Hvil i fred lille mus

Nu ligger den derude og er død. Det har også holdt hårdt og kostet mange tiltag før jeg greb til det ultimative: gift!

Jeg har hygget mig med at holde øje med dens aktiviteter under foderbrættet, men jeg ved jo godt, at en dag er der ikke kun den ene, så har den stiftet familie eller fundet vej ind i huset.

Jeg startede med at give den den chance. Jeg købte en fælde som den kunne gå i og så kunne den fragtes ud i skoven og slippes løs.

Den gik ikke i fælden. Hvergang den var lukket var det enten hundene eller vinden, der havde fået klappen til at lukke.

Så købte jeg en kasse med en smækfælde i. Jeg prøvede med alverdens lokkemad, men den har siddet ovenpå kassen, løbet rundt omkring den, men gå ind i den … ikke tale om.

Der var ingen vej udenom gift og nu få timer efter jeg dryssede en smule musekorn i det hul den kommer op ad ligger den derude og er død.

Ikke med min gode vilje, men sådan må det være, når den ikke tog min første fremstrakte hånd.