Briller og broderi
Jeg skulle være gået på weekend fra i dag, men pga. fravær i afdelingen blev min fredagsfridag sløjfet.
Af mig selv.
Jeg kunne se eneste tilbageværende kollegas fyldte kalender og blev enig med mig selv om, at være den gode kollega og møde op trods udsigten til en dejlig forlænget weekend.
Den eneste aftale jeg ikke ville udskyde var udskiftning af det brilleglas som jeg fik leveret med en ridse, så han måtte undvære mig en times tid her formiddag.
Og skal vi så ikke aftale, at det er det sidste bøvl de briller giver mig?!?
Det ridsede brilleglasset fik jeg med mig hjem – og får jeg nu en kæmperidse i højreglas, så har jeg en reserve med en lille ridse udenfor synfeltet.
Jeg får brug for gode briller for jeg har købt mit første broderikit. Hænderne skal også være beskæftiget selvom den kommende tid ikke er til uldstrik og så er der kommet så mange fede broderiprofiler på Instagram, som gav mig lyst til at prøve.
Der er indkøbt et sjovt – synes jeg selv – mønster på Etsy og materialer via en lokal broderibiks.
Og så er det endelig weekend – god en til dig!
3 Comments
Catarina
Du kaster dig ud i mange små hyggelige projekter og ja, man skal kune se ordentligt 😀
Karin Abildhauge
Det med briller skal bare fungere. Krydser fingre for du finder gejsten med broderi, husker min mor hyggede sig meget, og var en god hjælp for mig, da jeg skulle lære det i håndarbejde i skolen. Jeg er venstrehåndet, det ville min håndarbejdslærer ikke acceptere, heldigvis ville mine forældre, derfor hjalp min mor mig, så jeg fik lært lidt. Hvis vi ikke nåede færdig til den næste håndarbejdstime, blev at pillet op af min håndarbejdslærer, og hun tvang mig til at sy med højre hånd, præcis som min dansklærer gjorde da jeg skulle lære at skrive. husker min venstre hånd blev fikseret, og ja, i min paralelklasse var der en elev der fik lov til at skrive med venstre hånd. Mine forældre var meget autoritetstro, desværre.
God fornøjelse.
Mette
Jeg kan godt huske de situationer fra mig egen skoletid, hvor de venstrehåndende blev tvunget til at skrive med højrehånd. Hvor er det godt vi er kommet dertil at det ikke opfattetes som forkert og at det i dag hedder venstrehåndet og ikke kejthåndet.