-
En travl søndag
Bob er gået i seng efter en begivenhedsrig søndag med havearbejde, gæster, strandtur, træning, beluring af naboen og hvad han ellers har haft gang i.
Træningen er gået over al forventning. Lige indtil i dag. Han gad ikke komme når jeg kaldte og han gik i snor som om han ikke havde prøvet det tidligere. Det lover godt for morgendagens hvalpe test. Eller noget.
På positiv siden er det en fornøjelse at se ham blive mere og mere fortrolig med vandet. Det sted vi passerer på videoen er normalt et sted jeg ville bære ham over, men i dag gik han bare ud i det.
Hjemme igen blev det nødvendigt med en tur under bruseren for at skylle weekendens sand og saltvand ud af pelsen. Det er så nemt med sådan en lille sag og da den franske Bulldog ingen underuld har, er han næsten tør efter en frottering.
Det har været en skøn weekend og med en kort uge i sigte er det til at overskue, at det er mandag i morgen.
-
Det er en ommer
Jeg havde to timers undervisning fra morgenstunden og havde derfor besluttet at starte arbejdsdagen på hjemmekontoret, hvor der er mere ro.
Først havde jeg tekniske problemer, som det tog lang tid at løse og bagefter sad jeg og ventede på underviseren. Forgæves. Efter lang ventetid, som den eneste på mødet, lukkede jeg ned og kørte på job i stedet.
Det var ligesom startskuddet på en torsdag, hvor udfordringerne, de utilfredse kunder og opgaverne bare hobede sig op. Jeg var træt da vi nåede fyraften. Meget træt.
Det var herligt at komme hjem, pakke Bob i bilen og køre på stranden.
Vi skal til hvalpetest på mandag, så vi træner intenst. Jeg har skiftet de kedelige godbidder ud med pølser og det har helt sikkert gjort noget positivt for Bobs motivation.
Vi gik der en times tid. Jeg satte mig i sandet med ansigtet vendt mod solen mens Bob styrtede rundt og fandt ådsler han kunne rulle sig i.
Torsdag endte fint. Trods alt.
-
Jeg har ham
De er lige gode om at være lidt hårde ved hinanden.
Jack endte med et par overfladiske skrammer på den ene kind og flere af de billeder jeg tog afslører meget tydeligt synderen.
Det har været en dejlig storebededag i herligt selskab, med gode nyheder og nu med en hund, der sikkert ikke vågner før i morgen.
-
Fransk bjerghund
Bob bevæger sig med overraskende stor sikkerhed på Borgmestermolens stendige. Man kan sikkert sagtens mene, at det er letsindigt at lade ham kravle rundt der, men risikoen for at han klodsede matte kommer galt afsted er vist langt større end han gør.
Det går fremad på alle områder.Jeg har haft temmelig svært ved, at få ham med ud at gå tur i byen. Bortset fra et par mislykkede forsøg for snart længe siden, er han derfor blevet morgenluftet i haven.
Tirsdag havde jeg rigtig god tid fra morgenstunden og tænkte, at nu skulle det være. Vi skulle have en god oplevelse ud af en morgengåtur. Og det fik vi.
Successen blev gentaget her til morgen og jeg tænker, at det skal være den nye morgenrutine. En rutine jeg har savnet.
Arbejdsugen er heldigvis kort. Jeg trænger frygteligt til at nogle sammenhængende fridage. Tre er ikke mange, men bedre end ingenting.
Jeg har fået en Storebededagsindbydelse og den brugte jeg også turen på Borgmestermolen til at overveje.
Det er sådan en: been there, done that, fucked it up ting. Skal jeg derhen igen? Give det en chance?
Omstændighederne er ikke forandret. Jeg heller ikke. Fornuften siger mig, at det nok bliver et nej tak herfra.
-
Arrr er det nu også nødvendigt?
Eller er det bare for at score nogle ekstra kroner?
Jeg tror mest på det sidste.
Jeg har selv fokus på, at alle tænder bliver skiftet planmæssigt ellers skal jeg nok rette henvendelse.
Så tak, men nej tak!
-
Legeaftale
Den bette Bob gik i koma i den gule donut… to en halv times leg med Onkel Jack i går eftermiddag drænede resten af den batteritid, der var tilbage efter lørdagens møde med den lynhurtige wippet Ayla.
Han var lige ude og tisse inden sengetid og har så sovet hele natten uden at vippe med et knurhår.
Til morgen stavrede han ud i haven, gjorde sig ren og væltede så tilbage i seng.
Tænker ikke, at der bliver meget aktivitet at spore på webcamet i dag 🙂
Jeg skal passe Jack nogle dage sidst i maj og det ser heldigvis ud til, at det kommer til at gå rigtig fint.
Legen kan se lidt voldsom ud, men er ganske fredelig og altså meget trættende.
-
Model og fotograf
Bob og jeg gør os i forskellige reklamer på IG. Mon ikke jeg skulle prøve forhandle en lille model/fotograf kontrakt hjem – om ikke andet ville vi da sætte pris på lidt lækkert hundeudstyr som tak for lån af billederne eller måske rabat på næste køb 🙂
Øverst er det Styletails og nederst Vackertass Supply Co. Begge hundesenge er i øvrigt købt hos førstnævnte, som er et London baseret firma med lækkert hundeudstyr og super service.
PS: dette er ikke et sponsoreret indlæg – og de har spurgt om tilladelse til at bruge billederne
-
5 måneder
I dag er den bette Bob præcis 5 måneder gammel.
Stadig en lille buttet hvalp, som gnaver i fingrene og endnu ikke kan holde helt tæt når jeg er væk på job.
Han har endnu ikke ødelagt noget som helst og overvågningen af ham viser, at han ikke er ked af at være alene hjemme – så kan jeg sagtens leve med, at der indimellem ligger en tissetår i brusekabinen jeg skal skylle væk, når jeg kommer hjem og lægge hænder til når gummerne klør.
Snart er blæren modnet og tandskiftet ovre og så kan vi også lægge den del af hvalpetiden bag os.
Følger han den normale udvikling skulle vi have nogenlunde ro på de næste par måneder indtil han når den kønsmodne alder, hvor der igen kan komme en udfordrende periode med hormoner, der farer rundt i kroppen.
-
Early birds
Mens byen først var ved at vågne, landede Bob og jeg hjemme efter en herlig morgentur ved Vesterhavet i selskab med Charlotte og hendes Wippet.
Jeg behøver sikkert ikke at sige, at Bob kom lidt til kort, når det gjaldt tempo – han forsøgte, det må man lade ham, men det var som om han ofte løb forgæves og hun forsvandt for ham uden han nåede at opfatte hvorhen.
Charlotte har, lige som jeg, tidligere haft bordeaux, så selvom dette var vores første møde, havde vi masser at snakke om.
Det gider Bob og jeg godt gentage 🙂
-
Gul donut
Luksusdyret slænger sig nu i sin nye gule donut drøm eller det vil sige på billedet slænger han sig ved siden af den.
Den har fået plads i stuen og har erstattet pelssengen, der nu har fået plads i soveværelset. Det betød også, at han i nat for første gang sovet ved siden af min seng og ikke i buret. Det gik rigtig fint, så jeg tænker vi prøver, om vi kan gentage successen i nat.
Hundetræningen var aflyst for 4. gang i træk. For få deltagere. Jeg har desværre en teori om, at det er fordi det er et ‘gratis’ kursus, så føler deltagerne sig ikke forpligtet (over for sig selv) til at møde op.
Nå, men under alle omstændigheder er hvalpekurset nu afsluttet og træneren har tilbudt at vi kan fortsætte på unghundekurset. Jeg har sagt ja tak… hvis hun vil have os.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været svært udfordret af kulden. Bob har på ingen måde været motiveret til at deltage i undervisningen og jeg kan kun håbe, at de lune lyse forårsaftener giver mere lyst til at lære.
