Efterårsvipes

Første efterårsdag, i det mindste i følge kalenderen.

Jeg elsker seriøst efterår og alt det, der følger med. Uld. Blæsevejr. Simreretter. Mørke. Varme frakker.

Der er vi ikke helt kommet til endnu – faktisk lover de næsten sommer i den kommende uge – men der er masser af tegn på at efteråret ligger lige om hjørnet.

Skovbunden bugner med svampe i alle farver, størrelser og faconer. Korsedderkopperne er talrige om efteråret og lyngen blomstre og ifører landskabet farven lilla.

Den første weekend i september bliver af de stille. Kalenderen er tom så der er plads til lige præcis det jeg har lyst til.

Det er ved at være meget længe siden jeg har været ved Vesterhavet. Måske bliver det denne weekend.

Ellers bliver de noget med en masse strik, ture i nærområdet, en lur, og god tid til læsning.

På lyttelisten ligger ‘De bedste familier’ af Kim Blæsbjerg, skønt oplæst af Morten Rønnelund. En umådelig velskrevet roman om hvordan udviklingen – sammen med Cheminova – kom til til Vestjylland og om de familier, der var afhængige af arbejdet i virksomheden.

2 Comments

  • Karin

    Det er dejligt at andre lidt fra Lemvig kanten læser/lytter til “De bedste familier” – Jeg bor i Holstebro ikke langt derfra, så Høfte 42, Chiminova mm er helt ind under huden på mig. En kusine og hendes mand har arbejdet på Chiminova henholdsvis som kemiinginør og laborant fra 1972 til 1998, jeg selv var i lære som all round kontorassistent i 1980 – 1982 hvor jeg var i en virksomhed der byggede, finanserede og udlejede sommerhuse. Der var et helt område ved Vejlby Klit – der hvor Høfte 42 ligger, var der meget stor omtale i 1981, der gjorde turisterne i udlandet bekymrede, og derfor aflyste ferien ved vestkysten, især ved Vejlby Klit. Derfor var lyttede jeg også til “De bedste familier”

    PS – har havde svært ved at finde blivende job som regnskabsassistent i 80´erne og 90´erne derfor blev jeg uddannet som laborant, desværre var mit helbred ikke til faget, og er igen tilbage som regnskabsassistent og det på deltid som fleksjobber.

    • Mette

      Hvor spændende, at du har haft stedet så tæt på Karin. Det er en virkelig god og velskrevet bog og jeg nyder historien, ikke mindst fordi den omhandler en periode, hvor jeg selv var barn og derfor genkender familiernes dynamik.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *