-
Selvtilliden fejler ikke noget
Bob er gået i lag med et af Lillebrors ben. Hans optimisme og gå på mod fejer bestemt ikke noget og jeg behøver ikke sådan lige være nervøs for, at han får det galt i halsen.
Ellers mistænker jeg, at ALT kan gå galt i dag. Jeg har været til mammografi, men inden jeg kom så langt nåede jeg at skvatte over en skæv brosten lige uden for hospitalets hovedindgang.
Jeg slog hul på mit knæ (sjovt nok ikke på bukserne) og desværre fik jeg også et riv i min dårlige skulder.
Nu har jeg så lige hældt et helt krus kaffe ud over bord og gulv.
Resten af dagen bliver jeg på sofaen.
-
Nul grader
Temperaturen er faldet til frysepunktet og Bob er igen iført den varme trøje under selen.
Han var temmelig smart i en fart i formiddag og trængte til at blive ‘krudtet af’.
Vi gik hele vejen rundt om Præstens Plantage – en tur på 1,7 km og dermed temmlig langt for de små Bob ben. Men det hjalp. Nu ligger han og koger i sofaen ved siden af mig, mens jeg klarer den sidste times arbejde, inden jeg kan sige, at jeg går på weekend.
I formiddags måtte jeg også have fat i den lokale elektriker, som i 2016 installerede en ny vaskemaskine. Den strejker på de lange programmer og bliver ligesom aldrig færdig. Heldigvis ser det ud til, at jeg kan bruge finvaske programmet, så jeg i det mindste han vaske mit eget tøj og så må håndklæder og den slags vente til der har været en reparatør forbi.
En af glæderne ved at bo til leje – go fix!
-
Så er det med at spidse ører
Bob er indskrevet i skole… hundeskole med start den 14. januar.
En af mine venner gjorde mig opmærksom på et opslag på Facebook, hvor der blev søgt ‘kursister’ til et eksamensprojekt for en adfærdsinstruktør under uddannelse.
Første eksamen er for hvalpe.
Jeg tilmeldte Bob selvom hun søgte lidt større racer og i dag fik jeg besked om, at vi gerne måtte være med.
Det glæder vi os til. Eller jeg gør.
Det foregår på Nordjyllands Dyreadfærdsklinik, som ikke ligger ret langt fra Hals og så er det gratis.
Ren win win.
-
plus 500
Jeg har et halvt kilo mere hund i dag end jeg havde da jeg hentede ham. En slags værdistigning. Eller noget.
En mail til opdrætteren bekræftede, at 500 gram på 14 dage er en helt fin vægtøgning for en fransk bulldog hvalp. En bordeaux hvalp øger sin vægt med et kilo om ugen, så jeg havde ingen ide om hvad der var normalt – og så har vi jo også lige haft giardiaen at slås med.
Men som sagt – alt er godt.
Poden havde lånt min bil i dag og da hun returnerede med den blev han så overstadig, at han tissede på hende. I det hele taget var han så højt oppe at køre over besøget, at han måtte sendes til nedkøling.
Jeg slås stadig lidt med at få ham til at gå i bånd og jeg får ham under ingen omstændigheder til at forlade huset ad fordøren. Haven er han fortrolig med og glad for… men verden på den anden side… den er stor og væmmelig.
-
To uger med Bob
Jeg høstede ingen point til morgen da jeg tog den bette Bob med ud i regn og blæst.
Som i overhovedet ingen.
Han hadede hver skridt af den lille tur hen om hjørnet til bageren.
Anderledes velvillig var han på eftermiddagsturen i Præstens Plantage. Regnen var ophørt og i skoven kunne vi finde læ for den stærke blæst.
I morgen er han 10 uger. Jeg er spændt på hvad vægten siger. Hans appetit er stor og her halvvejs inde i giardia behandlingen er maven også ved at arte sig.
Jeg er begyndt at blande en lille bitte smule hvalpefoder (10 af 60 g) i skånekosten og så må vi se, hvordan det går.
Også i eftermiddag har han været alene en times tid uden problemer.
Ligesom overgangen til normal foder skal alenetiden også øges hen over ugen/weekenden, så jeg kan tage på job på mandag. I hvert fald til frokost. Tænker, at jeg den første uge kører hjem til middag og arbejder de sidste timer hjemmefra.
Resten af vores liv sammen er så afhængig af, hvordan vi kommer fra start og så må det job finde sig i at være indrettet efter His Bobness i en periode.
-
Overvåget
Bob har været alene hjemme en hel time i dag, mens jeg besøgte de gamle.
Helt overladt til sig selv var han dog ikke, for jeg overvågede ham via mobilen gennem iPadens kamera.
Ikke verdens bedste kvalitet, men rigeligt til at se, at han sov på sin foretrukne flise det meste af tiden.
Da han vågnede og begyndte at snuse omkring kørte jeg hjem og blev mødt af 3 kilo hund, der gøede af mig, men bagefter var overstrømmende glad for at se mig 🙂
Appen jeg har brugt heddet Presence. Som sagt er det ikke verdens bedste kvalitet og skulle du sidde inde med viden om noget, der er bedre så giv endelig et pip.
-
Nu med sele
Bob har fået sele fra Puppia. Jeg valgte str. M, så den er til at vokse lidt i og selvom den er en smule stor, har den en super fin pasform.
Karabinhagen fæstnes i ryggen og jeg håber på lidt mere gnidningsløse gåture – i snor – fremover.
I og med vi bor herude på landet er det så let bare at lade ham løbe løs, men han SKAL altså lære at gå pænt i snor også.
Jeg forsøger, at holde en rutine med små daglige gåture. Om morgenen i byen – i snor – og eftermiddag/aften de mere frie ture i skoven eller ved stranden afhængig af vejr og vind.
Endnu lader han ikke til at nyde turene. Kun nogle få gange lader han sig ‘fordybe’ i en duft – ellers piler han bare afsted lige i hælene på mig. Men jeg tænker, at det kommer med alderen.
Køre bil går det rigtig fint med. Han er på ingen måde ked af at blive placeret i buret selvom han er fanget i et lidt betuttet øjeblik herover (:
-
Cool dude
Jeg har ventet så længe på en ledsager til mine strandture, at jeg nu benytter enhver lejlighed til at lægge vejen omkring.
Det siger sig selv, at vi ikke kommer ret langt eller er på stranden ret længe af gangen.
Bob er for lille og temperaturen for lav, men jeg får alligevel duften af hav i næseborene og han bliver fortrolig med den verden, som han skal færdes i de næste mange år.
Han vovede sig endda lidt ud i vandet i dag, men det var altså både vådt og koldt – og han ser ikke ligefrem selv ud til selv at mene, at det er den bedste ide han har fået. Men bange var han ikke.
Heller ikke biler og busser, der passerer os på gaden ser ud at at gøre ham noget. Han er i det hele taget ret cool, størrelsen og alderen taget i betragtning.
-
Strandtur
Arbejdsdagen blev afbrudt af en meget vågen Bob allerede ved 10 tiden. Jeg aftalte med mine kolleger, at vi tog en tur til stranden og så ville jeg vende tilbage og tage de sidste halvanden time på pinden.
Solen skinnede og luften var forholdsvis lun, hvilket gjorde turen behagelig for både stor og lille.
.
Han er begyndt at snuse lidt rundt på egen hånd og jeg tror ikke, at det varer længe før han er så tryg ved at komme med ud, at han begynder at gå på opdagelse.
-
Slet ikke dum
Han er kvik den bette Bob. Lynhurtigt grejede han foderboldens hemmelighed og i dag viste han, at næsen også er velfungerende.
På vej hjem fra bageren gik de små ben som trommestikker og da vi nåede hjørnet af forhaven, præcis på det sted vi var gået ud, drejede han af og ind mod huset og fordøren.
Måske var hans tyske far ‘ein sehr berühmte sporhund’ og slægter ham på (:
Status på maven: jeg tør næsten ikke sige det, men der ér bedring.
Der går forrygende med at kombinere job og hvalpepasning. Alle tre dag har det passet, at han har sovet i de 4 timer fra 7-11 hvor jeg har arbejdet – kun afbrudt af en kort tissetår i haven.
Efter jobbet havde jeg lovet Nanna at komme forbi Matas med ham. Hendes kolleger ville så gerne se ham og så fik vi også kørt en lidt længere tur i bil. Han lægger sig og sover i buret så jeg antager, at det betyder, at han er helt tryg ved det arrangement.
Udover job og hund har dagen stået på ‘facetime’ snak med min unge ven i det engelske. Det er hans fødselsdag og det krævede en fødselsdagssang. På dansk selvfølgelig… til stor moro for alle på hans arbejdsplads!!! Måske jeg går viralt, startende i Kent 🙂
