Verdens bedste Nanna
Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. I dag er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.
I dag kan det godt ærgre mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.
Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.
Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.
Det har været et vildt år hendes 29.
Hun er selv blevet mor – større bliver det vist ikke.
Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.
Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.
Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.
Tillykke min skat ♥
11 Comments
Catarina
Tillykke til og med Nanna 😀
Mette
Tak Catarina 🙂
Susanne
Tillykke til Nanna 💐 og hvor er hun dog nuttet, den lille ♥
Min søn fylder 49 i dag, så der flages jo flot alle steder 😉
Mette
Tillykke til og med ham. Og Dronningen 🙂
Det var også pokkers, at jeg ikke lige kunne trække den 5 timer.
Rikke
Stort tillykke til og med Nanna 🇩🇰🇩🇰 Nu har I snart en ny brunøjet trut med rottehaler, fuldstændig sådan som Nanna så ud første gang jeg mødte hende ☺️
Mette
Tak Rikke – det varer lige lidt med de rottehaler – hårpragten er fortsat lidt sparsom 🙂 Det var i 98 vi hentede Otto, da var hun 4. Jes var med til fødselsdag i dag og der snakkede vi om ham. Det er godt nok længe siden.
Rikke
Er det virkelig så længe siden? 😉 Synes jo kun det er et par år siden vi tog imod Otto og Co 😁
Men dejligt at I havde en skøn dag omkring jeres lille guldklump, rottehaler eller ej ☺️ Og så tænker jeg faktisk, at når hun allerede håndterer solbriller så cool, så skal der nok komme rottehaler til på et tidspunkt 😁
Helle
Stort tillykke med din skønne datter
Mette
Tak Helle 🙂
Gitte
Stort tillykke med/til Nanna 🇩🇰
Skønt skønt foto.
Mette
Tak Gitte 🙂