæller, kan han ikke nægte.
Jeg har fundet ud af, at jeg lytter særligt godt, når jeg kører bil og da jeg i dag skulle tilbringe 4 timer bag rattet, var det oplagt, at købe Tilfældigt strejfet som lydbog.
AO er fra Frederikshavn – eller Fresse som han kalder byen – og det forhold gør bogen særligt interessant. For mig. Min mor er frederikshavner og historier fra byen er evigt tilbagevendende omkring kaffebordet i mine forældres hjem. Min indre film står derfor lysende klar, når knægten Al’n traver afsted i Frederikshavns gader og hjem til det hvidmalede gasbetonhus på M. Vogelius Vej. Eller når han fortæller om Syd- og Nordbyen, Ørnevejen Skole eller Pikkerbakkerne.
Lige inden jeg nåede min destination – jeg havde små smilet hele vejen – fik jeg historien om hvordan en amerikansk vovehals sprang i døden, da cirkus kom til Frederikshavn. Beretningen ligger til grund for AOs Ballade om T.T.T. Både den og hans andre sange bliver kun endnu bedre af, at man får baggrundshistorierne.
Forfatter eller ej… det er fortællekunst, når det er allerbedst.
-
– kom lad os ta’ en pjækdag sammen
Jeg tog opfordringen fra Allan Olsen ganske bogstaveligt og stemplede ud fra jobbet langt tidligere end jeg burde. Kunderne holder påskeferie og opgavemængden var på det nærmeste ikke eksisterende. De opgaver, der evt. er kommet ind i løbet af eftermiddagen kan jeg klare med venstre hånd i morgen tidlig.
Vi render ud og gemmer os ved stranden
og fanger luftfisk mellem fingrene dér.Sammen med Bob Dylan er AO et nyt musikalsk sværmeri, som P på sin egen insisterende facon har bragt ind i mit liv. Hans entusiasme er smittende og jeg har ikke tal på hvor mange YouTube videoer (incl. ovenstående) jeg har fået tilsendt og set på hans opfordring.
Det er mange.
På søndag skal jeg høre AO live for første gang… jeg glæder mig!
…
Tirsdag holder jeg mig på kontoret lidt længere.
Måske.
-
Est-ce que tu m’aimes?
Volumen op og danseskoene på… det er fransk og går lige i benene.