-
Dr. dyr
Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.
Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.
Bob var den første på bordet.
Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.
Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.
Han blev vaccineret og passet blev stemplet.
Irma vejer 11,1 kg.
Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.
Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.
Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.
Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.
Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.
Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.
-
Bob D
I dag er det 3 år siden vi hentede Bob D hos Miriam i Vejle og dermed 3 år siden, at jeg blev bulldog ejer.
Vi overvejede lidt at skifte navnet Bob D ud med Yoda da vi så det her billede. Den første tid var ikke uden udfordringer. Vi begyndte vores liv sammen med en mave-parasit i form af en giardia, som det tog mange uger at slippe af med.
Dernæst oplevede jeg en hvalp, som ikke ville ud. Jo, i haven, men han nægtede hårdnakket at gå ud af fordøren.
Først en gang i marts, hvor han var 4 måneder gammel, oplevede jeg, at han faktisk nød vores ture ud i verden.
På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg aldrig ville få en hund, der ville nyde en tur i skoven og ved stranden, men i takt med at temperaturen steg gjorde lysten det også.
Han er stadig tyndpelset og går med frakke når det er rigtig koldt – og man kan altid finde ham under en dyne eller længst inde i ‘soveposen’.
Billedet øverst giver et meget godt billede af hvordan han er i dag.
Han går sine egne veje og altid forrest (mener vist selv, at han er chefen), og læg mærke til ørene… enten vil han sikre sig, at flokken følger med eller også lytter han faktisk når jeg kalder. Sandsynligheden for det første er nok størst.
Han er en rigtig god storebror for Irma. Hun har været noget af en mundfuld for ham, men alligevel stortrives de nu i hinandens selskab – selvom han vist stadig af og til synes hun er en pestilens og vil sove alt for tæt 🙂
-
HURRA
Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.
Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.
For nogen.
I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.
Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.
Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.
Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.
Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.
Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.
-
I lære som hund
Bob elsker at ligge under dyner og tæpper. I mangel på tæppe er han sågar set kravle ind under hundesengen.
Længe har Irma lagt sig oven på ham, men hun må have luret fidusen for nu er det lige så ofte hende jeg finder under en dyne.
Hvis jeg skulle bestemme skal næste lektion være at lære hende at gå pænere i snor.
Heldigvis er der ikke så mange på gaden kl. 5:30, når jeg morgenlufter de to i flexline, for det kan altså være lidt af et cirkus.
Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer hvor idiotisk jeg ser ud (og føler mig), når jeg skal samle en hundelort op og de to på et split sekund er på vej i hver sin retning eller er gået rundt om mig eller om hinanden og den anden så har sat sig for at besørge… så er 2 x 8 meter line altså en del.
Det er ikke uden grund jeg foretrækker at smide dem i bilen og tage enten i hundeskoven eller til stranden, hvor de kan løbe uden snor.
-
Vi vandt, Bob og jeg
Firmaet udskrev en is fotokonkurrence. Eneste regel var, at billedet skulle indholde noget grønt, som er farven i firmaets logo.
Regler er til for at brydes, så det gjorde jeg og billedet af Bob vandt 🙂
Præmien er et gavekort til Hjem-is. Selvfølgelig.
-
Skarnsunge
Jeg havde lagt to kalveunderben midt på havebordet.
Næste gang jeg kiggede ud i haven lå der kun et.
Det andet var hundene stærkt optaget af nede bag i haven.
Der er ingen som helst mulighed for, at vinden har taget det eller de har kunne nå det fra jorden.
Jeg formoder, at Ima er ‘fløjet’ derop!
(eller har taget turen via bænken og raget det ned… skarnsunge)
-
Til begge ender
Der var pakker til hundene i dag. Hele tre stk.
Jeg havde bestilt løbetidsbukser til Irma, så vi er klar til første løbetid og derudover kalveunderben, ‘slikkepinde’, elg huder og ny aktivitetsbold.
Det var heldigt, at det hele kom på samme tid for med et lækkert kalveunderben at slikke på var Irma var ikke det fjerneste optaget af pludselig at have fået bukser på.
Bukserne er lavet specielt til fransk bulldog og har derfor ingen halehul (fås dog også med).
De lader til at sidde rigtig godt på hende.
Så kan den løbetid bare komme an.
-
Jeg har ikke hund i sofaen
Det vil sige: jeg havde ikke hund i sofaen.
Irma og jeg har noget alvorligt vi skal tale om meget snart. Hun indtager pladsen ved siden af mig i sofaen som den naturligste ting i verden.
Det er ikke en indbydelse jeg har sendt og der er bestemt heller ikke fordi de mangler lækre hundesenge.
Det er kun når jeg også er i sofaen. Hun er meget mere kontaktsøgende end Bob nogensinde har været. Det der pusenussen er ikke noget for Bob, mens Irma ikke kan få nok.
-
Der er også invasive arter i haven
-
RAUH
Jeg er altid på udkig efter nye, gode og naturlige tyggeben til hundene. Helst nogen, som ikke forsvinder på 5 minutter.
Politistave af oksehud er indtil videre det vi har haft mest succes med. Jeg har også prøvet ‘gevirer’, men de er meget hårde, så dem gider de ikke.
I dag kom der pakke til hundene med tyggeben af elghuder, som skulle være både holdbare og velsmagende.
Det sidste kan jeg ikke svare på, men jeg kan konstatere, at elge må være meget tykhudede for selvom de har været i gang i nogle timer er der kun blødgjort en cm i hver ende.
Selvom billedet måske antyder noget andet så HAR de altså fået hver deres, men som altid er det den anden har laaangt mere interessant.
Jeg valgte str. medium til mine to.
Rauh Wild Line Moose er et eksklusivt tyggeben, der er lavet af 100 procent ægte nordisk elgskind. Det er verdens eneste elgtyggeben uden allergener, der er egnet til hunde med allergier. Der er ikke anvendt kunstige tilsætningsstoffer og kemikalier under fremstilling.
Elgen (Alces alces) er et naturligt vildt dyr, der lever i de finske og svenske skove og deres kost er upåvirket af mennesker. Vilde dyr indeholder flere og mere nuancerede næringsstoffer end de tamdyr der hurtigt opfodres i landbruget.
Tyggebenene er meget holdbare – og lækre. De er fremstillet af hele elghuder, herunder det øverste lag af skindet, der er den dyreste, men også den bedste del. Det er den hud, der giver elgbenet sit unikke udseende og sin lange fremragende tyggemodstand.Bakteriologisk ren. Testet og sikker. Fjerner plak og forhindrer tandkødsbetændelse. Et velsmagende tyggeben og lang tidsfordriv for hunde. Let, lavt kalorieindhold.
(ikke sponsoreret)
