-
Sidste mandag i ferien
Mikael Persbrandt stod præcis overfor sin debut på Dramaten og der er det med lydbøger, at de høres bedst i bilen, så i stedet for bare at køre hjem fra genbrugspladsen i Gandrup tog vi en spontan tur til Vesterhavet.
Jeg har gummistøvler og regnjakke i bilen, på forsædet lå kameraet og i buret bagi sad Bob.
Intet at betænke sig på.
Det er mandag og første skoledag… der var ikke et øje ved stranden og vi nød et par timers travetur.
Vi kører altid til det militære område ved Ejstrup – her er det min erfaring, at der er færrest mennesker, men risikoen er også at komme til en strand, som er lukket pga. militær øvelse.
Det var den ikke i dag – men enten bliver den det snart eller også har den lige været. Vi gik 3-4 kilometer mod nord og her var stranden fuldstændig renset for sten og en meget bred bane var tromlet så hårdt at en bil, der kom kørende ikke lavede spor. Jeg er næsten sikker på, at jeg gik på en landingsbane.
Behøver jeg at sige, at Bob nød turen?
Vandet ved Vesterhavet er for dybt og for vildt… men klitterne… han synes det er det fedeste.
Hjemme igen har jeg læst totredjedele af “Som jeg husker det“ – det er fascinerende læsning. Jeg kunne ønske mig, at jeg var stærkere til svensk – han læser selv bogen op på sit modersmål og den stemme have jeg gerne lagt øre til en 10-11 timer.
-
Et stk meget fin bulldog
Bob og Jack er et par vilde bulldogknægte og efter nogle dages pasning, mens Poden og jeg ferierede i det svenske, kom Bob hjem med et ‘sæbeøje’. Om det er sket i leg, om han er kommet for tæt på en gren eller hvad pokker der er sket vides ikke.
Uanset synes jeg, at han virkede så generet, at der ingen vej var uden om dyrlægen. Der var ingen skade på selve øjenæblet heldigvis, men øjet var alligevel så hævet og påvirket at han nu er på øjendråber og antibiotika.
10,4 kg vejer han. Jeg synes, at han er meget kompakt og har været bange for, at han er for tyk. Men Mogens Dyrlæge synes han er i rigtig fin foderstand – en bulldog er jo en lille kompakt og muskuløs fætter. Han vurderer en voksen vægt på omkring 12 kg.
Han synes i det hele taget, at Bob er en meget fin bulldog og bemærker også, at der overhovedet ingen lyd er på hans vejrtrækning… en skavank rigtig mange bulldogs har.
En anden typisk skavank er en dårlig fordøjelse, som betyder at afføringen er lind og at de prutter meget. Heller ikke den har Bob fået med sig – eller også holder Royal Canins racespecifikke foder faktisk hvad de lover. Eller en kombination.
Jeg er enig med Dr. Dyr – han er en fin lille fyr. Og sjov. Og irriterende. Men mest fin og sød.
-
En på opleveren
Vi stod ved isbjørne grotten sammen med en lille gruppe mennesker. Det var den del, hvor der ingen vand er. Pludselig får en af isbjørnene øje på Bob og stormer frem mod glasset. For pokker vi blev forskrækkede og folk fløj instinktivt tilbage. Den blev ved med at stirre på Bob, som var ganske uanfægtet af det store dyr, der stod lige foran ham.
Vi gik omkring grotten og det samme skete da vi passerede vinduet ved vandet.
Den havde nok lige set Bob som en lille lækkerbidsken til at tage den grimme smag af fisk.
ZOO er fyldt med oplevelser for en hundenæse og der var en helt klar reaktion at mærke da vi nærmede os rovdyrene. Bob blev noget skeptisk da vi kom tættere på. De lå i øvrigt blot og dovnede den i solen og de små løveunger var ingen sted at se.
Vi var der først ved 17:30 tiden – på det tidspunkt er billetkontoret lukket og man kan nyde haven som gratist de sidste halvanden time de har åbent.
Der er ikke så meget at komme efter længere eller også er det blot varmen, der gør at dyrene gemmer sig inde eller i skyggen, hvor man ikke kan se dem.
Hos surikaterne (herover) er der dog altid mindst et dyr at se – nemlig den der har vagten.
-
En ulige kamp
Bob har overtaget Lillebrors yndlingsbamse og den kæmper han lidt med… den er ikke så medgørlig som IKEA rotterne, men med i seng kom den alligevel.
-
Sommerpostkort fra Hals
Poden og Jack kom forbi og gjorde strandturen meget sjovere. Vi kunne se, at der var mange mennesker ved Bisnap, men på ‘Mallorca’ lå der kun et par stykker, så der var rigeligt plads til fri hundeleg.
-
Han greb den ikke
Han forstod ikke helt legen. Lod bare godbidderne falde ned omkring sig. Tror ikke han så dem.
Det handler om kontakt. Grundpillen i et godt samarbejde. Har man ikke kontakt med sin hund, kan den intet lære. Har jeg lært. Så vi laver dagligt kontakt øvelser – den helt enkle: øjenkontakt = godbid. Ikke kast – den øvelse var bare for at få et sjovt billede.
Han er tydeligvis ‘teenager’ i øjeblikket. Alt han har lært er tilsyneladende glemt og den tidligere så sikre STOP-SIT øvelse lader han fuldstændig som om han aldrig har hørt om. Træner Maria siger jeg ikke skal fortvivle. Det indlærte er kun glemt for en stund – han kan stadig, men i den alder han er i lige nu, hvor hormonerne begynder at rase rundt i kroppen, er alt andet mere interessant.
Jeg begynder at glæde mig til, at han bliver voksen. Vel er han er en sjov spilopmager, men en voksen hunds ro er alligevel at foretrække på den lange bane.
Lige om lidt er han 8 måneder og jeg mener, at man siger han er voksen – eller er det mon bare fuldt udvokset? – når han er 12 måneder.
Jeg er vild med Bob og vild med den franske bulldog.
-
Mandagsfri
Temperaturen er faldet mærkbart og det blæser en del i det Nordjyske. En pause fra varmen gør bestemt ingenting og i stedet for at sidde uvirksom i haven kan jeg få lavet nogle af de ting, jeg ikke orker når der er for varmt.
Bob vækkede mig 5:30 og efter en morgentur og morgenmad tager han nu en skraber i sofaen… hvis han ellers kan få ro til det.
-
Så er vi igang igen
Vi har genoptaget hundetræningen. Denne gang på unghundeholdet sammen med en labrador, en sharpei, en kongepuddel og en lille hvid uldtot af en slags.
Det er kun Bob og labradoren Sally, som vi i øvrigt også gik på hvalpehold med, der reelt er unghunde.
De andre har fået lov at være med fordi de har lidt forskellige adfærdsproblemer og det er præcis her stedets kompetense ligger.
På hvalpeholdet deltog en Border Collie som var udfarende aggresiv af ren og skær nervøsitet /usikkerhed. Efter et par aftener med intensiv træning og brug af de rigtige værktøjer løb den og legede med de andre. Det er ret vildt at se mennesker med god hundekendskab arbejde.
Efter træningen synes Bob og jeg vi fortente at dele en is 🙂
-
Ikke flere mandage
Den sidste arbejdsmandag er lagt bag mig – i sommer – og i dag var årets første mandagsfridag.
Næste gang jeg skal arbejde en mandag er når vi er fremme ved den første efterårsmåned. Der synes at være lang tid til, men jeg tænker at sommeren flyver af sted. Sådan plejer det at være.
I sommer planlægger Poden og jeg en lille tur til det svenske – ellers ligger mine/vores planer længere henne på året. Sidste år gik vores juletur til London – i år har vi planer om at tage til Amsterdam på samme tidspunkt og se hvad de kan byde på af juleudsmykning.
Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Podens ansættelsesperiode i Matas var lidt usikker, men hun har netop fået den forlænget til slutningen af 2019 – og så vi kan måske snart begynde at gøre alvor af planlægningen.
-
Syv måneder
I går blev den bette Bob D 7 måneder. Eller helt bette er han jo ikke mere. Sidst vi var omkring dyrlægen for mindre end en måned siden vejede han 9,2 kg.
Det går rigtig godt. Han er sød og sjov. For det meste. Han kan også være en pind i r**** ind imellem. Mest når han synes jeg er kedelig (= optaget af noget jeg skal koncentrere mig om) så finder han på alverdens ulykker for at fange min opmærksomhed. På et split senund kan alle mine sko ligge spredt ude i haven eller han har fundet en lækker pind som han har findelt inde i stuen.
Han sover godt og skal ikke længere ud og tisse midt på natten og der er heller ingen problemer med at være alene hjemme. Jeg holder ham fortsat under overvågning og kan se, at han sover det meste af tiden, når jeg er på job. Jeg kan fortsat komme hjem til en lille tissetår i brusekabinen, men jeg tænker, at det bare er et spørgsmål om tid og han får fuld kontrol over blæren – er det ikke, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved det… jeg er jo ikke hjemme til at forhindre det.
I næste uge starter vi unghunde træningen. Forhåbentlig får vi et lille brush-up på de ting vi lærte – eller rettere ikke lærte – på hvalpekurset. Vi trænger 🙂
Fem måneder efter at jeg blev hundeejer igen, har jeg ikke fortrudt et sekund. Heller ikke mit valg af størrelse eller race… faktisk leger jeg med tanken om, at han skal være storebror engang til næste år, hvis jeg er så heldig at Miriam skal have et kuld hvalpe i 2019.
