Hvad hjertet er fuld af
Det er ikke helt sunket ind endnu, at jeg er blevet mormor, at min datter blevet mor – og alt det nye bruger fortsat en stor del af min energi. Jeg kunne se det på jobbet i dag… i går havde jeg haft hovedet under armen og i dag måtte jeg rette op på nogen af de fejl, jeg havde lavet.
Måske kan en mormor også få ammehjerne!
Vi har haft en lille fotoseance med Solveig, som netop i dag er 2 uger gammel.
Der er allerede mange herlige ansigtsudtryk og nogle øjne, der stadig er lidt svære at styre 😉
Da de ankom var hun i mormorstrik. En lille trøje som jeg strikkede før vi vidste Solveig var på vej. Det er så dejligt at se de små trøjer og huer i brug.
I aftes måtte jeg hurtigt strikke en ny lille djævlehue til hende. De to jeg havde strikket på forhånd er lige i det mindste, men hvem havde også lige regnet med hun var sådan en lille flæsketerning 🙂
10 Comments
Karin
Så skøn og lækker hun er, forstår godt du er ved siden af dig selv, du er jo “nyforelsket” øh det bliver ved i rigtig mange år 😂, jeg er stadig ved siden af mig selv. og børnebørnene er i tankerne 24/7.
Mette
Det er vidunderligt med sådan et helt nyt lille menneske, der sætter liv i den gamle mormor 🙂
Gitte
Hvor er hun skøn. Håber alle er kommet sig vel.
Mette
Det var en barsk ankomst til verdenen, men det går heldigvis rigtig godt nu 🙂
Catarina
Hold nu op hvor er hun bare lækker 😀
Mette
Hun er skøn 🙂
Line
Åhh hun er også bare så nuttet💖
Pas på hun ikke får ticks af alt det knipseri ligesom Sofie der på er tidspunkt begyndte at blinke og knibe øjnene i hver gang jeg viste mig med kameraet😂
Mette
Den har Nanna og jeg allerede talt om – jeg håber jeg kan begrænse mig 😉
Helle
Åååh man smelter jo ved synet af den lille Solveig, kan godt forstå,du har ammehjerne.
Mette
Hun er en kær lille unge og virker så tilpas 🙂