Donald kom med posten og lige som ret mange andre synes hundene, at det eneste interessante ved manden er hans hår.

Vi er i gang med alene-hjemme-træningen. Fordi de er to og har hinanden forestillede jeg mig, at det ville blive vores absolut mindste udfordring, men det har vist sig at være sværere end som så.

Små ture ud er i dag blevet til knap en time uden postyr.

Men hvis jeg troede, at jeg kunne sidde ovenpå og arbejde og bilde dem ind, at jeg ikke er hjemme, så må jeg tro om!

Bob er i entre og badeværelse når han er alene og så er børnegitret ind til stuen lukket. Det har intet problem været, men Irma finder det skide irriterende, at det gitter er lukket. Måske er det fordi hun udmærket ved, at jeg ikke ‘rigtigt’ er gået.

Jeg overvejer om jeg torsdag og fredag skal prøve at køre ind på jobbet et par timer.

De er overvåget med både lyd og billede – og så kan jeg køre hjem hvis der bliver for meget uro.

Nordjylland var med smukt solskin på i dag, så da Nanna var dukket op og vi havde sat første vask over, tog vi en tur ud med hundene.

En tur gennem Præstens Plantage og ned på stranden.

Her mødte vi Torben, som har Elmelundens hundepension – det lokale hundehotel, som ligger lige uden for Hals. Bob har været passet der et par gange. Torben har en helt særlig måde at tackle hundene på og jeg er ikke det mindste ked af at aflevere mine hunde til ham, når det er nødvendigt.

Han så frem til også at få Irma som kunde til sommer, når Poden og jeg drager mod Amsterdam.

Det trætter en hvalp med så mange oplevelser og hjemme gik hun direkte i koma.

Jeg har nået enden. Af ferien. I dag er det sidste hele fridag i denne omgang. De næste 14 dage skal jeg hver dag præstere en halv arbejdsdag på hjemmekontoret.

Jeg er skide glad for, at det kan lade sig gøre på den måde, at give Irma den bedste start i familien.

I går var Irma og jeg lige ude og hilse på i firmaet og så også hvad der bliver vores nye kontor. En tredie – og meget meget bedre – løsning viste sig. Vi flytter ind i det gamle smedeværksted med tilhørende lager. Først skal det tømmes og males, der skal tæpper på, nye lamper og solgardiner – men det er snart og jeg glæder mig over den fine løsning.

I dag skal vi også på tur. Jeg skal ud i City Syd og hente et overvågningskamera, så jeg kan holde øje med de to dyr, når jeg ikke er hjemme. Da Bob var hvalp foregik det gennem en aflagt iPhone, men den kunne bestemt ikke tåle at være tændt så længe og batteriet svulmede op til det dobbelte så denne gang bliver det et kamera beregnet til formålet.

En hel nats uafbrudt søvn skal på ingen måde undervurderes. De sidste par nætter har været med kun en enkelt tissetur ved et tiden og så er hun først vågnet igen ved mellem halv syv og syv.

Det går i det hele taget over al forventning.

Det hele.

Hun sover om natten, hun spiser godt, stortrives i selskab med Bob og er en tryg og glad hvalp.

Også renlighedstræningen forløber bedre end jeg havde turdet håbe på. Vi har haft dage helt uden ‘uheld’ og dage med kun et enkelt. Hun løber selv til havedøren og vil ud. Det skal jeg selvfølgelig være opmærksom på for jeg får ikke to advarsler. Hendes blære er slet ikke udviklet til at kunne holde sig endnu og det er en her-og-nu trang.

Der er grund til masser af latter hver eneste dag når hun følger i hælene på Bob og forsøger at gøre alle de ting han gør.

Trekantskoven er skøn for hende med masser af forskellige dufte. Vi har fundet en lille runde, som max tager 10-15 minutter at gå, men i selskab med en hvalp, der skal undersøge og smage på alting, kan vi snildt bruge det tredobbelte.

Så er der også ro når vi kommer hjem 🙂

I dag er det præcis 2 år siden vi hentede Bob på samme gård ved Vejle, hvor vi i fredags hentede Irma.

Det er to meget forskelige hvalpe, jeg har fået med derfra.

Bob var langt mere forsigtig anlagt – i hvert fald når vi var på nye fremmede steder – men han havde heller ikke en voksen hund at støtte sig til og følge i hælene på.

Irma er af nogle andre linjer. Hun er mørkere og jeg skal nok også forvente, at hun bliver lidt større end Bob.

Det er ikke uden grund, at jeg ofte bliver spurgt om Bob er en hvalp… måske skulle jeg bare svare ja. Det giver også lidt luft i forhold til hans begejstring når nogen gerne vil hilse på ham (:

I dag gik turen til Præstens Plantage.

Irma var på armen – en 8-9 ugers hvalp skal helst ikke gå ret langt. Hun var ikke enig og vred sig febrilsk for at komme ned. Jeg bar hende hen til en lysning i skoven, hvor hun kunne snuse rundt og fyre noget krudt af.

Jeg tror hun synes det var fedt at storme rundt i lyngen og det høje græs.

Det er ikke akkurat et friskt ansigt, der smiler tilbage til mig fra spejlet i dag. Alt for lidt søvn de sidste to nætter sætter sit præg.

De to første nætter gik ellers over al forventning med henholdsvis 6 og 8 timers uafbrudt søvn. Hvis det var reglen var det peace of cake med en hundehvalp.

Det var det så heller ikke.

Irma fik en smule dårlig mave og de sidste to nætter har derfor været et rend frem og tilbage mellem seng og have. Det er lidt hårdt, men også så fint, at hun vækker mig for at komme ud. Det skal selvfølgelig belønnes med en matte, der er hurtigt ude af sengen og hjælper hende ud – OG fortæller hende hvor dygtig hun er, selvom det kræver opbydelse af alt mit overskud at lyde opmuntrende, når jeg kun er iført nattøj og badesandaler og det blæser og regner.

Det er også det eneste lille bump, der har været på vejen. Hun er en utrolig nem og sød hvalp. Hun med god appetit, drikker normalt, fuld af energi og gå-på mod. Når hun ikke lige sover, hvilket hun gøre meget. Bare ikke i nat.

Maven er meget bedre i dag, så jeg krydser fingre for at jeg får lidt søvn i nat.

Bob opfører sig fortsat eksemplarisk og lader hende komme tættere og tættere på – også når de skal sove. På billedet er det dog en enhjørning hun er kommet tæt på.

Efter knap 8 timers uafbrudt søvn kan det nok være jeg havde en hundehvalp, der var i hopla fra morgenstunden. Halvanden time senere sov de så igen begge tungt.

Hver for sig.

Irma vil slemt gerne ligge helt tæt på Bob, men så snart hun har lagt sig tilrette lister han væk. Måske kommer det en dag.

I hvert fald er han (næsten) lige så forelsket i hende som jeg er, men også sådan lidt “hun er da meget sød og sjov at lege med, men hvornår skal hun hjem og skal hun absolut have så meget opmærksomhed“.

Hun er modig og er nu nået æbletræet i sin udforskning af haven. Jeg har lige et lille oprydningsarbejde derude for hun vil spise de rådne æbler jeg har ladet ligge til fuglene og det tror jeg bestemt ikke er godt for en hvalpemave.

Om et par dage er det to år siden vi hentede Bob og den første tid var der nærmest isvinter i Danmark. I år er vinteren mild, og det giver altså en noget nemmere start, når ikke hvalpen værger sig ved at komme ud.

Renlighedstræningen var allerede startet nede hos Miriam og der er ingen tvivl om, at hun godt ved hvad hun skal når hun bliver lukket ud. Vi er dog langt fra kommet dertil at hun giver tegn, så det er min opgave at være opmærksom.

Hun trives, vi trives… alt er godt!

Det første døgn som hundemor til to er gået. Selvfølgelig er der en del uro når to hunde skal vænne sig til hinanden, men jeg synes det er gået over al forventning.

Lørdag startede kl. 4:20 med en fest.

Det var efter 6 timers uafbrudt søvn, så det var så fint. Irma faldt til ro i buret ved siden af min seng så snart lyset blev slukket og sov altså så til kl. 4:20.

Mere kan jeg vist ikke forlange af en 8 ugers hvalp – og med Bob nedenunder kan jeg nok heller ikke forvente, at kunne liste mig ned på en tissetur i mørket og så gå i seng igen.

Det var okay for en første nat.

Bob opfører sig præcis som en voksen hund bør overfor en hvalp, men er heller ikke ældre end han stadig er med på sjov og ballade. Han har virkelig overrasket mig positivt i storebror rollen.

Irma på sin side er nysgerrig, glad og ikke mindst fræk. Hun er langt mere fremme i skoene end Bob var i samme alder og går allerede på opdagelse i haven – måske fordi hun har Bob til at vise vejen.

Det bliver så godt det her…