En lille snas af lørdagen

Kære lille Solveig

I dag er vi samlet for at fejre dig og markere din navngivning med en uhøjtidelig og helt unik ceremoni.

Vi, din familie og dine venner, har alle ventet i spænding på dig lige siden vi fik at vide du var undervejs. 

Vi har holdt vejret mens din mor var i veer og din far ved hendes side. Vi har jublet og glædet os – og fældet et par tårer  – da du endelig kom ud til os – fin og nuttet og en lille smule buttet. Helt helt perfekt. 

Og alle vi glæder os til at tage del i din videre færden i livet, til at se dig vokse op, og til at dele alt det bedste vi har med dig. 

Vi har glædet os til at være med her i dag, og jeg har særligt glædet mig til at holde denne lille tale for dig, og om lidt forsegle dit navn med blomster og glimmervand – helt efter din mors ønske – helt i din mors ånd. 

Nok ikke helt i din fars ånd. Men kærligheden mellem dem, og til dig, er så stor, at det får ham til at gå med på den værste. 

Du er en rigtig heldig lille en. 

Nu vil Sofie og jeg udføre den lidt uortodokse handling. Og bagefter læser jeg et lille vers op inden vi allesammen råber et trefoldigt leve, så vi kan sende Solveigs kærlighedsballoner op og ud i universet i den allersmukkeste stemning. 

Jorden drejer
og hjerteBallonerne svajer
Den glade ståhej, her i dag er for dig
Vi håber du lader dig betage
og ønsker du får, 
de smukkeste år
De lyseste minder og dage
Solveig Ingeman Bech længe leve