-
Optrækkeri
Hvis jeg var ZOO i Aalborg ville jeg klart indføre lav- og højsæson priser. I hvert fald føles det som det rene røveri at tage kr. 245 for en enkelt billet på denne tid af året.
Intet er åbent, flere anlæg er tomme og lukkede og dyrene er for de flestes vedkommende på stald. Måske ville en lavere vinterpris oven i købet kunne give flere besøgende på denne tid af året.
Som børnefamilie med bare ét barn ville jeg helt sikkert overveje om det er kr. 645 værd.
Nanna har årskort og jeg betaler selvfølgelig gerne for at have den oplevelse sammen med Solveig og vi havde da også en dejlig tur.
Solveig har ingen interesse i dyrene – men havde en fest ved at storme rundt, løbe op og ned af trapper, kigge på arbejdsvogne og lege på legepladsen.
-
Så er den gal igen
Hvor meget er der lige man kan komme galt afsted med på en bred tom strand???
Blæser det lidt og man befinder sig i 30 cm. højde kan man få sand i øjnene. Det fik Bob og det endte med en skade på det ene øje.
Heldigvis havde jeg salve og smertestillende hjemme og er gået i gang med behandling, men der er ingen vej udenom en tur til Dr. Mogens i morgen.
Han får altså snart dykkermaske på, når vi skal ud.
Det var ellers en dejlig tur – men i bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at vi havde ventet til i dag, hvor vinden havde lagt sig.
-
2025 mål
Morgen i mosen og eftermiddag i skoven … mit mål for 2025 om at gøre hundene glade er startet godt.
HVIS jeg kommer op i ordentlig tid i morgen tager vi en tur til havet – det store mod vest. Det er meget længe siden vi sidst har været der og med solskin i udsigt hele weekenden er det oplagt at bruge formiddagen der.
Jeg har indkøbt en varm vind- og vandtæt kedeldragt og varme vandrestøvler til mit ‘arktiske eventyr’ og det må være det helt rigtige sted at teste det.
I morges i mosen havde jeg en uldsweater på under dragten og det var næsten for varmt – i eftermiddag kun en t-shirt – det var tilpas til en gå tur i skoven, men helt sikkert ikke til hundeslædekørsel. Jeg kommer nok til at investere i noget uldundertøj også.
Jeg elsker at være ude i al slags vejr, men det kræver den rette påklædning. Vores lille Solveig er også et udemenneske og selvfølgelig også klædt ordentlig på i Reima flyverdragt og varme støvler.
Dragten jeg har købt til mig selv er i øvrigt magen til den Nanna har på – ikke helt en Harboøre Habit, men den lugter lidt derhenad 🙂
-
Snart ti
Min lille iGo (Aygo) bliver 10 år i år. Den bette bil har fragtet mig land og rige rundt og i dag er den gjort klar til endnu 2 år.
Den har fået et serviceeftersyn, er blevet forsynet nye bremser og 4 nye dæk – nu mangler den så at bliver synet.
Jeg var helt overbevist om for et par år siden, at jeg ville skifte den, men der var så meget usikkerhed omkring min boligsituation, at jeg ikke turde påtage mig et bilkøb, så det blev ved tanken.
Nu har jeg det sådan, at så længe den ikke koster mig i tusindvis af kroner i reparationer, så beholder jeg den. Ikke at sådan et eftersyn ikke er dyrt, men det skal jo til. Den er forlængst betalt, er billig i drift og har aldrig voldt mig problemer, så hvorfor sætte sig i gæld.
Når den engang ikke kan mere køber jeg mig en el-ladcykel og så kan hundene og jeg sagtens komme omkring i nærområdet. Skal vi længere må Poden køre mig – jeg har fragtet hende rundt i årevis – så må det være hendes tur 😉
-
Hund i uld
Det hjalp meget på Bobs lyst til en længere tur i sneen da han i går blev iført hjemmestrik i norsk uld. Hans lille krop var da også dejlig varm inden under selv efter en times travetur. Også den bare mave var varm.
Det blev igen en tur i smukt solskin – bidende koldt, men smukt.
De truer med snestorm i nat og denne gang kan jeg tage det helt afslappet.
Skulle jeg have været på job i morgen ville det ikke have været nogen rar udsigt.
Når man bor langt ude på landet skal man køre af lange stræk, hvor der ingen læ er og selvom der også bliver ryddet sne herude, fyger vejene til igen på nulkommafem. I morgen kan jeg bare kigge ud og nyde synet.
-
Er det fredag?
Tre dage inde i seniortilværelsen har jeg allerede mistet fornemmelsen af, hvilken dag det er. Det skal nok komme til at gå godt.
Ovenpå 1. januars øsende regnvejr kan man da kun hilse de sidste par dages sne, frost og sol velkommen.
I går var der kun kommet et lille bitte drys sne og vi gik dagens 10.000 skridt i mosen. I dag gik vi blot over på marken bag metalsmelteriet og det tror jeg var godt.
Chillfaktoren var høj og Bobs pels kan ikke holde ham varm på længere ture. På vejen hjem mødte vi en labrador som vi af og til leger med, men også dét blev kun kort – Bob ville hellere hjem.
Trods kulden var det herligt at tanke lys og energi.
Mere af den slags januar, tak!
-
Nytårsdag
Lige så festlig, farvestrålende og larmende nytårsaften er, lige så kedelig, grå og stille er 1. januar.
Regnen siler ned og det ser ud til at blive ved hele dagen. Heldigvis var det tørvejr da jeg stod op, så hundene har fået en god langt tur i tørvejr.
Fyrværkeri reagerer de overhovedet ikke på, men regn … nej fyfabian, dét skal de ikke ud i!
Jeg har mad i køleskabet, kaffe, strikketøj, Lego og puslespil, så jeg klarer mig gennem selv den kedeligste dag.
-
Årets sidste
Julepynten er sirligt pakket i silkepapir og kasser, og vindueskarmene har fået friske grønne planter, så året kan starte friskt og nyt.
I dag var jeg på en allerallerallersidste tur til kontoret, mens mit adgangskort fortsat er aktivt – næste gang bliver det som gæst. Der var en lang række kolleger, der skulle have en hilsen og et tak for deres hilsen til mig. Derudover havde jeg en returseddel jeg skulle have printet.
Når jeg står op i morgen er jeg pensionist. En slags i hvert fald. Måske skulle jeg hellere kalde det arbejdsfri – eller particulier. Indtil folkepensionen kan komme til udbetaling – om 5 år – er det nemlig helt og aldeles selvfinansieret … gevinsten ved at have haft et langt og stabilt arbejdsliv med faste indbetalinger til pensionen.
Jeg er begyndt at forberede mig på den sejltur Bergen – Kirkenes – Bergen, jeg har tænkt mig at skulle ud på i foråret.
Marts forestiller jeg mig.
Midt i januar falder priserne for solorejsende og så booker jeg.
Jeg har været meget i tvivl om tidspunktet på året. Jeg vil gerne opleve kulden, sneen og nordlyset, men at rejse i januar og februar, hvor solen overhovedet ikke står op nord for polarcirklen er ikke så fedt og derfor tror/håber jeg, at de sidste to uger af marts er perfekte … foråret er startet i syd og i nord er der stadig sne og kulde.
-
Julen kom og gik
Julen kom og gik og var lige så skøn som den plejer.
Nu er kalenderen tom.
Helt tom.
Jeg har ingen planer. Jeg skal ikke på job. Jeg kan gøre hvad pokker der passer mig og når det passer mig.
I dag vil jeg se frem til at GLS-bilen holder ind ved kiosken medbringende garn fra Yarnfreak. Jensen fra Isager til en Inge Sweater til mig selv i Lene Holme Samsøes originale farver.
Strikketøjet har ligget stille en tid – sidste færdiggjorte projekt var denne sweater strikket udelukkende i restegarn.
Jeg er ret tilfreds med resultatet.
Den er strikket med tre tråde hele vejen igennem. 1 med en løbelængde på ca. 100m , 1 på 230-250 m. og som den sidste 1 tråd mohair.
Der er ingen system i valg af farver og garn og ingen ender er hæftet … just tie knots … som Lærke Bagger siger. Jeg har valgt at trække enderne om på vrangsiden, men skulle der titte en frem gør det ikke noget.
-
Glædelig jul
24. december siger kalenderen og dagen, vi har forberedt os på længe, er kommet.
Jeg logger ud og slukker, travlheden slipper sit tag og julefreden kommer snigende med sit budskab om næstekærlighed, fred, tilgivelse og håb.
Et budskab jeg indimellem synes drukner i den kyniske verden vi lever i, hvor vi har det med kun at tænke på os selv og glemme dem, der ingenting har, dem der er flygtet fra krig, dem der har mistet, dem der er alene…
Alene er jeg ikke i julen – det meste af familien bor henne om hjørnet. I år bliver vi en smule amputeret og for første gang i mange år bliver vi ‘kun’ 7.
Rigtig glædelig jul til jer alle sammen – lige meget hvem du er, hvad du tror på eller hvor du kommer fra – må din jul blive fyldt med konfekt, kys og kærlighed!
