Undværlig

Jeg forsøger på alle måder at gøre mit exit fra firmaet så nem som mulig for mine kolleger. Jeg laver små guides og dokumenterer mine opgaver.

Jeg forsøger at gøre mig selv undværlig.

En lidt underlig opgave, men med kun 79 arbejdsdage tilbage skal mine kolleger sørme til at tage over og hellere i dag end i morgen. Jeg håber, at de benytter muligheden, mens jeg fortsat er på kontoret til at hjælpe og til at svare på spørgsmål…

… inden de bliver mødt af denne!

Sommeren har været stille på kontoret, men nu hvor skolebørnene er tilbage i skole, er forældrene også tilbage på job. Det kan man tydeligt mærke på motorvejen om morgenen.

Heller ikke dét skal jeg forholde mig til fremover. Jeg skal heller ikke stå op om morgenen på en snevejrsdag og overveje om jeg skal køre ud i det eller bliver hjemme.

Har jeg fået sagt, at jeg glæder mig?

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *