-
Prototypen er færdig
Asigtsudtrykket hos Bob viser med al tydelighed, hvor begejstret han er for sin nye sweater… så er det altså noget ved at strikke til andre.
Note til mig selv: 115 g Sandnes Fritidsgarn rester. Str. F1. Mavestykket skal forkortes 4-5 cm til hanhunde.
-
5 år som bulldogejer
I dag er det 5 år siden Nanna og jeg kørte til Vejle og hentede Bob D. og det har jeg ikke fortrudt et sekund 🙂
-
Søndag i skoven
-
Der er så fuld af sjov
inde i en skov
-
4 år som bulldog matte
Skoven var klædt i nattens glimmer da vi gik vores morgentur – det var både kold og smukt.
I dag nyder Bob en tur i skoven også selvom det er koldt, men da jeg hentede ham for præcis 4 år siden fulgte et par måneders kamp med at få ham ud af huset.
Og det er i bogstaveliste forstand.
Han nægtede ganske enkelt at forlade huset via hoveddøren og end ikke de lækreste godbidder kunne lokke ham.
Jeg resignerede og den næste tid blev han kun luftet i haven – ud over de dage hvor han blev båret ud i bilen og vi tog en lille tur i skoven eller ved stranden.
Først da foråret kom ændrede tingene sig.
Han er stadig stædig og MEGET mageligt anlagt, men også knuselsket.
-
To og fire
I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.
Fire bliver han.
Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.
Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.
Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.
Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.
Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.
-
cornea ulsus
Bobs hornhindeskade er fint helet, men vi skal fortsat dryppe øje for der er en mælkehvid uklarhed på hornhinden.
Arvæv, sagde Mogens Dyrlæge.
Fra fredag bliver det en anden slags dråber, som gerne skulle klare uklarheden (kan man sige det?!?) han har fået i en del af synsfeltet.
Det har været en temmelig dyr skade. På de store dyrehospitaler, som det vi besøgte torsdag aften, ganger de regningen med tre.
Så er det jeg er glad for, at begge hunde er sygeforsikret.
Jeg anmeldte skaden til IF i aftes og kl. 07:18 her til morgen var sagen behandlet og erstatningen på vej. Det kan jeg vist ikke klage over.
-
Sikken en aften/nat
Bob hilste glad på mig i går da jeg vendte hjem fra job, men efter vores luftetur ændrede tingene sig og han spiste kun nødtvunget.
Han gik i seng og først på aftenen synes jeg alligevel det var for mærkeligt. Han lå ude i kurven og da han vendte hovedet lignede han en, der var gået mere end en omgang mod Mike Tyson. Det ene øje og øjenomgivelser var svulmet op og han virkede slap.
Hurtigt fik jeg fat i vagtdyrlægen og ræsede mod Svenstrup. Bob viste sig at have en stor skade på hornhinden enten forårsaget af en gren/torn eller mere sandsynligt (hævelsen taget i betragtning) af en bi eller hveps. Han fik nogle indsprøjtninger, smertestillende og noget, der kunne dæmpe hævelsen og så blev vi sendt hjem med to slags øjendråber og smertestillende til de næste 7 dage.
Hver anden time – døgnet rundt – skal øjet dryppes skiftevis med den ene og den anden slags. Lidt hårdt for hans trætte matte kan jeg godt meddele.
I dag er det meget bedre. Øjet er fortsat tillukket og jeg kan tydeligt fornemme på ham, hvor irriteret det er, men den meget voldsomme hævelse er næsten væk og jeg tror, at vi slipper med forskrækkelsen.
-
A sunday well spent
Der er INGEN, der har lavet en skid i dag udover at flytte sig mellem sol og skygge…
-
Pakket ind i vat
Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.
Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.
Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.
Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.
Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.
Jeg håber det.
